KMD vil ikke stille op til interview efter kæmpenedbrud har kostet Roskilde Kommune 82.500 filer: I stedet har vi modtaget en mail

KMD afviser at stille op til interview med Computerworld om det store nedbrud, der for en måned siden kostede Roskilde Kommune næsten 83.000 filer, som nu er permanent forsvundet. I stedet har selskabet sendt os en mail.

Artikel top billede

Foto: Dan Jensen (Foto: Dan Jensen)

It-leverandøren KMD vil ikke stille op til interview om det it-nedbrud KMD havde Store Bededag, som kostede Roskilde Kommune 82.532 filer fra 2012 til 2018.

Det kan du læse mere om her: Roskilde Kommune har mistet 82.500 filer på tusindvis af borgeres sager efter stort KMD-nedbrud

Computerworld har forsøgt at få et interview med KMD, men selskabet oplyser via dets presseafdeling, at det ikke vil stille op til interview om nedbruddet, der ramte selskabet for næsten en måned siden.

I stedet har KMD's presseafdeling sendt en mail med en kommentar fra Lars-Henrik Jessen, der er direktør og øverste ansvarlig for KMD's it-drift.

Budskabet i denne mail minder til forveksling om den melding, som Roskilde Kommune fredag lagde ud på sin hjemmeside om nedbruddet.

Den finder du her.

Hvad var årsagen til nedbruddet?

Computerworld ville gerne have haft svar på, hvad præcist der var årsagen til nedbruddet, og hvad KMD fremadrettet vil gøre for at forhindre, at andre kunder kan blive ramt af samme type problemer i fremtiden.

Vi vil ligeledes gerne have svar på, om Roskilde Kommune kan forvente en kompensation for nedbruddet.

Vi forsøgte at få svar på følgende spørgsmål fra selskabet per mail:

- Hvad er helt konkret den tekniske årsag til it-nedbruddet?

- Hvilke konkrete tiltag har KMD taget for, at det ikke skal ske for andre kommuner?

- Kan KMD garantere, at det her ikke kommer til at ske igen - og hvordan?

- Får Roskilde Kommune nogen form for kompensation for nedbruddet?

- Roskilde Kommune siger selv, at kommunens tillid til KMD har lidt et alvorligt knæk. Hvad vil KMD gøre for at skabe den tillid igen?

Mail-svar

Herefter modtog Computerworld følgende svar fra KMD's pressemedarbejder, som vi her bringer i sin helhed:

"Her er KMD's kommentar.

Lars-Henrik Jessen, KMD direktør og øverst ansvarlig for KMD Operations (KMD’s it-drift):

“KMD oplevede natten til Store bededag en hardwarefejl i et af vores datacentre, som bevirkede, at en række servere måtte genskabes. For seks kunder på vores omsorgssystem KMD Care har det betydet, at KMD måtte gendanne data ud fra relevante back-up af systemerne. Genskabelsen af data lykkedes for kunderne på nær Roskilde Kommune.

Roskilde Kommune har haft et særligt back-up set-up i forhold til KMD Care i vores driftsmiljø. På baggrund af en teknisk fejl fra KMD’s side i den særlige opsætning, blev den relevante back-up ikke foretaget korrekt, og data blev ikke kopieret efter hensigten.

KMD har i tæt dialog med tekniske samarbejdspartnere været stand til at genskabe en mindre del af filerne, men vi vurderer, at knap 83.000 filer i KMD Care systemet er tabt. Filerne består hovedsageligt af breve mellem kommunen og borgerne. Oplysninger om borgeres pleje, medicin mv. er som udgangspunkt ikke berørt af hændelsen.

KMD arbejder sammen med Roskilde Kommune på at minimere følgevirkningerne bedst muligt, og KMD har i tæt dialog med kommunen og specialister på området arbejdet på genetablering af data. Arbejdet pågår fortsat, men det er KMD’s vurdering, at udsigterne til yderligere genetablering af data er små.

Udover det igangværende tekniske arbejde pågår der fortsat analyser af forløbet, og hvilke tiltag, vi kan iværksætte for, at en lignende hændelse ikke sker igen. KMD beklager stærkt hændelsen, hvilket vi har udtrykt over for kommunen. Vi er kede af den påvirkning hændelsen kan have for kommunen samt berørte medarbejdere og borgere.”

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Linux Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec