Stor dansk it-kursusudbyder konkurs: Skillshouse drejer nøglen om og indgiver konkursbegæring

It-kursus-selskabet Skillshouse er gået konkurs. Selskabet har haft flere tusinder it-folk på kursus gennem årene, men nu er det slut. Pengekassen er tom. "Vi er jo bare to drenge, der har startet et firma," lyder det fra medstifter Anders Staalø Petersen.

Artikel top billede

Den danske udbyder af it-kurser og certificeringer, Skillshouse, er gået konkurs.

Selskabet med cirka 15 medarbejdere er specialiseret i det, som medejer Anders Staalø Petersen selv kalder for ‘lidt nørdede’ it-kurser, og det har fra sine lokaler i Værløse og Horsens gennem de seneste fem år haft 4.000-5.000 it-folk gennem en lang række forskellige it-kurser.

Men nu er det slut.

Anders Staalø Petersen fortæller til Computerworld, at han og selskabets direktør, Jesper Dohn, har begæret Skillshouse konkurs.

Selskabet er kort og godt løbet tør for penge. Pengekassen er tom, og likviditeten er i bund.

“Vi har aldrig haft nogen kassekredit, men har alene været drevet for de penge, som vi selv har tjent. Og nu har forskellige omstændigheder gjort, at vi har begæret os selv konkurs,” fortæller Anders Staalø Petersen.

Underskud

I selskabets seneste regnskab - for 2016 - fremgår det, at selskabet i 2016 landede et bruttoresultat på 5,1 millioner kroner og kom ud med et underskud på 870.000 kroner.

Året før kom selskabet ud med et overskud på 718.000 kroner.

Skillshouse udbød sidste år mere end 400 forskellige it-relaterede kurser i samarbejde med en række underleverandører og samarbejdspartnere.

Det har været kurser og certificeringer i eksempelvis Azure, Windows, Exchange, SharePoint, HTML5, CSS3, Javascript, GIT, Ruby, Groovy & Grails, Pythin, Dynamics og meget andet.

I 2016 investerede selskabet ‘kraftigt i selskabets infrastruktur,’ nyt website samt nye lokaler, fremgår det af regnskabet.

Ifølge Anders Staalø Petersen har en ‘lang række faktorer’ gennem det sidste år ført frem mod beslutningen om at erklære selskabet konkurs og sende de cirka 15 medarbejdere hjem.

“Flåden begyndte at tippe i sommeren 2016,” fortæller han.

Ifølge ham ramte hele it-kursusbranchen her et forventet dyk, mens alle ventede på, at Microsoft blev færdig med forskellige former for uddannelses-materialer til en række nye systemer, der var blevet lanceret - eksempelvis Server 2016, SQL 2016 og mange andre.

Lang tid

“Når der kommer nye produkter, kommer der jo nye kursusmaterialer, og samtidig afventer folk typisk lige og ser, om de har brug for at komme kursus. Denne gang var Microsoft meget lang tid om at levere materialerne,” fortæller han.

Samtidig har Skillshouse fået større og større kunder, fortæller han. Og store kunder kræver ofte lang betalingstid, hvilket igen har været med til at suge på likviditeten.

“Vi er jo bare to drenge, der har startet et firma. Vi har ikke lånt penge nogen steder, og vi har ikke pantsat hus eller noget. Når det så begynder at trække den anden vej, er det svært at være med, når man ikke har en bank i ryggen,” siger Anders Staalø Petersen.

Han understreger dog, at konkursen ikke skyldes Microsoft.

“Det er vores egen skyld. Det er der ingen tvivl om. Det er et svært marked at navigere i, og hele branchen havde samme dyk i 2016. Mange andre har bare eksisteret i mange år og har haft penge på kistebunden. Det har vi ikke haft,” siger han.

Medarbejdere sendes hjem

Med konkursen bliver alle selskabets medarbejdere sendt hjem.

“Det er rigtigt ærgerligt, for det er jo folk, som jeg og Jesper Dohn har hevet ind i det her, og som har troet på det og kæmpet. Jeg håber sgu virkeligt, at de kommer godt videre,” siger Anders Staalø Petersen.

Hvorfor har I ikke bare fået en kassekredit, så I kunne trække likviditet i trange tider?

“Skillshouse er jo bygget af os to drenge, og det har vi ikke villet. Når du går i banken, så skal du stille sikkerhed krone for krone i dit hus eller andet. Der synes vi, at der er grænser for, hvad man kan. Jeg har fra begyndelsen haft en aftale med min hustru - der for tiden er på barsel - om, at vi ikke skulle risikere børnenes barndomshjem på det her.

Vi har prøvet alt muligt andet og afprøvet de fleste muligheder. Men der har bare ikke været noget at gøre. Ingen bank har villet hjælpe os, hvis ikke vi har villet stille hus og hjem på højkant. Det har alle vores ansatte iøvrigt vidst,” siger Anders Staalø Petersen.

Han ved endnu ikke, om han kommer til at tabe penge personligt på konkursen.

“Det er meget muligt, men jeg ved det ikke endnu,” siger han.

“Det er meget ærgerligt, at vi er stødt ind i noget, som gør, at vi ikke kan fortsætte. For vi har set, at kunderne og efterspørgslen efter it-kurser på nørdernes præmisser har været der,” siger han.

Skillshouse tog fornylig navneforandring til IT Training med hjemsted på samme adresse i Værløse nord for København, og det er under det nye navn, at skifteretten har behandlet konkurs-begæringen.

Selskabets hovedejere er Anders Staalø Petersen samt Charlotte Weber Dohn, der er gift med selskabets direktør, Jesper Weber Dohn.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | København Ø

People Tech 2025 – hvor HR møder IT

Deltag og oplev, hvordan People Tech 2025 kan gøre HR til en nøglespiller i fremtidens forretningsstrategi.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S