App-firma hacket via trojaner i populær gratis-software: Har fået stjålet vigtig kildekode

App-firma har fået stjålet vigtig kildekode, efter at selskabet blev ramt af trojaner, der var skjult i den populære gratis-software Handbrake.

Artikel top billede

Handbrake er gratis open source-software, der blandt andet hjælper dig med at rippe DVD'er til din harddisk.

En hacket 'mirror-download-server', der anvendes af Handbrake, var årsagen til, at folkene bag den populære gratis-software tidligere på måneden måtte advare om, at Handbrake var inficeret med en trojaner.

Handbrake udsendte en noget opsigtsvækkende advarsel til Mac-brugerne:

"Alle, der har installeret Handbrake til Mac, skal sikre, at deres system ikke er inficeret med en trojaner," lød det.

Læs også: Populær gratis-software udsender advarsel: Pas på trojaner i vores software

Man er specielt i risikozonen, hvis man har hentet Handbrake til Mac i perioden 2. maj til 6. maj.

Det har app-firmaet Panic Inc. gjort, og nu må virksomheden så fortælle omverdenen om konsekvenserne.

"Jeg downloadede Handbrake i løbet af den periode på tre dage, og min Mac blev 'pwned' (kontrolleret af andre, red.). For at gøre en lang historie kort, så har nogen et eller andet sted nu en hel del af vores kildekode til adskillige af vores apps," skriver Panic i et blogindlæg.

Panic, der holder til i Oregon i USA, står bag en stribe forskellige apps til Mac, iPhone og iPad.

Skaden var allerede sket, da Handbrake advarede

Panic skriver, at skaden allerede var sket, da Handbrake meldte problemet med trojaneren ud.

På det tidspunkt havde Panic blandt andet fået stjålet adgangskoder og kildekode.

Selvom Panic med det samme gik i gang med at ændre alle adgangskoder, var det allerede for sent.

"Tyveriet af kildekoden blev bekræftet, da vi modtog en email fra angriberen (med nogle få kildekode-filer vedhæftet som bevis), der krævede en stor bitcoin-løsesum for at frigive kildekoden - den kunne, ifølge deres ord, kvæle vores virksomhed."

"Vi arbejder ud fra antagelsen, at det ikke giver mening at betale. Bagmændene har ingen grund til at overholde deres del af aftalen," lyder det fra Panic.

Handbrake meldte i forbindelse med sin advarsel ud, at man havde en 50/50 chance for at være blevet inficeret, hvis man havde downloadet Handbrake i den kritiske periode.

Trojaneren, der er på spil i Handbrake, er en ny variant af OSX/PROTON.

Læs også:

Trojaner rammer populær gratis-software via hacket server: Sådan undgår du at blive ramt

Populær gratis-software udsender advarsel: Pas på trojaner i vores software

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

KMD A/S

Marketing Advisor

Københavnsområdet

FlexDanmark

Erfaren IT-Projektleder

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network