Citrix’ danske chef stopper: Flytter til Schweiz

Den danske chef for Citrix, Mads Skalbo, flytter til Schweiz og stopper som dansk landechef. Forude venter en topstilling.

Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

Chefen for Citrix i Danmark, Mads Skalbo, stopper som dansk landechef.

Han flytter nemlig til Schweiz, hvor han skal stå i spidsen for Citrix’ service provider-forretning i Europa, Mellemøsten og Asien.

Her bliver han chef for 15 medarbejdere.

Ifølge Citrix er området i stor vækst, da “kunderne i stigende grad ønsker at købe it-løsninger som en service fremfor selv at have ansvaret for indkøb, installation, drift og konfiguration internt,” lyder det.

“De seneste år har vi haft tocifrede vækstrater, og det er ambitionen, at vi kan skrue yderligere op for væksten. De nordiske lande har længe været gode til at få gang i vores Service Provider-forretning, og det er det, vi håber at kunne sprede ud til resten af Europa,” siger Mads Skalbo.

Han har i et par år været øverste chef for Citrix-forretningen i Danmark og Sverige og før det dansk landechef.

Selskabet har herhjemme omkring 40 ansatte og nogenlunde det samme i den svenske forretning. 

Det er fortsat uklart, hvem der skal afløse Mads Skalbo på posten som chef for den danske og svenske forretning.

Citrix fyrede for et par år siden omkring 60 medarbejdere herhjemme i den såkaldte GoTo-udviklingsafdeling i København, der refererede direkte til hovedkvarteret i USA.

Dengang vurderede Citrix, at selskabet havde spredt sig ud over for mange teknologi-platforme, og at der var brug for et slankere og mere effektivt selskab.

Dengang blev der lagt vægt på flagskibsprodukterne XenApp, XenDesktop og XenServer, samt XenMobile-, Workspace Suit-, Sharefile- og Netscaler-produkterne.

Det kan du læse mere om her: Citrix under kæmpe forvandling - to ud af tre ansatte fyret i Danmark.

Læs også: Er Citrix ved at blive købt af Microsoft? Efter flere års rygter glider ledelsen glat af på det brandvarme spørgsmål

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Csis Security Group A/S

    Junior Software Engineer

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    QA Engineer

    Sydjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S