Endnu et dansk fibernetværk bliver åbnet: SE melder sig også klar til at åbne sit netværk for andre i 2018

De to fiberkæmper Eniig og SE er begge klar til at åbne deres netværk op for andre leverandører allerede i 2018.

Artikel top billede

Interessen var stor, da fiberselskabet Eniig onsdag meldte ud, at det fra 2018 vil åbne op for, at andre selskaber kan leje sig ind på Eniigs fiberinfrastruktur og levere indhold direkte til egne kunder.

Eniig, der er resultatet af en sammensmeltning af EnergiMidt, HEF og Energinord, har 100.000 fiberkunder i Midt- og Nordjylland.

Selvom det er mange, så er det fortsat under halvdelen af alle de adresser, der har adgang til fiber hos Eniig, der er koblet på.

Det er dermed ønsket om at give kunderne valgfrihed og om at få endnu flere i dækningsområdet til at anvende fiber, der driver fiberselskabets beslutning om at åbne sit netværk op for andre leverandører.

"Vi vil gerne give kunderne valgfrihed, og jo mere vores fibernet bliver brugt, desto bedre er det for os," sagde direktør i Eniig Fiber, Søren Lindgaard, onsdag til Computerworld.

Læs interviewet her: Direktør i fiberselskabet Eniig: Derfor åbner vi nu vores fibernet for andre leverandører

Og Eniig bliver ikke den eneste danske fiberkæmpe, der i 2018 åbner netværket op, så andre kan levere indhold via infrastrukturen.

Også energi- og bredbåndsselskabet SE vil vælge den strategi fremadrettet.

"Vi stiler også mod en åbning i 2018," skriver administrerende direktør i SE, Niels Duedahl, i en mail til Computerworld.

Samtidig har Dansk Energi fredag morgen meldt ud, at alle danske fiberselskaber nu har et mål om at åbne deres net:

Nu sker det: Alle danske fiberselskaber er klar til at åbne deres net for andre leverandører

Har også 100.000 kunder

Niels Duedahl fortalte tidligere i år til Computerworld, at SE samlede fiberinvestering vil nå op på syv milliarder kroner, når selskabet er i mål med udrulningen - det tager i alt omkring 15 år.

Niels Duedahl fra oplyste samtidig, at SE nu har 100.000 kunder i fiberforretningen i Sydjylland, og at det det er planen, at mange flere kunder skal komme i hus i de kommende år, efterhånden som SE når op på at kunne tilbyde fiber til i alt 97 procent af borgerne og virksomhederrne i dækningsområdet.

"Vi har et momentum i vores fiberforretning, der er ganske, ganske imponerende. I den tid, jeg har været her, har fiber ændret sig fra at være et udskældt projekt til at være et projekt, der får skældud, hvis det ikke kommer hurtigt nok," sagde Niels Duedahl, der kom til SE i 2009.

Læs interviewet her: Investerer syv milliarder kroner i fiberbredbånd i Danmark: Nu rammer SE fiberkunde nummer 100.000

Glæde hos Dansk Erhverv

Med udmeldingerne fra både Eniig og SE kan det danske fibermarked ændre sig ganske markant i 2018, fordi mange nye leverandører og forretningskoncepter nu vil kunne komme i spil.

Det er en udsigt, der vækker glæde hos Dansk Erhverv.

"Dansk Erhverv får en hed drøm opfyldt, hvis Eniig og andre energiselskaber åbner deres fibernet. Det vil give konkurrencen et boost og være til stor gavn for forbrugerne," skriver chefkonsulent i Dansk Erhverv, Poul Noer, i en mail til Computerworld.  

"Men vi har stadig til gode at se, om energiselskaberne er villige til at tilbyde teleselskaber adgang på realistiske vilkår," tilføjer han. 

Læs også:

Nu sker det: Alle danske fiberselskaber er klar til at åbne deres net for andre leverandører

Direktør i fiberselskabet Eniig: Derfor åbner vi nu vores fibernet for andre leverandører

Investerer syv milliarder kroner i fiberbredbånd i Danmark: Nu rammer SE fiberkunde nummer 100.000

Dansk fiberkæmpe træffer afgørende beslutning: Vil åbne sit net for andre selskaber

Få overblikket: Vidt forskellige resultater hos danske fiberselskaber - flere kæmper med blodrøde bundlinjer

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse