Det vælter frem med gode idéer til udnyttelsen af danske data: "Men vi kan ikke bare sætte strøm til det, vi har"

Der er masser af ambitioner og gode idéer, når det kommer til at udnytte data i det offentlige Danmark. Men "vi har nogle udfordringer i forhold til data-deling," lyder det fra KL.

Artikel top billede

(Foto: Kiyoshi Takahase / iStockphoto)

“Vi har nogle udfordringer i forhold til data-deling, og det er noget, vi hele tiden arbejder med: Hvad er det for nogle data, vi må dele hvornår og hvordan?“

Sådan siger Niels Arendt Nielsen, kontorchef i center for social og sundhed i Kommunernes Landsforening.

Computerworld kunne tidligere på ugen fortælle om en database-strid mellem Aarhus Kommune og Socialstyrelsen, der betyder, at en helt nyudviklet it-løsning nu står til at blive lukket ned igen.

Få historien her: Strid om database mellem dansk kommune og styrelse: Vil spærre for adgang til data i helt ny it-løsning

Niels Arendt Nielsen og KL vil ikke udtale sig om den specifikke sag, men kan godt nikke genkendende til, at der generelt er nogle udfordringer i dagens Danmark med at sikre den optimale udnyttelse af data til gavn for danske borgere og virksomheder.

“Denne her sag er et eksempel på noget, vi ser mere og mere: At eksisterende dataindhold skal kunne indgå i nye sammenhænge og på nye platforme. Det er noget, vi vil se mere og mere, at man kan udstille data på en måde, som passer til en bestemt borgergruppe eller i nogle bestemte sammenhænge.”

“Teknikken i forhold til at kunne udstille data er næsten det mindste af det. Det er rammerne omkring at kunne udstille data på nye måder, som vi arbejder med og fortsat vil komme til at arbejde med i mange, mange år,” siger Niels Arendt Nielsen til Computerworld.

Flere offentlige data skal i spil

Der er en ambition i både staten og kommunerne, at flere offentlige data skal i spil i Danmark.
Digitaliseringsstyrelsen skriver blandt andet om offentlige data:

”Offentlige data kan bruges som råstof i udvikling af innovative digitale tjenester i den private sektor, og adgang til offentlige data kan skabe mere transparens i den offentlige forvaltning.”

Èn ting er dog den ambitionen, noget andet er de praktiske og juridiske udfordringer, man møder, hvis eksempelvis en kommune har fået en idé til en ny selvbetjeningsløsning.

Niels Arendt Nielsen fra KL beskriver dilemmaet:

“Vi oplever, at borgerne i stadig højere grad ønsker at kunne tilgå deres egne data, så de kan få øget information om, hvad der foregår i forhold til eksempelvis sagsbehandlingen.”

“Men det er ikke sådan, at vi bare kan sætte strøm til det, vi har i vores sagsbehandlingssystemer, så borgerne kan se ind i det. Der er en hel masse juridiske spørgsmål, og der er en hel masse datatekniske spørgsmål.”

“Men der er ikke nogen tvivl om, at det er den vej, vi kører,” siger han.

Niels Arendt Nielsen tilføjer, at den nye persondataforordning kommer til at sætte rammerne for en stor del af det arbejde, der vil foregår med anvendelsen af data fremadrettet.

Læs også:

Strid om database mellem dansk kommune og styrelse: Vil spærre for adgang til data i helt ny it-løsning

Database-strid får Aarhus Kommune til at gå direkte til to ministre

Socialstyrelsens svar på hård kritik fra Aarhus Kommune: "Vi vil meget gerne fortsætte dialogen"

Politiets Efterretningstjeneste

Bliv IT-supporter i PET's IT-servicedesk

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Managing Architect

Midtjylland

Jyske Bank

Product Owner - Platforme (IT Drift)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job