Filmhistorien er skeptisk over for kunstig intelligens.
Meget skeptisk.
Det er Ridley Scott også, og med den seneste installation i Alien-serien viderefører den 79-årige filminstruktør et budskab, der stammer helt tilbage fra 1920:
Hvis den kunstige intelligens bliver for klog, vil den vende sig mod menneskeheden og forsøge at udrydde os.
Fortællingen om teknologiens selvstændige angreb på menneskene har været en del af historiefortællingen siden 1920, hvor menneskeskabte arbejder-robotter i Karel Čapeks teaterstykke R.U.R. gør oprør og udsletter mennesket totalt.
Den tjekkiske forfatter var her den første til at introducere ordet robot, og oprørs-myten eksisterede således, længe før vi var i nærheden af at skabe selvstændigt tænkende teknologi.
I filmens verden er de mest kendte eksempler nok den intelligente computer HAL fra Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey (1968), Skynet fra James Camerons Terminator (1984) og androiden Ash fra Ridley Scotts oprindelige Alien (1979).
I Prometheus (2012) introducerede Scott så Androiden David i form af Michael Fassbender, der i løbet af filmen begynder at føle sig menneskene overlegen, og så er vi fremme ved Covenant.
Alien som man kender det. På den gode måde.
Alien: Covenant er en direkte efterfølger til Prometheus og foregår 11 år efter.
Plottet er fuldstændig klassisk og kan uden spoilere opsummeres således: Et rumskib er på vej mod en fjern planet, der skal koloniseres af skibets 2.000 passagerer. Alle menneskelige passagerer sover kryo-søvn, mens skibet passes af Androiden Walther, der er en nyere udgave af David.
Da skibet bliver beskadiget af en energiudladning fra en stjerne, vækker androiden det nødvendige personale. De opfanger et signal fra en nærliggende planet og beslutter sig for at udforske.
Det viser sig - spoiler alert - at være en rigtig dårlig idé, og så behøver man ikke vide meget mere.
Det er en Alien-film.
Karaktererne udforsker forskellige områder, som de måske burde lade være med at udforske, og det får pænt uoverskuelige konsekvenser for de fleste af dem.
Som spændingsfilm fungerer det ganske glimrende, og det skader bestemt ikke, at Ridley Scott har pakket det lettere forudsigelige plot ind i noget af det mest gennemførte set-design, undertegnede har set.
De grå, industrielle rumskibe med kvalmende gult lys vækker minder om de banebrydene første film i serien, og de altudslettende rumvæsener Xenomorph, Neomorph og Face-huggers har aldrig set mere skræmmende ud.
Derudover har Scott klogeligt lagt det meste af den lommefilosofi, der skæmmede Prometheus, på hylden for at fokusere på Alien-Franchisens kernekompetencer: Nervepirrende og blodigt sci fi-gys, usammenligneligt design og seksuelle referencer så eksplicitte, at det vel nærmest vil være ukorrekt at kalde dem undertoner.
Og selvfølgelig en korthåret, hårdfør kvinde, der redder dagen, så godt hun nu kan. Det hører sig til.
Artiklen fortsætter under videoen...
Tættere på virkeligheden end nogensinde
Androiderne er som noget nyt helt centrale for handlingen, og Ridley Scott bruger i store dele af Covenant David og Walther til at diskutere potentielle problemer ved højtudviklet kunstig intelligens.
David er meget selvstændig og tydeligt bevidst om sin fysiske og intellektuelle overlegenhed i forhold til de menesker, der har skabt ham.
Han finder det - meget menneskeligt - absurd at skulle tjene nogen, som er ham underlegne på alle punkter, og dermed taler Ridley Scott direkte ind i nutidens debat om fremtid og teknologi.
Da Scott introducerede den menneskelignende androide Ash i 1979 var det ren (underholdende) fantasi, men i dag er frygten for løssluppen AI noget, der diskuteres alvorligt af verdens største erhvervsledere.
Da Alien udkom, diskuterede man, hvilken rolle teknologien skulle have i fremtiden, men i dag er mange nervøse for, hvilken rolle mennesket bliver tildelt i forhold til teknologien.
Med det in mente formår Ridley Scott på imponerende vis med Covenant at få den 38 år gamle franchise til at føles lige så relevant, som dengang det var Sigourney Weaver, der bekæmpede falliske mareridts-skabninger, derude hvor ingen kan høre dig skrige.
Alien: Covenant kan ses i biograferne nu.
