Nørgaard: Stop snakken om 'opgavetyveri': Her er den fantastiske og rigtige løsning - nogle hundreder vilde, unge komplet med store skærme og coladåser

Klumme: I stedet for snak om 'opgavetyveri' skal vi bare have nogle hundreder vilde, unge gutter og gudinder, komplet med store skærme og coladåser, der får frie teknologihænder til at lave fede, offentlige løsninger for ingen penge, og så skal det være slut med store 18-måneders udbud, som ingen gider og som er baseret på proprietære teknologier fra forrige århundrede (you know who). De har gjort det andre steder. Og sparet kassen.

Artikel top billede

Åh ja, så har de blå partier lært at være lige så slagkraftige/populistiske i deres ordvalg som venstrefløjen hele tiden har været (tænk “social dumpning”, som forvred hele den ellers fornuftige og gode idé).

Så hvis det offentlige løser en opgave, så er det “opgavetyveri”. Halleluja. Så er de venstreorienterede, langhårede kommunistbøsser ligesom sat skatmat (!), ikke?

Nogle gange ville jeg elske at få en masse opgaver fra det offentlige. Bare muligheden for at gøre noget rigtigt og godt for almenvellet ville være skøn at beskue.

Andre gange er jeg meget glad for, at jeg ikke får nogen. Thi offentlige it-projekter mislykkes blandt andet i de tilfælde, hvor mere end én offentlig dims skal snakke sammen.

De har magten og sindssygt god tid

De har andre motiver og motivationer end man tror, systemerne er inkompatible, osv osv osv. De er også tit arrogante (fordi de har alle pengene, og dermed magten, og alle gerne fedter for dem) og har sindssygt god tid, så man ender med at sidde i uendelige møder og øse af sin viden og videreuddanne dem uden nogensinde at få noget for det eller ud af det.

Det kræver som regel nazistisk projektstyring at komme helskindet ud af et offentlige it-projekt for små og mellemstore bikse.

De store tre-fire-bogstavsforkortelser, som bestikker sig til alt muligt på golfbanen og andre subtile steder, klarer sig som regel bedre og holder på fjerde årti en ordentlig syg familiefest i det offentlige.

Bemærk! Når jeg skriver “bestikker” ved vi godt alle sammen, at jeg ikke taler om kuverter eller kufferter med seddelbundter i - men den der helt særlige, danske ikke-bestikkelse, som nærmest kan henføres under kammerateri og hygge, ikke sandt?

Den særlige, danske, hyggelige model, der inkluderer, at det er meget vanskeligt for små og mellemstore at lave tilbud qua de danske udbudsregler, I ved.

Jeg mener, at det ofte er det offentlige selv, der er skyld i de mislykkede projekter (og de vellykkede), mens de fleste private bikse er fyldt med velmenende og dygtige it-folk, der meget gerne vil alles bedste. OK, måske ikke McKinsey, Accenture, Deloitte og den slags - men ellers.

Ja, de giver selvfølgelig en for lav pris (fordi det offentlige prøver at klemme dem hele tiden), og ja, de prøver at fastholde scope, selvom de offentlige hele tiden kommer på nye og spændende udfordringer.

MEN:

Jeg har i flere år foreslået både Gud og Hver Mand, at Danmark fik en samlet, offentlige digital service i form af en ordentlig syg flok unge, gale opensource-geeks, der kan lave billige, hurtige og fantastiske løsninger i stedet for de sædvanlige, uendelige gigantprojekter baseret på proprietære teknologier fra forrige århundrede (you know who).

Tre superseje ting

Cameron er min helt på det her punkt. Han og andre syntes det var træls, at tre store, sydengelske kæmpebikse hele tiden vandt alle de store kontrakter, så de gjorde et par superseje ting:

Skabte GDS (Government Digital Service), som hyrede vilde folk ind, der kunne kode og lave arkitektur og alt den slags.

De er vist flere tusinder mand nu, og de fik fra begyndelsen frie hænder til at vælge alt muligt opensource-software mv.

De blev ikke betragtet som yet another offentlig ansat for life, men mere som nogle glade typer, der kunne arbejde i GDS i et par år, og så ellers rykke videre til nogle andre jobs i det private. Lønnen viste sig at være et non-issue. Det var ikke derfor, de ville arbejde i GDS.

Det blev gjort MEGET nemmere for små og mellemstore bikse at blive godkendt til at lave it for det offentlige, og i dag er der 40.000 af dem over hele UK, der bidrager/leverer.

Fantastiske resultater

Resultaterne er fantastiske. Jeg havde tidligere på året Jon Smith på besøg for at fortælle om deres sundhedssystems store datawarehouse, der tidligere kørte på propritære kæmpekværne fra Oracle og med software til 400 milliarder per sekund eller mere.

Da de 20 gutter og gudinder (der blev isoleret i en seperat bygning, så de ikke blev generet af de engelske DJØF'ere og den slags) havde arbejdet i 18 måneder, var de færdige, og hele systemet, komplet, kostede præcist ni procent af det gamle Oracle-baserede. Og det var altså ni procent.

Til gengæld var det langt mere stabilt (baseret på NoSQL-basen RIAK), MEN for at kompensere for de to ulemper havde det også så stor kapacitet, at samtlige 65 millioner borgere kan indlægges samtidigt, uden at systemet belastes.

Det amerikanske USDS er modelleret efter GDS, og det var dem, der rykkede ind og reddede Obamacare-websitet på en weekend - fordi de fik frie hænder. Trump kan vist ikke lide dem - der er sikkert også tale om “opgavetyveri” derovre, høhø.

Vi skal da have DKDS op at stå et sted, men helst ikke i Finansminsiteriet - de er blevet alt, alt for magtfulde.

Fedt, at Skat lavede en AFGM-afdeling (A Few Good Men) for DevOps, og jeg har en fornemmelse af, at de har leveret gode resultater, men det er ikke nok.

Vi skal have nogle hundreder vilde, unge gutter og gudinder, komplet med store skærme og coladåser, der får frie teknologihænder til at lave fede, offentlige løsninger for ingen penge, og så skal det være slut med store 18-måneders udbud, som ingen gider. Lav udbud på levering af supplerende arbejde og services, og lad så DKDS tage fat. Vi vil alle blive gladere og få smukkere solopgange. Og meget, meget, meget bedre offentlige systemer.

Kun på den måde kan vi komme hen til et sted, hvor vi nærmer os Estland, der årligt bruger 60-80 millioner (ikke milliarder) euro på hele deres offentlige it.

Det kommer ikke til at ske ved at blive ved med at lade de få, de store, de fede hive milliarder og atter milliarder ud af os skatteydere for at lave noget dårligt, der til gengæld er dyrt og langsomt.

PS: Og lad os så i fællesskab ignorere alle lobbyisterne fra brancheorganisationer, fagforeninger og alt sådan noget. De har alt for stor magt over danske politikere (fordi politikerne gerne vil have et job bagefter, og det får de ikke, hvis de lægger sig ud med lobby-mafiaen).

Jag dem på porten. Gerne med et spidst keyboard.

PPS: Det sidste Jon Smith sagde ved foredraget var: "And remember: this was NOT the first or the last time we did this with the same results!"

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Sikkerhed | Klampenborg

CISO Challenges 2026 - København

Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos