"Vi er jo bare en platform."
Gennem de seneste år har vi adskillige gange hørt denne undskyldning blive ytret af verdens tech-virksomheder. Typisk har vi hørt den, når de ønsker at fralægge sig ansvaret for, at deres teknologi bliver brugt til uregelmæssigheder eller ulovligheder
Vi har eksempelvis hørt varianter af denne forklaring, når Facebook har afvist, at virksomheden - på samme måde som traditionelle medievirksomheder - kan holdes ansvarlig for spredning af falske nyheder.
Og herhjemme har vi i den forløbne uge set, at Skat har
afsluttet en kontrol af 1195 Uber-chaufførers moms- og skatteforhold.
Skattekontrollen afslørede, at der var massive problemer med skatteforholdene blandt chaufførerne på Ubers platform i Danmark.
Kontrollen baserede sig på skatteoplysninger, som Skat har fået udleveret fra de hollandske myndigheder, og det er kradse sager, som er kommer frem.
Problemer med 99 procent
Skats gennemgang af de hollandske data viser, at der var fejl og mangler i 99 procent af de tidligere Ubers-chaufførers moms- og skatteforhold.
Ud af de 1195 chauffører, der fik undersøgt deres skatteforhold, var der blot tre, der havde opgivet deres skat korrekt. Tilmed havde knap 75 procent af alle de danske Uber-chauffører ifølge Skats oplysninger modtaget sociale ydelser i samme år, som de havde været aktive som chauffører.
Samlet set skal alle chaufførerne tilbagebetale 11,3 millioner kroner i skat og moms, og derudover vil myndighederne nu se om chaufførerne har modtaget sociale ydelser, som de ikke var berettiget til.
Nu er problemer med skat og moms ikke noget ukendt problem i den etablerede taxibranche, hvor Skat tidligere har vurderet, at hver femte almindelige taxivirksomhed bevidst omgår skattereglerne.
Men problemerne på Ubers platform lader til at være af helt andre proportioner, og der kan næppe herske nogen tvivl om, at de mange taxichauffører, som har fulgt reglerne og betalt moms og skat har været udsat for unfair konkurrence.
Hos Uber bliver problemer på platformen typisk forklaret med, at ansvaret ligger hos de selvstændige chauffører og ikke hos virksomheden selv. For som bekendt betragter Uber ikke sig selv som en taxivirksomhed, men som en platform for chauffører.
Men det står dog mere og mere klart, at denne tilgang hverken gavner Uber, platformsøkonomien eller tech-industrien som helhed.
Nye toner
Det er formodentligt også årsagen til, at vi gennem den seneste tid har hørt nye toner fra Uber.
I den aktuelle sag om skattebetalinger udtalte Kristian Agerbo, der er talsmand for Uber i Danmark til TV2:
"Millioner af chauffører på verdensplan bruger Uber-appen i dag, og vi støtter reguleringer, der hjælper dem med at møde deres skatteforpligtelser. Vi har altid informeret vores chauffører om deres forpligtelser, men vi forstår, at vi fremadrettet har en større rolle i at yde støtte til chaufførerne for at overholde de forpligtelser."
"Med en ny direktør på plads ændrer vi måden, vi kører vores forretning. Vi sætter integritet i centrum af enhver beslutning, som vi tager, og arbejder hårdt på at fortjene tilliden i de byer, hvor vi opererer."
I USA har Ubers nye administrerende direktør Dara Khosrowshahi, der tiltrådte i efteråret, åbent erkendt, at virksomheden har haft "problemer med kulturen" og generelt har ageret "umodent" i forhold til myndighederne.
Læs også:Uber går igen efter det danske marked: ”Vi vil gerne reguleres”
Stigende skepsis mod tech-virksomheder
Udtalelser som disse er naturligvis et produkt af Ubers globale pr-krise, men det er også et produkt af, at vi nu befinder os i et politisk mijlø, hvor der er en stigende skepsis overfor Silicon Valley-virksomhedernes ageren.
Og virksomhederne må indse, at de må sadle om handle anderledes, hvis de vil undgå at blive underkastet øget statslig regulering.
Tiden, hvor virksomhederne kunne slippe afsted med at skære hjørner og bøje reglerne under påskud af at være disruptive rebeller, som ønskede at forandre verden, er ganske enkelt forbi.
Bøller eller rebeller?
I stedet ser vi nu konturerne at det, som det tidskriftet The Economist har døbt "tech-lash, eller "the tech-backlash", der er en modreaktion mod de hurtigt-voksende tech-giganter.
For i dag virker det som om, at folk i stigende grad er begyndt at betragte virksomhederne som bøller fremfor rebeller.
Og vi kan dårligt fortænke folk i at mene, at der er noget, der ikke stemmer, når vi den ene dag hører CEO's fra store tech-virksomheder hævde, at de gør verden til et bedre sted, hvorefter vi den næste dag kan åbne vores aviser og læse om, at de selvsamme virksomheder udviser manglende respekt overfor love og regler, anvender smarte skatte-finter og ser passivt til mens deres sociale platforme bliver udnyttet af fremmede magter, som ønsker at destablisere de vestlige demokratier.
