Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren

Interview: Regeringen indfører obligatorisk undervisning i it i folkeskolen på alle klassetrin og præsenterer fredag ny plan. Ny forsøgsordning i op til 50 skoler skal bane vejen. “Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Alle danske børn skal lære at kode, og de skal forstå moderne teknologi helt ned i dens grundpræmisser. Og det er folkeskolen, der skal sørge for at lære dem det.

Sådan lyder det fra regeringen, der fredag løfter sløret for en ny plan, som skal udmøntes i indførelsen af kodning og it som obligatorisk elementer i alle trin i folkeskolen.

“Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode og forstå grund-præmisserne for moderne teknologi,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Computerworld.

Det er blot et år siden, at hun  første gang luftede ideen om at indføre et nyt it-fag i folkeskolen.

Dengang sagde hun, at folkeskolen ikke skal uddanne brugere af it, men ‘skabere og analytikere med it der, hvor det giver mening,’ ligesom hun har peget på, at folkeskolen skal ‘uddanne folk til at analysere og til at bruge og skabe med de digitale muligheder.’

Det er denne plan, som nu skal foldes ud over hele folkeskolen.

Der er dog et stykke vej til en egentlig indførelse i undervisningen for alle danske folkeskoler.

Høstes erfaringer
I første omgang skal der nemlig over en tre-årig periode høstes erfaringer, holdninger og evalueres, inden der træffes en endelig beslutning om, hvordan it-undervisningen skal tilrettelægges i indskolingen, mellemtrinet og i udskolingen.

Det kommer til at ske i samarbejde med op mod 50 folkeskoler, som skal afprøve it - eller ‘teknologiforståelse’ - i deres obligatoriske undervisning på alle klassetrin i de tre år.

“Vi skal nu i gang med at afprøve forskellige modeller for at arbejde med teknologi-forståelse i grundskolen og for, hvordan man kan integrere det som enten fag eller som faglige elementer,” siger ministeren.

I løbet af de kommende måneder åbner Undervisningsministeriet for en ansøgningsrunde, hvor interesserede skoler kan ansøge om at blive en af de op mod 50 forsøgsskoler med fokus på it-undervisning.

Det er kun et halvt år siden, at Udenrigsministeriet tog hul på den første etape i arbejdet frem mod at indføre it som undervisningsområdet.

Det skete med en forsøgsordning med 13 skoler, som nu eksperimenterer med it - eller ‘teknologi-forståelse’ - som et-årigt valgfag i skolernes overbygning.

Det kan du læse mere om her: Nyt it-fag på vej på skemaet i folkeskolen: Men hvad skal faget indeholde? Giv dit besyv med her

Denne ordning er ifølge Merete Riisager blevet ‘vel modtaget,’ ligesom der er nogle ‘faglige fyrtårne,’ der arbejder ‘rasende godt med teknologiforståelsen,” som hun siger.

“Men vi kan også se, at teknologiforståelse som valgfag rammer nogle elever, der i forvejen har særlig interesse for teknologi.”

Teknologi er imidlertid en integreret del af vores verden i dag. Og det kræver, at alle er med, mener hun.

“Teknologi er en præmis for alle børn, og derfor skal alle børn have en grundlæggende indsigt i teknologi som grundpræmis for deres tilværelse - for eksempel når det gælder infrastruktur, kommunikation og viden om verden,” siger Merete Riisager til Computerworld.

Det nye forsøg kommer til at køre sideløbende med første etape, men tager altså nu skridtet videre mod hele grundskolen.

Målet er, at det om tre år, når forsøgsordningen er slut, vil være muligt at udmønte erfaringerne i enten et konkret it-fag, i integrering af it i andre fag eller i en kombination af de to.

Det står endnu helt åbent, hvordan det endelige resultat bliver.

Forskellige ting taler nemlig for både den ene og den anden side.

Merete Riisager peger på den ene side på,, at det er ‘ret svært’ at oprette et nyt fag i den eksisterende fagramme i folkeskolen, ligesom hun mener, at det er helt oplagt, at it integreres i eksempelvis fag som ‘Natur & Teknik’ for de mindre klasser.

Omvendt er der også store fordele i at indføre et konkret it-fag i skolen i en tid, hvor så store dele af udviklingen af både erhvervsliv og samfund drejer sig om it.

Hurtig udvikling
Der kommer altså til at gå tre år, inden der ligger en færdig plan klar. Undervejs skal der evalueres, ligesom en række eksperter, råd, eksperter og nævn skal inddrages og give deres besyv med.

Det gælder både en kommende ekspertgruppe med 15 eksperter med professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet i spidsen, en række råd under Rådgivningsgruppen for teknologi, der blev nedsat for et års tid siden samt en række undervisningseksperter.

Rådgivningsgruppen for teknologi tæller en hel stribe fremtrædende it-folk. Du kan se hele listen her.

Samtidig buldrer udviklingen afsted med meget stor fart, automatiseringen og digitaliseringen forandrer vores arbejdsliv år for år, og kravene udvikler sig hele tiden.

