Alle danske børn skal lære at kode, og de skal forstå moderne teknologi helt ned i dens grundpræmisser. Og det er folkeskolen, der skal sørge for at lære dem det.
Sådan lyder det fra regeringen, der fredag løfter sløret for en ny plan, som skal udmøntes i indførelsen af kodning og it som obligatorisk elementer i alle trin i folkeskolen.
“Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode og forstå grund-præmisserne for moderne teknologi,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Computerworld.
Det er blot et år siden, at hun første gang luftede ideen om at indføre et nyt it-fag i folkeskolen.
Dengang sagde hun, at folkeskolen ikke skal uddanne brugere af it, men ‘skabere og analytikere med it der, hvor det giver mening,’ ligesom hun har peget på, at folkeskolen skal ‘uddanne folk til at analysere og til at bruge og skabe med de digitale muligheder.’
Det er denne plan, som nu skal foldes ud over hele folkeskolen.
Der er dog et stykke vej til en egentlig indførelse i undervisningen for alle danske folkeskoler.
Høstes erfaringer
I første omgang skal der nemlig over en tre-årig periode høstes erfaringer, holdninger og evalueres, inden der træffes en endelig beslutning om, hvordan it-undervisningen skal tilrettelægges i indskolingen, mellemtrinet og i udskolingen.
Det kommer til at ske i samarbejde med op mod 50 folkeskoler, som skal afprøve it - eller ‘teknologiforståelse’ - i deres obligatoriske undervisning på alle klassetrin i de tre år.
“Vi skal nu i gang med at afprøve forskellige modeller for at arbejde med teknologi-forståelse i grundskolen og for, hvordan man kan integrere det som enten fag eller som faglige elementer,” siger ministeren.
I løbet af de kommende måneder åbner Undervisningsministeriet for en ansøgningsrunde, hvor interesserede skoler kan ansøge om at blive en af de op mod 50 forsøgsskoler med fokus på it-undervisning.
Det er kun et halvt år siden, at Udenrigsministeriet tog hul på den første etape i arbejdet frem mod at indføre it som undervisningsområdet.
Det skete med en forsøgsordning med 13 skoler, som nu eksperimenterer med it - eller ‘teknologi-forståelse’ - som et-årigt valgfag i skolernes overbygning.
Det kan du læse mere om her: Nyt it-fag på vej på skemaet i folkeskolen: Men hvad skal faget indeholde? Giv dit besyv med her
Denne ordning er ifølge Merete Riisager blevet ‘vel modtaget,’ ligesom der er nogle ‘faglige fyrtårne,’ der arbejder ‘rasende godt med teknologiforståelsen,” som hun siger.
“Men vi kan også se, at teknologiforståelse som valgfag rammer nogle elever, der i forvejen har særlig interesse for teknologi.”
Teknologi er imidlertid en integreret del af vores verden i dag. Og det kræver, at alle er med, mener hun.
“Teknologi er en præmis for alle børn, og derfor skal alle børn have en grundlæggende indsigt i teknologi som grundpræmis for deres tilværelse - for eksempel når det gælder infrastruktur, kommunikation og viden om verden,” siger Merete Riisager til Computerworld.
Det nye forsøg kommer til at køre sideløbende med første etape, men tager altså nu skridtet videre mod hele grundskolen.
Målet er, at det om tre år, når forsøgsordningen er slut, vil være muligt at udmønte erfaringerne i enten et konkret it-fag, i integrering af it i andre fag eller i en kombination af de to.
Det står endnu helt åbent, hvordan det endelige resultat bliver.
Forskellige ting taler nemlig for både den ene og den anden side.
Merete Riisager peger på den ene side på,, at det er ‘ret svært’ at oprette et nyt fag i den eksisterende fagramme i folkeskolen, ligesom hun mener, at det er helt oplagt, at it integreres i eksempelvis fag som ‘Natur & Teknik’ for de mindre klasser.
Omvendt er der også store fordele i at indføre et konkret it-fag i skolen i en tid, hvor så store dele af udviklingen af både erhvervsliv og samfund drejer sig om it.
Hurtig udvikling
Der kommer altså til at gå tre år, inden der ligger en færdig plan klar. Undervejs skal der evalueres, ligesom en række eksperter, råd, eksperter og nævn skal inddrages og give deres besyv med.
Det gælder både en kommende ekspertgruppe med 15 eksperter med professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet i spidsen, en række råd under Rådgivningsgruppen for teknologi, der blev nedsat for et års tid siden samt en række undervisningseksperter.
Rådgivningsgruppen for teknologi tæller en hel stribe fremtrædende it-folk. Du kan se hele listen her.
Samtidig buldrer udviklingen afsted med meget stor fart, automatiseringen og digitaliseringen forandrer vores arbejdsliv år for år, og kravene udvikler sig hele tiden.
Et trin ad gangen
Er det virkeligt nødvendigt at skulle igennem flere års test og eksperimenter, inden it kan indføres som fag?
Ja, mener Merete Riisager.
“Det er vigtigt at tage trinene et ad gangen og gøre det ordentligt, for man skal altså tænke sig godt om, når man ændrer i folkeskolens præmisser - også selv om udviklingen på området går hurtigt,” siger hun.
Det er imidlertid den klare ambition, at projektet er klart til at begynde fuld udrulning i folkeskolen, når forsøgsordningen udløber om tre år.
Men det er stadig umuligt at garantere, lyder det fra ministeren.
“Vi skal først og fremmest være sikre på, at vi har nok lærere med de rigtige kompetencer, at vi har efteruddannelse på plads, og at vi har den teknologiske understøttelse af læringsværktøjerne. Hele den didaktiske ramme skal være på plads, før man kan skalere til hele folkeskolen,” siger hun.
Lærerne er i sagens natur helt afgørende, lyder det fra ministeren, som peger på, at ordningen kun bliver god, hvis man tager sig tiden til at få prøvet nogle ting af og har en ‘dialog med eksperterne og didaktikerne om fordele og ulemper.’
“Vi har selvfølgelig brug for lærernes input til, hvordan det her faktisk kan fungere i en praktisk virkelighed ude i skolerne,” siger hun.
Mange anbefalinger
Det har ikke skortet på anbefalingerne om hurtigst muligt at få indført it som fag i folkeskolen i en tid, hvor innovationskraft og it står meget højt på arbejdsmarkedets ønskeliste over kompetencer.
I England har man eksempelvis foretaget en meget ambitiøs satsning på programmering i skolen. Her bliver børn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og opbygningen af algoritmer.
