Inde i maskinen podcast:Microsoft har store planer for Windows 10 efter sommeren

Hvor selvkørende er Mercedes-Benz' superlækre verdensmandsvogn egentlig? Tag med os på tur i topmodellen S500

Reportage: Mercedes-Benz' absolutte topmodel, S500, kan meget. Rigtig meget. Den kan bremse selv, den kender vejens forløb, før føreren gør og orienterer sig over den venstreskulder, som de fleste af os glemmer, når vi overhaler. Men hvor tæt er, hvad bilanmelderne kalder"verdens bedste bil", på at være selvkørende? Tag med Computerworld på køretur.

Som den nye Mercedes S-klasse holder der badet i en mærkværdig blanding af aftensol og sommerregn udstråler den fuldstændigt det, den altid har gjort, siden den kom på gaden i begyndelsen af 1970'erne:  

Topmøder, prestige, statsmandskab, rigdom, diplomatkorteger, de sidste europæiske monarkier, topchefens eksil og en drøm for mange mænd i midten af 40'erne.

Nu er Mercedes-Benz så kommet med en ny udgave af statsmandsklassikeren og rullende tekniske frontpost.

Bilen er da også lastet med kilovis af kalvelæder, og alt hvad den kan trække af systemer, som assisterer føreren på køreturen.    

Men hvor selvkørende er denne bredt anerkendte verdensmandsvogn egentlig? 

Noget vej endnu

Lad os slå en ting fast med det samme - Mercedes S500 er ikke selvkørende. 

Det betyder altså, at hvis du gerne vil køres rundt og har regnet på finansieringen uden en tilhørende chauffør, så må du hive lommeregneren frem på ny.

Der er nemlig et stykke vej, før man fra det luksuriøse bagsæde kan læne sig tilbage med Frankfurter Allgemeine Zeitung eller se Heute på ZDF, alt imens bilen førerløst bevæger sig ud ad den uendelige autobahn mod München.

Det betyder altså, at man enten må betale sig fra en velklædt mand bag rattet eller selv sætte sig til rette.

Den nye S-klasse befinder sig på niveau 2, hvilket vil sige, at det fortsat er føreren, der er i kontrol. Men bilen hjælper godt til.  

Og man får da også masser af hjælp.

Hjælpende hænder

Så sidder man der. Sunket ned i læderstuen.

Selen strammer blidt til, så man ikke får folder på den nystrøgede skjorte, og så ruller bilbranchens supertanker ellers afsted.  

Alle systemer er slået til.

Autopiloten styrer bilens hastighed, mellem hænderne føres rattet selv rundt for at justere bilens position, bilen læser selv skiltene langs vejen, og her i de ukendte sydtyske bakker er bilen via GPS-data beredt på alle sving og rundkørsler og tilpasser selv farten. 

Landskabet flyder langs rudekanten som dybgrønne bølger, og omgivelserne vrister blikket væk fra vejbanen. Men Computerworlds udsendte er stadig tryg.

Ikke nok med at bilen standser, hvis det trækker op til en ulykke, et radarsystem forrest på bilen "kigger" 90 meter frem og vurderer, om det er muligt ikke blot kan tage farten af og misse sammenstødet for så at køre videre.

Følelsen kan bedst beskrives som en den barnlige trygge fornemmelse ved at lære at cykle:

Man har fornemmelsen af ikke kunne vælte, mens ens far forpustet halser efter den lille cykel for at holde fast i skaftet fra en gammel fejekost, mens de små gummidæk slikker hen ad asfalten.

Hvor tæt er vi på?

Alle disse systemer er selvfølgelig kun til for at assistere føreren af bilen.

Hvor meget kan den køre selv?

Speedometeret viser knap 100 km/t og den udsendte reportes hænder ligger nervøse i skødet.

Bilen kører i det klare vejr fint mellem de nyoptrukne vejstriber, men kort tid efter begynder både vej og vejrforholdene at blive mere grumsede, og systemet er med det samme på overarbejde.

Fra forrudens hologram blinker og hyler bilen tiggende om, at jeg skal tage rattet.

Og sådan er oplevelsen hele vejen igennem. Selv en af verdens mest avancerede og dyreste biler er endnu ikke selvkørende.

Det er et klart tegn på, at der er et stykke vej til, at vi kan tale om, at selvkørende biler bliver tilgængelige for forbrugerne.

Det her er mastodonten Mercedes-Benz' bud på det fremmeste, og ikke engang her er man parat til at brydde barrieren til niveau 3.

Repræsentanterne for Mercedes-Benz lover, at bilerne egentlig kan lidt mere end det, som vi har set, men barrieren er ikke kun en barriere i teknisk forstand. 

Der ligger også et etisk og ikke mindst juridisk slagsmål i vejen for, at bilproducenterne kan træde ind over grænsen til niveau 3, der ikke kun foregår i et lukket parkeringshus. 

Men det lover godt.

Bilproducenterne satser nemlig voldsomt på netop den selvkørende teknologi, og blandt andet ærkerivalerne Audi fra Ingolstadt satser stort på at overhale mægtige Mercedes-Benz inden om i kampen om at blive mest selvkørende.

De har nemlig proklameret, at deres topmodel, Audi A8, vil være i stand til at bryde barrieren ind til niveau 3, når den bliver præsenteret i 2018. 

Og selv om man hos Mercedes-Benz nedtoner den bitre strid, i hvilken Google også deltager, og selvom tyskerne siger, at alle er i den samme båd, når det kommer til at samarbejde om at skabe fremtidens muligheder, så er der ingen tvivl om, at det er hver mand for sig selv, når det kommer til at føre kapløbet om at blive førerløs.

Det hedder jo trods alt "selvkørende" og ikke "samkørende", men det med samkørsel, det er noget helt andet...


Loading ikon


CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Sådan outsourcer du effektivt – og undgår fælderne
Nogle outsourcer for at minimere omkostningsniveauet, andre for at skaffe ressourcer og spidskompetencer, der er svære at skaffe lokalt – eller af en helt tredje årsag. Der er dog talrige forhold, der er gode at afdække, før man overhovedet begynder at lede en outsourcingudbyder. Man skal klarlægge egne projektbehov samt de spørgsmål og krav, man vil stille samt indsamle viden og erfaringer om, hvordan samarbejdet indledes, drives og styres optimalt. Dertil skal man kende til de hyppigste faldgruber, der kan få et ellers lovende outsourcingsamarbejde til at køre i grøften.