Computerviews: I tech-journalistikkens verden findes der en helt særlig genre af historier, som vi kalder for hurra-historier.
De handler typisk om en lykkelig tech-iværksætter, der har solgt sit firma for millioner eller måske endda milliarder, og nu skal hans historie tjene som inspiration for alle os andre.
Det kan umiddelbart lyde som opskriften på en god og opbyggelig historie, men ifølge den amerikanske forsker Samuel West, der har forsket i innovative organisationer, er denne type historier som oftest nul og niks værd.
"Som regel er det bare en omgang bullshit, og jeg synes, at den slags historier er overvurderede," sagde han til Computerworld tidligere på ugen.
I stedet mener han, at vi kan lære langt mere af historierne om dem, der fejlede.
Derfor slog han for nylig dørene op til sit helt eget museum, Museum of Failure, i den svenske by Helsingborg.
Her udstiller han blandt andet Apples fejlslagne PDA Newton, Google Glass og Nokias gamer-telefon, N-Gage.
Hans forhåbning er, at historierne bag produkterne kan tjene som inspiration, der kan afholde andre fra at begå lignende fejl.
Hylder fejl, men vil kun tale om succes
I dag elsker virksomheder at gentage mantraet om, at de skal være både bedre og hurtigere til at fejle.
Men alligevel vil de fleste virksomheder hellere tale om deres succeser end om deres fiaskoer, og ifølge Samuel West gælder den manglende lyst til at tale om deres fejltagelser ikke bare udadtil, men også indadtil.
"Det har den konsekvens, at mange virksomheder er ekstremt dårlige til at lære af deres fejl," siger han.
Fordrejede historier og myter
Derudover er der ofte grund til at tage de mange succes-historier med et gran salt.
For ofte bygger historierne, som de succesrige iværksættere fortæller os, på efterrationaliseringer og mere eller mindre bevidste fordrejninger.
Det gælder især for den såkaldte 'origin story' om skabelsen af virksomheden.
Den er ofte designet med det formål, at den skal tydeliggøre virksomhedens mission, være let at genfortælle til en journalist og samtidig være så inspirerende at talentfulde folk får lyst til at arbejde i virksomheden.
Et eksempel på det er den såkaldte garage-myte, der ofte er fremherskende i det amerikanske erhvervsliv, hvor alle tech-successer lader til at være startet i et famillemedlems garage eller på et ydmygt kollegieværelse.
En historie som to forskere fra det amerikanske universitet Berkeley for ti år siden manede i jorden og advarede mod.
For ifølge forskerne, Pino Audia and Chris Rider, giver myten en fortegnet udgave af årsagerne til succes. Garage-myten fremhæver historien om det ensomme og rebelske individ, der takket være sine ekstraordinære evner formår at besejre de store konkurrenter med et minimalt startbudget.
Men ifølge forskerne er de succesrige værksættere tværtimod kendetegnet ved selv at have en fortid i store organisationer, hvor de har tilegnet sig erfaringer, produktkendskab og stærke netværk.
Den storrygende 100-årige
Når hurra-historierne alligevel er så populære skyldes det ikke alene, at det er lettere at få folk til at fortælle om deres succeser end fiaskoer.
Det skyldes også, at vi som mennesker har en tendens til at fokusere på dem der slap i gennem nøglehullet og glemme dem, der ikke gjorde. Et fænomen, der på engelsk ofte omtales som survivorship bias.
Et klassisk eksempel på det er, når historien om de storrygende 100-årige bruges som eksempel på at rygning ikke er så farligt endda.
Personen, der fortæller historien glemmer bare ofte den væsentlige detalje, at jorden på al verdens kirkegårde er fyldt med rygere, der aldrig nåede at blive 100 år.
På samme måde er der for hver Mark Zuckerberg og Jeff Beezos tusinder og atter tusinder af ukendte iværksættere, der aldrig klarede cuttet, men som gemmer på erfaringer, der kan være mindst lige så lærerige som succeshistorierne.