"I 2007 havde vi i mit daværende firma Steuerhaus brug for ressourcer, men det var umuligt at finde folk herhjemme for sådan en lille virksomhed. Vi fik få ansøgninger, de var ikke særligt kvalificerede, og der var høje forventninger til lønniveauet.
Så vi tog til Rumænien, hvor vi på tre dage fik oprettet en nearshore-afdeling, fundet lokaler og ansat de første tre mennesker.
En af dem var Vasile, der var en gudsbenådet programmør og dybt fascineret af programmering som sprog.
Han er den eneste, jeg nogensinde har mødt, der er begyndt at programmere, før han havde en computer.
Vasile sad simpelthen derhjemme under Ceaușescu-styret og skrev kode på et stykke papir med en kuglepen. Bagefter compilede han også helt analogt med kuglepen og papir.
Det siger sig selv, at man uden computer ikke kunne efterprøve, om hans kode virkede, og det svarer jo lidt til, at gå i gang med at forberede sig på at blive professionel cykelrytter uden at have en cykel. Eller pianist uden at have et klaver ha ha.
Som type var Vasile utroligt passioneret omkring det her.
Han strålede og lyste op, når man begyndte at tale om softwareudvikling og programmering og udfordringer og kompleksiteter og sådan nogle ting, og han var dybt optaget af og meget passioneret omkring programmeringsproget, og hvad du kan skabe med det her.
Jeg har selv datalogisk baggrund, men programmerer ikke mere, efter jeg solgte Steuerhaus til Miracle sidste år.
Men jeg kan godt selv huske skabertrangen og fascinationen af at kunne kontrollere det her univers og bygge og skabe noget og glæde nogen med it.
Den passion synes jeg nogle gange, at vi skal lidt mere tilbage til i stedet for, at tingene altid skal være hurtigt færdige, og nu skal vi skynde os og tjene nogle penge.
Den fascination af udvikling rummede Vasile helt ind i knoglerne.
Selv om han i dag er rykket videre, så er det en historie, som i dag står meget klart for mig."
Bent Majgaard, afdelingschef, Miracle
