Atea er tilbage i topform: To år efter bestikkelsessagen boomer salget til de danske kommuner

For to år siden brød helvede løs, da Atea blev trukket ind i en en sag om bestikkelse. Samme år havde Atea svært ved at komme igennem med salg til kommunerne, men nu er den omdiskuterede storspiller på det danske it-marked tilbage i topform.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Intet løber hurtigere end dårlige rygter, men Atea har formået på blot to år at vende den omsætningsmæssige ørefigen virksomheden fik af kommunerne i 2015 til massiv fremgang i 2016.

Det viser tal fra rådgivning - og analysefirmaet Udbudsvagten.

Da bestikkelsessagen, der involverer Atea, kom frem i juni 2015 dalede omsætningen til de danske kommuner. Faktisk endte Atea med at sælge for tæt på 100 millioner kroner mindre til de danske kommuner i 2015 sammenlignet med året før.   

Morten Felding, der også dengang var chef for Atea, sagde i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2015, at sagen da også havde påvirket Atea i en negativ retning. Det står han ved i dag. 

"Enten ville den trend og negative tilbagegang fortsætte, eller også skulle vi til at kigge den anden vej og sige, at vi ville være renere end den hvideste sne," siger Morten Felding i dag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Læs mere om det her: Analyse af Atea-regnskab: 2015 har ubetinget været det hårdeste år for Atea

Tilbage i topform

På trods af at Atea i 2015 fik en på sinkadusen, så er selskabet nu tilbage i topform.

Udbudsvagtens tal viser fordelingen af ordrer fordelt på de 20 største leverandører, der til sammen står for 75 procent af it-leverancerne til de 98 danske kommuner. 

Læs mere om de danske virksomheders it-leverancer til kommunerne her: Disse it-virksomheder leverer mest til de danske kommuner:Ny virksomhed maser sig in i Top 3

I tallene kan man se, at efter Atea fik et kommunalt omsætningsdyk på knap 100 millioner i 2015, så har virksomheden gjort et markant comeback i 2016. 

"Det er tilbage til spørgsmålet, om det kommunale var et område, som vi skulle satse på, hvor vi troede på, at vi kunne komme tilbage, eller om vi tænkte, at det skulle vi hellere liste væk fra. Der tog vi kampen op og sagde, at det troede vi på, at vi kunne. Og jeg vil vove at påstå, at det er det, vi kan se her," lyder det fra Atea-direktøren, der er glad for den fremgang Atea har i salget til kommurne.  

Omsætningen til de danske kommuner steg med mere end 25 procent sidste år og udgjorde i 2016 hele 854 millioner kroner.

Sidste års fokus

Det seneste år har et offentligt comeback da også været et helt klart fokusområde for Atea. 

I forbindelse med fremlæggelsen af Ateas regnskab for første kvartal i år, sagde Morten Felding til Computerworld, at man havde haft et stærkt fokus på prisen i de offentlige udbud. Det er da også blandt andet noget af det, der har været med til at sikre, at Atea har genvundet markedsandele. 

"Pris er en af de ting, der vægter tungt. Derfor har vi sørget for også på pris at være attraktive, så vi kunne være på de aftaler. Det er rigtigt," siger Morten Felding.

Han understreger dog, at det ligeledes er en effekt af de markante ændringer og udskiftninger, man har foretaget på personalesiden, der slår igennem nu. 

Spændende tid forude 
Der er ingen tvivl om, at den kommende tid bliver spændende for Atea. 

I efteråret begynder de større elementer i bestikkelsessagen at rulle, og det i sig selv bliver spændende. Men for Atea er der mere på spil. 

Det store spørgsmål bliver om den dårlige omtale, der kan opstå i forbindelse med retssagen, kan smitte af på Atea og dermed stikke en kæb i hjulet på Morten Feldings kommunale lavprisstrategi.

Morten Felding selv mener ikke selv, at sagen, der drejer sig om begivenheder, der er foregået for tre år siden, kommer til at få betydning for Atea.

Derimod har man positive forventninger om vækst i forretningen. 

"Vi har en positiv trend på hele det kommunale marked og vores ambition er at vi stadig skal vokse på det kommunale marked. "

Læs mere om Ateas ambitioner for 2017 her: Atea-direktør om stort dyk i indtjeningen: "De kunder, der har været inde i butikken, har købt de billigere varer. Vi har ikke været i stand til at sælge så mange af de andre ydelser"

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    Digitaliseringsstyrelsen

    Vil du sætte dit præg på videreudviklingen af MitID?

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Midtjylland

    Banedanmark

    Software Asset Manager

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job