Tesla fortsætter med at race derudaf - er nu USA's mest værdifulde bilselskab

Tesla er nu verdens sjette største bilselskab målt på markedsværdi, selvom den etablerede bilindustri sætter Tesla til vægs, når det gælder produktionskapacitet og endda også selvkørende teknologi

Artikel top billede

Foto: Lars Jacobsen

Silicon Valley har overhalet hele den amerikanske bilbranche indenom. 

I hvert fald hvis vi skal sætte vores lid til det amerikanske aktiemarked. 

Her så vi i sidste uge, at Fords markedsværdi blev overgået af Tesla, og nu har elbilsselskabet fra Silicon Valley også overhalet General Motors i markedsværdi.

Teslas værdi overstiger ligeledes den tredje amerikanske bilgigant Fiat-Chrystler-koncernen og er dermed USA's mest værdifulde bilselskab.

Teslas markedsværdi lyder nu på 50,9 milliard dollar.

Det svarer til 358 milliarder kroner med den aktuelle dollarkurs, og det gør ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg virksomheden til verdens sjette største bilproducent målt på markedsværdi. 

Læs også: Helt vild udvikling: Tesla er nu mere værd end hele Ford

Aktiemarkedet spår Tesla en stor fremtid

Værdien afspejler, at aktionærerne på Wall Street spår Teslas elbiler en betydeligt lysere fremtid end de biler, der i øjeblikket bliver udviklet af de traditionelle bilselskaber.

Det er på trods af, at Tesla stadigvæk blot producerer en brøkdel af det antal biler, som de traditionelle bilselskaber producerer.

Eksempelvis producerede Tesla sidste år blot lidt over 80.000 biler, mens General Motors og Ford henholdsvis producerer i omegnen af 10 millioner og 6 millioner biler om året. 

Telsla forventer dog, at virksomheden allerede til næste år vil være i stand til at producere 500.000 biler om året.

Samtidig ventes det, at Tesla i slutningen af 2017 vil være klar med den nye og billigere elbil, Model 3, der er blevet forudbestilt næsten 400.000 gange.

Bilgiganter kan komme først med selvkørende-biler

På trods af aktiemarkedernes store forventninger til Tesla viste en analyse i sidste uge, at den traditionelle bilindustri i disse år gør store teknologiske fremskridt og er længere fremme med udviklingen selvkørende teknologi end Silicon Valley-virksomheder som Tesla.

Ifølge analysen der er foretaget af analysevirksomheden Navigant Research er General, Motors, Daimler og Renault-Nissan i øjeblikket de ledende virksomheder indenfor udviklingen af selvkørende biler.

Først længere nede på listen finder vi tech-virksomheder som Google-virksomheden Waymo og Tesla, der er placeret kategorien "konkurrenter," mens Uber og kinesiske Baidu er placeret endnu længere nede i kategorien "udfordrere".

En del af forklaringen på resulatet af analysen er ifølge tech-magasinet Wired, at virksomhederne bliver vurderet udfra kriterier som teknologi, strategi, produktions-faciliteter, salg, marketing og distribution. 

Udfordres af manglende erfaring

Teknologi-virksomhederne scorer højt på teknologi-kriterierne, men er udfordret af deres manglende erfaring med salg og produktionen af biler.

Derfor vurderer Navigant Research, at der er større sandsynlighed for, at det er en etableret bilproducent, der først får succes med at lancere selvkørende biler. 

Læs også: Er Teslas Elon Musk gal eller genial? Her er hans vildeste ideer

Ifølge Wired bliver Tesla vurderet til at være stærk på visioner og strategi, men Navigant Research vurderer, at det er usikkert om Tesla som ung, uprøvet virksomhed med et begrænset budget vil være i stand til at fastholde og udbygge sin position i en brutal industri præget at store bilkoncerner. 

Samtidig har Tesla indtil videre fastholdt, at virksomheden ikke ønsker at anvende den bekostelige LiDAR-teknologi [light, detection and ranging, red), der ifølge eksperter er helt afgørende i biler, der skal være 100 procent selvkørende.

Læs også:
Tesla og Elon Musk er elsket for de store visioner, men ude i horisonten trækker mørke skyer op

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job