Windows 10-brugerne vender ryggen til Edge: Aldrig har så få Windows 10-brugere anvendt Edge-browseren

Brugen af Microsofts Edge-browser faldt til rekordlavt niveau oktober. Har Microsoft et problem?

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsofts nye browser Edge har haft forskellige udfordringer med for alvor at få fat i brugerne helt siden lanceringen i 2015.

Dengang var det ellers planen, at Edge som afløser for den udrangerede og slidte Internet Explorer skulle tage kampen om med de øvrige store browsere - ikke mindst Googles Chrome.

Men sådan er det ikke helt gået.

Nye tal fra Net Applications viser ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at Edges globale brugerandel i oktober faldt til blot 4,6 procent.

Ifølge tallene betyder det, at blot 15,7 procent af Windows 10-brugerne anvender Edge som browser. Edge er som bekendt default-browseren i Windows 10, som til gengæld er det eneste styresystem, som browseren fungerer i.

Det er den laveste andel nogensinde for browseren og udgør dermed et foreløbigt lavpunkt for Edge - og Microsoft - der har oplevet et markant frafald af Edge-brugere i de seneste måneder.

Så sent som i marts anvendte eksempelvis 22 procent af verdens Windows 10-brugere Edge som browser.

I tiden lige efter lanceringen af Windows 10 var det mere end hver tredje bruger, der anvendte Edge.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er Edges brugerandel faldet støt i takt med, at flere og flere brugere har taget Windows 10 til sig.

“På dette punkt kan det meget vel være en uoprettelig position. Det er svært at forestille sig en strategi, der med succes ville kunne fremme brugen af Edge, medmindre Microsoft er villig til at indføre desperate foranstaltninger som at udelukke alle andre browsere fra styresystemet - og det ville kunne føre til lovmæssige indgreb,” hedder det.

Ifølge Net Applications er den samlede brug af Microsofts browsere dog steget til det højeste niveau siden slutningen af 2014.

Det skyldes, at brugen af Internet Explorer faktisk er steget. Tilsammen har Edge og IE en global brugerandel på 19,7 procent.

Microsoft meddelte selv for nogle måneder siden, at Edge anvendes aktivt på mere end 330 millioner pc'er verden over.

Det kan du læse mere om her: Microsoft med overraskende melding om Edge-browseren: Der er nu over 330 millioner aktive brugere

Chrome buldrer frem

Mens det ser slemt ud for Edge, står det helt anderledes til for Googles Chrome, der i dag er verdens mest udbredte browser.

Chrome har nu en global brugerandel på 59,7 procent, mens Firefox har en andel på 13,1 procent, hvilket er det højeste niveau for Firefox i de seneste tre år.

Læs også: Edge-browseren har det hårdt på pc’en - men nu satser Microsoft på iOS og Android

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job