Fredagens aviser om it

Thrane & Thrane trak det længste strå om Eurocom. Warnøe tilbage i plus. Dansk e-handel bremses af dobbeltarbejde. Nordjysk elektronik-succes.

Thrane & Thrane trak det længste strå om Eurocom

Eurocom-småaktionærernes protest var nytteløs, da de torsdag aften modsatte sig at få deres aktier indløst af selskabets nye ejer, Thrane & Thrane. På selskabets ekstraordinære generalforsamling stemte småaktionærerne imod Thrane & Thranes forslag om at indløse de aktier, som selskabet mangler for at nå 100 procent. (Børsen)

Warnøe tilbage i plus

It-millionæren Peter Warnøe har fået luget ud i de tabsgivende investeringer, viser en gennemgang af Aston-stifterens mange selskaber. Alene på et år har Peter Warnøe forbedret resultatet i de virksomheder, der er tilknyttet det personligt ejede investeringsselskab Capers, med 55 millioner kroner. Virksomheden er dermed gået fra et underskud på 27,2 millioner kroner i 2002 til overskud på 27,7 millioner kroner i 2003. (Børsen)

Dansk e-handel bremses af dobbeltarbejde
De mindre og mellemstore danske virksomheder betragter overgangen til e-handel som en byrde og ikke som en forretningsmulighed. Det er specielt dobbeltarbejdet med at udarbejde forskellige varebeskrivelser til forskellige e-handelsportaler, der trækker tænder ud, mener Håndværksrådet, som nu har bedt videnskabsminister Helge Sander (V) om at kræve fælles standarder, så det samme varekatalog som minimum kan anvendes på samtlige offentlige e-handelsportaler. (Børsen)

Nordjysk elektronik-succes

En af verdens største elektronik-virksomheder, amerikanske Texas Instruments, har besluttet at udvide i Danmark. I første omgang sker det i form af bygning af bedre og større kontorfaciliteter i selskabets udviklingsafdeling i Aalborg. Senere ventes ansættelse af flere medarbejdere i selskabet, der i dag beskæftiger 120 medarbejdere, hvoraf de fleste er elektronik-ingeniører. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank