Morgen-briefing: Alle Twitter-brugere bør skifte kode efter ‘glitch' / Kinesisk mobilkæmpe på vej til Danmark / Huawei: Vi har vildt salg i Danmark af P20 Pro

Alle Twitter-brugere bør skifte kode efter ‘glitch.' Kinesisk mobilkæmpe på vej til Danmark. Huawei: Vi har vildt salg i Danmark af P20 Pro. Aarhusianske Impact jubler - men mangler medarbejdere. SAP ansætter dansker som nordisk chef.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Alle Twitter-brugere bør skifte kode efter ‘glitch'

Twitter opfordrer alle brugerne til omgående at skifte kode, efter password for samtlige 330 millioner brugere har ligget åbent fremme i angiveligt flere måneder på et internt system på grund af en teknisk fejl.

Ifølge Twitter er problemet blevet løst nu, og intet tyder på, at noget er blevet hugget, men da man jo aldrig kan vide, bør alle skifte password.

Du kan læse mere om situationen hos Twitter i denne blogpost fra Twitter: Keeping your account secure.

Kinesisk mobilkæmpe på vej til Danmark

Den kinesiske mobilkæmpe Xiaomi er på vej til Danmark, hvor selskabet har indgået aftale med mobilselskabet 3, som skal sælge Xiaomi-telefoner i blandt andet Danmark og Sverige, skriver Mobil.nu

I dag er Spanien det eneste europæiske land, som Xiaomi er tilstede i. Dog er det muligt at købe telefonerne over nettet.

Det kinesiske selskab er verdens fjerde største mobilproducent efter Samsung, Apple og Huawei.

Det kan du læse mere om her: Mobilsalget falder for første gang nogensinde: To producenter haler kraftigt ind på Apple og Samsung.

Huawei: Vi har vildt salg i Danmark af P20 Pro

Kinesiske Huawei har følt sig ansporet til at udsende en pressemeddelelse om, at salget af den nye P20 Pro ‘er eksploderet’ i Danmark.

“P20 Pro blev allerede udsolgt efter blot et par uger på hylderne. Vi får nye leverancer hver uge, men de er stort set solgt på forhånd. Specielt efterspørgslen på farverne Twilight og Midnight Blue har overrasket både os og de danske operatører,” lyder det fra selskabet.

Du kan læse vores anmeldelse af telefonen her: Test: Kinas bedste smartphone hedder P20 Pro: Her overhaler Huawei både Apple og Samsung.

Aarhusianske Impact jubler - men mangler medarbejdere

Det aarhusianske konsulenthus Impact jubler over det bedste resultat nogensinde, men selskabet mangler medarbejdere, meddeler det i en pressemeddelelse.

Bruttofortjenesten blev på 84 millioner kroner. Resultatet før skat landede på 10,9 millioner kroner - en forbedring på 28 procent i forhold til året før.

“Nu går jagten ind på flere kvalificerede medarbejdere som led i rejsen mod international vækst inden for e-handel,” lyder det fra firmaet.

SAP ansætter dansker som nordisk chef

SAP har hyret 49-årige Jesper Dyhr som nordisk ansvarlig for Database & Data Management.

Han kommer fra en stilling som corporate vice president i Columbus. Han har tidligere været CE i Netgroup og har haft forskellige stillinger i IBM.

Han bliver den femte dansker i SAP’s nordiske ledelse, meddeler selskabet.

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS