Google og Facebook snydt for en halv milliard i phishing-angreb

Google og Facebook er begge blevet franarret en formue i et spektakulært phishing-angreb. En litauisk mand har snydt teknologi-giganterne til at sende ham mere end 600 millioner kroner.

Artikel top billede

Ikke engang de største teknologivirksomheder i verden er immune overfor phishing-angreb.

Det er således lykkes en hacker at franarre de to it-giganter Google og Facebook mere end en halv milliard kroner ved at udgive sig for at være en taiwanesisk underleverandør, der har begge virksomheder som kunder.

"Goddag, jeg kommer fra Quanta Computer"...

Den litauiske mand Evaldas Rimasauskas er anholdt i Litauen og anklaget for i 2013 at have indledt det to år lange svindelnummer mod de amerikanske tech-mastodonter.

Rimasauskas har angiveligt forfalsket email-adresser, regninger og stempler for at få Google og Facebooks ansatte til at tro, at han arbejdede for taiwanesiske Quanta Computer, der udover de to virksomheder også er leverandør for Apple og Amazon.

Det virkede.

Læs også: Warning! Vi lukker din mail nu - hvis ikke du klikker her

Over de næste to år udbetalte medarbejdere fra Google og Facebook mere end 680 millioner kroner til Rimasauskas for ydelser, de troede, Quanta Computer havde leveret.

Investorer i uvished

Google og Facebook er gået stille med dørene om angrebet på trods af, at begge virksomheder er børsnoterede og derfor ifølge amerikansk lov skal informere sine investorer, når de oplever såkaldt "betydningsfulde begivenheder".

Ifølge en aktindsigt, som Fortune har fået, har ingen af virksomhederne informeret investorerne på noget tidspunkt, men det betyder ifølge eksperter ikke nødvendigvis, at virksomhederne er på kant med loven.

Der argumenteres nemlig for, at Google og Facebook har så store økonomier, at et tab på 680 millioner kroner ikke kan betragtes som "betydningsfuldt".

Dog erkender begge virksomheder nu hændelsen og beroliger investorerne med, at de fleste af pengene er skaffet tilbage igen, efter anholdelsen af Evaldas Rimasauskas.

Rimasauskas befinder sig lige nu i de litaunske myndigheders varetægt, hvor han forsøger at undgå at blive udleveret til USA.

Læs også: Ny smart fidus: Hackere snyder dig med fup-tegn som ikke kan afsløres med det blotte øje

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos