Kæmpe-overskud til danske e-conomic - lander overskud på mere end 100 millioner kroner

Danske e-conomics overskud stiger eksplosivt. Med en afkastningsgrad på hele 115,7 procent lander selskabet sit bedste resultat nogensinde.

Artikel top billede

Danske e-conomics skovler penge ind, efter selskabet i 2013 blev købt af norske Visma, der betalte 761 millioner kroner for selskabet.

Selskabets netop offentliggjorte årsregnskab for 2017 viser, at e-conomic i 2017 landede en nettoomsætning på 270 millioner kroner, hvilket svarer til en forbedring på 27,9 procent i forhold til 2016.

Det i sig selv vil være stærkt tilfredsstillende for de fleste virksomheder. Men kigger man længere ned i regnskabet, kan man se, at indtjeningen er eksploderet.

Selskabet lander et overskud efter skat på knap 104,1 millioner kroner i 2017 mod 27,6 millioner kroner i 2016.

Det svarer til en stigning på gigantiske 277 procent. Det tæller dog med, at e-conomics nye ejer, norske Visma, i årets løb har fusioneret e-conomic med Doneco, Sproom og Visma, hvilket gør det ‘svært at sammenligne aktivitieten i 2017 med 2016,” hedder det.

Det ændrer dog ikke på, at:

“2017 var for selskabet et rigtigt godt år med stærk kundetilgang på tværs af produkter og solid vækst i omsætning og resultat,” som e-conomic skriver i regnskabet.

Fokus på Danmark

Til Finans fortæller e-conomic-direktør Mads Rebsdorf, at successen blev grundlagt, da selskabet i 2016 stoppede med at investere i udlandet og istedet begyndte at satse på det danske marked.

Han forventer høj organisk vækst i det kommende år.

“Nu har vi langt over 100.000 kunder i Danmark, og vi får titusindvis af nye kunder hvert år. Og sammen med partnere kan vi dække andre behov end rent regnskab. Det er også med til at drive væksten,” siger han til avisen.

Løn-selskaber går som varmt brød

Norske Visma har indenfor ganske få år købt både Bluegarden og e-conomic - i øvrigt begge selskaber med Mogens Elsbjerg som direktør. Begge selskaber kostede mere end en milliard kroner.

Læs også: Derfor betaler Visma halvanden milliard kroner for e-conomic: Her er værdien i selskabet.

Samtidig er konkurrenten Lessor netop blevet solgt til amerikanske Paychex - angiveligt for mere end en milliard kroner.

Det kan du læse mere om her: Danske Lessor solgt til amerikansk it-kæmpe: Nu venter stor europæisk ekspansion med danskeren Peter Colsted i spidsen.

Læs også:

Jacob Wandt solgte e-conomic for 761 millioner kroner - nu er han æbleavler i Frankrig

Visma klar til endnu flere danske opkøb efter køb af Bluegarden: "Vi har kig på andre selskaber og har store midler til rådighed"

Her er grunden til norske Vismas aggressive opkøbstogt i Danmark

Stor norsk koncern klar til opkøbstogt i den danske it-branche: "Vi har betydelige ressourcer til rådighed"

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S