ComputerViews: Skuespilleren og instruktøren Hella Joof er blevet hånet og grinet ad i lange baner, efter hun i en video fra regeringens nye Disruptionsråd har ladet munden køre løbsk om hendes syn på disruption.
Mange har allerede set videoen, hvor hun blandt andet siger, at hun mener, at man ‘generelt skal disrupte sit liv.'
Hun siger også, at ‘der er mange indianer-stammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og det tror jeg faktisk, at vi skal.'
Du kan se videoen med hende her:
Det passer ikke
Det er selvfølgelig i strid med virkeligheden og sandheden, at indianer-stammer har nedbrændt alle deres ejendele som led i en eller anden form for rituel genstart af deres tilværelse.
Til det har deres liv været for hårdt og for afhængigt af deres få, men essentielle, ejendele. De ville kort og godt dø en hurtig død i vildmarken uden deres ejendele, våben, tøj, sovegrej, madkar og telte. Så nej.
Indianer-stammerne er desuden et underligt eksempel at fremdrage i denne sammenhæng, da indianernes samfund jo blev stort set udryddet i løbet af få år af en invasiv og teknologisk overlegen kultur, der tromlede dem ned, efter de udviklingsmæssigt selv havde stået teknologisk stille i mange år.
Ja, man kan vel nærmest sige, at indianernes kultur blev disrupted.
Et budskab i vrøvlet
Men midt i de forvrøvlede udsagn, gemmer der sig budskabet om, at vi ikke må være bange for udviklingen, for fremtiden, men at vi skal forsøge at tage en form for kontrol over den, hvilket jo netop er hensigten med Disruptionrådet.
Lad så ligge, at rigtigt mange af Disruptionrådets medlemmer selv repræsenterer store og etablerede virksomheder og organisationer, der slet ikke kommer til at disrupte noget som helst.
De bliver til gengæld nok dem, der bliver disrupted af nye og frembrusende kræfter, der for alvor kan tænke ‘out of the box' og som ikke trækker på store og tunge organisationer, som ikke er bundet af ‘legacy' af enhver art og som kan tænke teknologi, komplekse sociale mekanismer, økonomi og brugerdrevne systemer ind i enkle sammenhænge.
De nye kræfter er så nye, at de gamle organisationer måske slet ikke forstår det.
Et godt eksempel er den amerikanske iværksætter Peter Thiel, der for et par år siden formulerede det ganske godt: "Competition is for losers,' sagde han.
Med andre ord: Hvorfor skal man overhovedet interessere sig for ‘den gamle' verdens konkurrence-mekanismer, hvor man går på arbejde og slidsomt og systematisk forsøger at score kunder og markedsandele og forretning fra konkurrenterne i håbet om at lande rimelige vækstrater hvert kvartal?
Når man istedet kan score kassen med et brag ved at få sit eget monopol på en god og helt unik ide og så give den fuld gas med venturekapital, lynhurtig (internet-dreven) ekspansion og vild vækst på volumen.
Ny tilgang - vi skal være modige
Det er denne tilgang, som nye generationer af erhvervsfolk kommer med.
De gider ikke sigte efter fire procents årlig vækst. De vil hellere forsøge at få øje på den ene gode ide, der kan føre dem hele vejen til tops på nul komma fem. Det har vi efterhånden set en del eksempler på, og der er ingen tvivl om, at der vil komme mange flere.
Faktisk har Insead ret klart formuleret de tre forhold, som kan afsløre, om dit område er klar til at blive løbet over ende af de disruptive kræfter.
Det kan du læse mere om her: Hvornår bliver du disrupted og løbet over ende af aggressive digitale rivaler? Disse tre indikatorer kan give dig svaret.
I det lys har Hella Joof jo en pointe (som er meget simpel, men alligevel...) Man skal turde. Man skal være vild og modig. Man skal ikke kigge sig tilbage.
Og hun skal under alle omstændigheder have tak for sine udsagn, der - om ikke andet - har ført ideen om Disruptionrådet (og måske også den lidt forkvaklede beskrivelse af disruption) bredt ud til den danske befolkning.
Det er vigtigt. Og det har måske endda været Hella Joofs opgave som den lidt underlige repræsentant for det skabende kulturliv i rådet, der ellers består af mange mørke jakkesæt og business-blå skjorter.
Ja, det er jo den rolle, som klovnen har: At gøre opmærksom på problemstillinger via gakkelak og klovnerier. Og det har jo også en værdi.
Så krydser vi fingre for, at Hella Joofs tilgang til stoffet ikke er udtryk for, at Disruptionrådet reelt ikke har nogen clue om, hvad reel disruption er, hvad vi gør, og hvad det kommer til at betyde.
Har du et bud? Så giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
