Elnettet er Danmarks digitale flaskehals

Klumme: Danmark topper EU's AI-statistikker og tiltrækker milliardinvesteringer i digital infrastruktur, men elnettet kan ikke følge med. Energinet indgår ikke nye tilslutningsaftaler for større kunder før tidligst efteråret 2026, og det truer ikke kun datacentre, men hele den digitale og grønne omstilling.

Artikel top billede

(Foto: Copyright (c) Sungjin Kim 2013 / Sungjin Kim)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

27,6 procent af danske virksomheder anvender allerede kunstig intelligens, hvilket er det højeste i EU ifølge Eurostat (2025).

Microsoft investerer tre milliarder dollars i dansk datacenterkapacitet frem mod 2027, og den europæiske efterspørgsel på datacentre forventes at vokse fra 10 til 35 gigawatt inden 2030.

Danmark har stærke forudsætninger for at stå centralt i den udvikling.

Nettet kan ikke følge med

Men forudsætningerne risikerer at forblive netop dét: forudsætninger.

Energinet har meddelt, at kapaciteten i transmissionsnettet er ekstremt begrænset, og at der ikke indgås nye tilslutningsaftaler for større kunder før tidligst efteråret 2026.

Fremover vil større tilslutninger blive vurderet samlet i koordinerede "bundter", og det gælder også projekter, der allerede er i modningsfasen.

Den samlede kø af ansøgninger om nettilslutning er nået op på omkring 60 gigawatt, svarende til mere end otte gange Danmarks spidsforbrug.

Køen er ikke en prognose, men en liste over ansøgninger med vidt forskellig modenhedsgrad.

Danish Data Center Industry (DDI) anslår, at den reelt installerede datacenterkapacitet vil nå cirka 1,2 gigawatt i 2030 ("Danish Data Center Market Report 2026").

Hertil kommer, at et politisk flertal nu har vedtaget en prioriteringsmodel, der opdeler ansøgere i fire kategorier. Samfundskritiske funktioner og grøn elektrificering prioriteres højest, mens datacentre placeres bagest i køen.

Et strukturelt tidsgab

Det afgørende problem er tidsgabet mellem byggetid og tilslutningstid.

Et datacenter kan typisk opføres på 18 til 36 måneder, men ventetiden på nettilslutning er ofte fem til ti år.

Samtidig er nettarifferne på transmissionsniveau skiftet fra forbrugsbaserede til kapacitetsbaserede betalinger fra 1. januar 2026, hvilket giver et direkte økonomisk incitament til at udnytte tilslutningskapaciteten hurtigst muligt.

Resultatet er virksomheder med færdig infrastruktur, men uden strøm, hvilket medfører underudnyttede aktiver, forsinket indtjening og et marked, der mister momentum.

I Vestdanmark, omkring Esbjerg, Skive og Herning, hvor store investeringer er på vej, er udfordringen allerede mærkbar.

En europæisk advarsel

Danmark risikerer at følge samme spor som Dublin og Amsterdam, der begge har måttet sætte nye datacenterprojekter på pause på grund af manglende netkapacitet.

Som Henrik Hansen, administrerende direktør for DDI, har formuleret det: "Det er dybt bekymrende, at centrale dele af Danmarks digitale udvikling risikerer at blive forsinket i mange år".

Han kræver ikke en plads forrest i køen, men efterlyser objektive og gennemsigtige rammer, hvor projekter vurderes på modenhed, netvenlighed og samfundsbidrag.

Konsekvenserne rækker langt ud over datacenterbranchen og påvirker alt fra digitalisering og sundhed til logistik og den grønne omstilling.

Brug for overgangsløsninger

Der mangler en overgangstænkning mellem ambition og permanent infrastruktur.

Midlertidige, fleksible energiløsninger og brobygningskapacitet kan holde projekter i gang, mens de permanente tilslutninger etableres.

Det handler om at bygge bro, så investeringer og arbejdspladser ikke strander i en kø.

Datacentre har allerede bidraget med over 560 megawatt ny vedvarende energikapacitet gennem langsigtede energiaftaler (DDI rapport). De er en del af den grønne omstilling – ikke en modsætning. Men deres bidrag forudsætter, at de faktisk kommer i drift.

Fra position til handling

Position er ikke det samme som fremdrift.

Hvis Danmark vil indfri sine AI-ambitioner og fastholde internationale investorer, kræver det en koordineret indsats fra myndigheder, energisektor og industri samt en pragmatisk erkendelse af, at elnettet i dag er den reelle flaskehals for Danmarks digitale fremtid.

Vi har brug for en overgangstænkning, der matcher ambitionsniveauet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S