Artikel top billede

Minister i krydsild om dansk bredbåndspulje: Er millionerne blevet tildelt de helt forkerte områder?

Energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) har netop i et samråd svaret på spørgsmål om fordelingen af millionerne fra bredbåndspuljen. Langt fra alle er tilfredse med hvilke projekter, der modtager støtte - og hvilke projekter, der ikke gør.

Som vi skrev tirsdag morgen, er Energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) i dag tirsdag kaldt i samråd, hvor han skal svare på spørgsmål om fordelingen midlerne i den meget omtalte bredbåndspulje.

Samrådet begyndte klokken 10.30 på Christiansborg, og Computerworld har fulgt live-streaminingen fra mødet. 

Minister i samråd tirsdag om bredbåndspuljen: Er pengene givet til de forkerte områder i Danmark?

Bredbåndspuljen er på i alt 200 millioner kroner. De 80 millioner kroner er allerede uddelt, mens der i 2017, 2018 og 2019 er afsat 40 millioner kroner hvert år.

Puljen er målrettet områder, hvor der ikke er adgang til mindst 10 Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload.

Allerede da de første 80 millioner kroner blev uddelt i december, var der dog kritiske røster fremme om, at ikke nok landområder havde fået del i midlerne.

Blandt andet fik bredbåndsprojekter i København tilskudsmidler til nye bredbåndsprojekter.

Læs også: Så er bredbåndspuljens vindere fundet:
Her er der udsigt til bredbånds-støtte

I dag tirsdag skulle Energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) så i et samråd forholde sig til, om midlerne er fordelt retfærdigt og i overensstemmelse med selve hensigten med bredbåndspuljen.

Folketingets udvalg for landdistrikter og øer har nemlig undret sig over fordelingen af de første 80 millioner kroner og havde derfor kaldt Lars Christian Lilleholt (V) i samråd.

Her er ministerens svar

Malte Larsen fra Socialdemokratiet ville til dagens samråd gerne vide, hvorfor ingen af de såkaldte yderkommuner/landdistrikter har fået støtte, mens der er givet støtte til projekter i blandt andet Storkøbenhavn.

Energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) svarede blandt andet:

"De to projekter i Storkøbenhavn, der modtog støtte i 2016, har været i fuld overensstemmesle med de kriterier, som de syv partier vedtog i april," sagde Lars Christian Lilleholt om selve det aftalegrundlag, der er for bredbåndspuljen.

Samtidig lægger han dog nu op til, at disse rammer kan blive tilpasset, så man sikrer, at pengene fordeles på en anden måde fremadrettet.  

"Vi bliver nødt til at se på, om vi har de rigtige rammer for puljen. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan tilgodese områder i danmark, der ikke har andre muligheder for at få hurtigt bredbånd."

Bliver ikke i 2017

Ministeren forklarede dog samtidig, at de ikke giver mening at ændre kriterierne allerede her i 2017.  

"Det giver ikke mening at ændre rammerne før udløbet af 2017-runden," sagde ministeren med henvisning til, at den allerede er sat i gang.

Han lagde derfor op til, at de nye rammer skal gælde for 2018 og 2019.

"Når vi vælger ikke at ændre på ansøgningsrunden i 2017, så er det fordi, at den begyndte den 31. marts. Det er ikke fornuftigt at ændre på det nu, hvor en masse lokale ildsjæle har brugt kræfter på det."

Det er ikke så let at fordele pengene

"Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er let at finde rammer, der tilgodeser alle og sikrer, at pengene kommer de rigtige steder hen," lød det videre fra Lars Christian Lilleholt.

Han fremhævede, at der er bredbåndsbehov i både land- og bykommuner - hvor eksempelvis Lejre er en bykommune.
 
"Det må være lige frustrerende, om man bor i den ene eller anden type kommune at mangle bredbånd."

"Midlerne skal anvendes, hvor det alt andet lige er svært at sikre en ordentlig dækning på andre måder. Der, hvor tele- og energiselskaberne ikke kommer hen."

"Men billedet er mere nuanceret, end man umiddelbart skulle tro," lød det videre fra ministeren med henvisning til, at der også er bredbåndshuller i eksempelvis København. 

Lars Christian Lilleholt blev flere gange på samrådet spurgt til konkrete bredbåndsprojekter i Danmark, der ikke har modtaget støtte fra bredbåndspuljen. Det var han dog ikke meget for at forholde sig til. 

"Man går ikke som minister ned i konkrete ansøgninger. Man opstiller nogle kriterier - og de har vi så i øvrigt gjort sammen med de andre partier - og så tildeler man midlerne ud fra de kriterier," lød det fra Energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt, der så samtidig lagde op til at justere disse kriterier.

"Man skal passe på med at diskutere enkeltansøgninger. Vi opstiller nogle kriterier, som man så kan søge efter."

Malte Larsen fra Socialdemokratiet sagde til ministerens svar blandt andet:

"Tak for svaret. Jeg er meget glad for de svar, ministeren giver, og for de intentioner, han har."

"Jeg synes, at det er tydeligt, at vi ikke fra starten af har været klare nok omkring rammerne til at sikre, at dem, vi troede skulle have pengene, også er dem, der får pengene."

Herefter gik samrådet over i de de mere traditionelle politiske diskussioner, hvor Socialdemokraterne og regeringen havde forskellige bud på, om den nuværende bredbåndspulje er den rigtige løsning.

Tilbage står dog, at det ser ud til, at kriterierne for tildeling af midler fra bredbåndspuljen formentlig vil blive justeret inden 2018-ansøgningsrunden.

Læs også:

Minister i samråd tirsdag om bredbåndspuljen: Er pengene givet til de forkerte områder i Danmark?

Københavnerne har fået millioner af kroner i bredbåndsstøtte for næsen af landområderne: S og DF stiger stop

Så er bredbåndspuljens vindere fundet: Her er der udsigt til bredbånds-støtte