Stop nu med alt det hurra-bullshit: Lad os være åbne om vores fejl og fiaskoer

Succeshistorier er ofte bullshit. Kun ved at være åbne om vores fejl, kan vi lære af dem

Computerviews: I tech-journalistikkens verden findes der en helt særlig genre af historier, som vi kalder for hurra-historier.

De handler typisk om en lykkelig tech-iværksætter, der har solgt sit firma for millioner eller måske endda milliarder, og nu skal hans historie tjene som inspiration for alle os andre.

Det kan umiddelbart lyde som opskriften på en god og opbyggelig historie, men ifølge den amerikanske forsker Samuel West, der har forsket i innovative organisationer, er denne type historier som oftest nul og niks værd.

"Som regel er det bare en omgang bullshit, og jeg synes, at den slags historier er overvurderede," sagde han til Computerworld tidligere på ugen.

I stedet mener han, at vi kan lære langt mere af historierne om dem, der fejlede. 

Derfor slog han for nylig dørene op til sit helt eget museum, Museum of Failure, i den svenske by Helsingborg. 

Her udstiller han blandt andet Apples fejlslagne PDA Newton, Google Glass og Nokias gamer-telefon, N-Gage.

Hans forhåbning er, at historierne bag produkterne kan tjene som inspiration, der kan afholde andre fra at begå lignende fejl. 

Læs også: Seks danske it-iværksættere afslører deres største fejltagelser: Her skal du passe på som iværksætter

Hylder fejl, men vil kun tale om succes

I dag elsker virksomheder at gentage mantraet om, at de skal være både bedre og hurtigere til at fejle.

Men alligevel vil de fleste virksomheder hellere tale om deres succeser end om deres fiaskoer, og ifølge Samuel West gælder den manglende lyst til at tale om deres fejltagelser ikke bare udadtil, men også indadtil. 

"Det har den konsekvens, at mange virksomheder er ekstremt dårlige til at lære af deres fejl," siger han. Fordrejede historier og myter
Derudover er der ofte grund til at tage de mange succes-historier med et gran salt. 

For ofte bygger historierne, som de succesrige iværksættere fortæller os, på efterrationaliseringer og mere eller mindre bevidste fordrejninger. 

Det gælder især for den såkaldte 'origin story' om skabelsen af virksomheden.

Den er ofte designet med det formål, at den skal tydeliggøre virksomhedens mission, være let at genfortælle til en journalist og samtidig være så inspirerende at talentfulde folk får lyst til at arbejde i virksomheden. 

Et eksempel på det er den såkaldte garage-myte, der ofte er fremherskende i det amerikanske erhvervsliv, hvor alle tech-successer lader til at være startet i et famillemedlems garage eller på et ydmygt kollegieværelse. 

En historie som to forskere fra det amerikanske universitet Berkeley for ti år siden manede i jorden og advarede mod. 

For ifølge forskerne, Pino Audia and Chris Rider, giver myten en fortegnet udgave af årsagerne til succes. Garage-myten fremhæver historien om det ensomme og rebelske individ, der takket være sine ekstraordinære evner formår at besejre de store konkurrenter med et minimalt startbudget. 

Men ifølge forskerne er de succesrige værksættere tværtimod kendetegnet ved selv at have en fortid i store organisationer, hvor de har tilegnet sig erfaringer, produktkendskab og stærke netværk.

Den storrygende 100-årige 
Når hurra-historierne alligevel er så populære skyldes det ikke alene, at det er lettere at få folk til at fortælle om deres succeser end fiaskoer. 

Det skyldes også, at vi som mennesker har en tendens til at fokusere på dem der slap i gennem nøglehullet og glemme dem, der ikke gjorde.  Et fænomen, der på engelsk ofte omtales som survivorship bias. 

Et klassisk eksempel på det er, når historien om de storrygende 100-årige bruges som eksempel på at rygning ikke er så farligt endda.

Personen, der fortæller historien glemmer bare ofte den væsentlige detalje, at jorden på al verdens kirkegårde er fyldt med rygere, der aldrig nåede at blive 100 år. 

På samme måde er der for hver Mark Zuckerberg og Jeff Beezos tusinder og atter tusinder af ukendte iværksættere, der aldrig klarede cuttet, men som gemmer på erfaringer, der kan være mindst lige så lærerige som succeshistorierne.

Læs også: Denne mand udstiller it-giganternes største fiaskoer: "Nogle projekter fejler, fordi der ikke er et behov for produktet, andre på grund af dårligt design eller dårlig forretningsmodel"




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Live fra Retten i Glostrup (afsluttet): Retten vurderer: Må Computerworld fortsætte liveblog eller ej?
Live fra Retten i Glostrup: Vi er tilbage i retten til Atea-sagens tredjesidste dag inden jul. Følg med i sagen her live og hør om, hvorvidt en rejse til USA var ren ferie på skatteydernes penge eller ej.
CIO
Falcks mangeårige CIO stopper: "Jeg forlader min stilling inden for en uges tid"
Torben Ruberg, der er Group CIO i Falck og i 2015 blev kåret til Årets CIO i Danmark, må forlade topstillingen hos Falck.
Comon
Ny topmobilprocessor afsløret: Her er de fire ting, du skal vide om Snapdragon 845
Qualcomm har præsenteret sin Snapdragon 845-chipsæt, som vil være at finde i mange af næste års bedste Android-telefoner. Her er alt, hvad du skal vide om chippen
Job & Karriere
Dansk it-virksomhed indførte fire-dages arbejdsuge: I dag er sygefraværet rekord-lavt og direktøren har tabt sig 13 kilo
Interview: Great Place To Work kategori-vinderen IIH Nordic har indført en fire-dages arbejdsuge og taget et opgør med forstyrrende storrums-kontorer og en frustrerende mailkultur. I dag er medarbejderne gladere end nogensinde før.
White paper
Er du klar til EU´s nye persondataforordning? ... her er de gode råd om, hvordan du bedst griber det an
Den nye persondataforordning, der træder i kraft 25. maj 2018, har ganske stor indflydelse på den måde, som mange virksomheder driver forretning på. Hvordan håndterer og beskytter virksomheden kundernes personlige data, så alle kunders valg bliver respekteret og beskyttet? Den nye forordning gælder uanset hvor virksomheden sender data til, uanset hvor data lagres, og uanset hvordan data håndteres. Læs dette whitepaper og få hjælp til at forberede virksomheden på den nye persondataforordning (GDPR). Få også et overblik over persondataforordningen og alle de nødvendige svar til at komme igang med processen.