Et trin ad gangen
Er det virkeligt nødvendigt at skulle igennem flere års test og eksperimenter, inden it kan indføres som fag?

Ja, mener Merete Riisager.

“Det er vigtigt at tage trinene et ad gangen og gøre det ordentligt, for man skal altså tænke sig godt om, når man ændrer i folkeskolens præmisser - også selv om udviklingen på området går hurtigt,” siger hun.

Det er imidlertid den klare ambition, at projektet er klart til at begynde fuld udrulning i folkeskolen, når forsøgsordningen udløber om tre år.

Men det er stadig umuligt at garantere, lyder det fra ministeren.

“Vi skal først og fremmest være sikre på, at vi har nok lærere med de rigtige kompetencer, at vi har efteruddannelse på plads, og at vi har den teknologiske understøttelse af læringsværktøjerne. Hele den didaktiske ramme skal være på plads, før man kan skalere til hele folkeskolen,” siger hun.

Læs også: Lærerne er nøglen til at indføre it-undervisning for alle i folkeskolen: Massiv efteruddannelse nødvendig

Lærerne er i sagens natur helt afgørende, lyder det fra ministeren, som peger på, at ordningen kun bliver god, hvis man tager sig tiden til at få prøvet nogle ting af og har en ‘dialog med eksperterne og didaktikerne om fordele og ulemper.’

“Vi har selvfølgelig brug for lærernes input til, hvordan det her faktisk kan fungere i en praktisk virkelighed ude i skolerne,” siger hun.

Mange anbefalinger
Det har ikke skortet på anbefalingerne om hurtigst muligt at få indført it som fag i folkeskolen i en tid, hvor innovationskraft og it står meget højt på arbejdsmarkedets ønskeliste over kompetencer.

I England har man eksempelvis foretaget en meget ambitiøs satsning på programmering i skolen. Her bliver børn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og opbygningen af algoritmer.

Læs også: Coding Pirates formand advarer: Skoler skal undervise i programmering - ellers bliver Danmark hægtet af.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Flere artikler om Job & Karriere

Find dit nye it-ingeniørjob her: Vi har fundet 10 interessante stillinger på it-jobbank, du kan søge nu

10 store danske arbejdspladser er netop nu på jagt efter it-ingeniører. Se de spændende stillinger her.

På jagt efter nyt job? Masser af attraktive it-stillinger ledige lige nu - se nogle af dem her
13 500 uorganiserede it-folk skal holde liv i statens it-systemer under konflikt
Find dit nye it-salgsjob her: Her er otte job, der er ledige netop nu
Forsvarets Efterretningstjeneste og otte andre danske arbejdspladser er på jagt efter skarpe it-analytikere

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu


Premium
”Vores løsning vil betyde, at du som patient kan tage et billede af en pille med din telefon og herefter få bekræftet, at den medicindosis du er ved at indtage er valid.”
Virkningsløs piratmedicin koster tusindvis af liv hvert år, men it-giganten IBM mener, at den har fundet en løsning på problemet. Bliv klogere på hvordan IBM vil bruge blockchain til at forhindre svindel i medicinalindustrien supply-chain
Computerworld
Se listen: Disse it-virksomheder drømmer de danske it-studerende om at arbejde for
Konsulenthusene buldrer frem på listen over de virksomheder, som de danske it-studerende helst vil arbejde for. "Konsulenthusene har simpelthen øget kendskabet til sig selv som arbejdsgiver blandt de it-studerende. Det kræver heftig aktivitet på de sociale medier og universiteterne," lyder det fra Universum, der står bag undersøgelsen.
CIO
Sådan kan du stå imod, når hackerangrebet rammer: 16 nye anbefalinger fra politiet
En ny vejledning fra Rigspolitiet og Dansk IT skal hjælpe danske virksomheder med at få bedre styr på it-sikkerheden. Se her, hvad du bør gøre før, under og efter du bliver ramt af et hackerangreb.
Job & Karriere
Vil strejkende it-folk kunne lægge hele Statens It ned? "Det har vi ingen kommentarer til," lyder den kryptiske melding fra Statens It
50 it-medarbejdere hos Statens It truer med at nedlægge arbejdet i sympatistrejke. Vil det betyde, at Statens It går ned?
Statens It nægter at svare.
White paper
Vigtige overvejelser til din cloud-strategi
Med denne video får du en dybdegående gennemgang af de overvejelser, man som virksomhed bør gøre sig, når man definerer sin cloud-strategi. Din virksomheds tilgang til cloud er i dag et vigtigt emne, når I planlægger jeres it-strategi. Er cloud ”et andet sted”, eller er cloud en leverancemodel for it-services? Skal man have infrastruktur on-site, outsourcing, cloud eller både og? Dette er et spørgsmål, som mange der beskæftiger sig med it-infrastruktur og strategi stiller sig selv. Se hvorfor det ofte ikke et enten eller, men snarere et både og.