Jysk it-virksomhed siger nej til opkøbstilbud på trecifrede millionbeløb: Henter i stedet tidligere Bluegarden-direktør til ejerkredsen

Mogens Elsberg er ny bestyrelsesformand for Emailplatform, og han indtræder også i ejerkredsen. Opgaven er simpel: Nye markeder skal erobres, og på længere sigt åbnes der for, at virksomheden skal sælges. Derfor har Emailplatform også afvist flere tilbud på over 100 millioner kroner nu.

Artikel top billede

(Foto: Oscar Insua,Fine Art Photography_ /)

It-firmaet Emailplatform annoncerede i juni, at selskabet hentede den tidligere Bluegarden-direktør, Mogens Elsberg, ind som ny bestyrelsesformand.

Men det bliver ikke Mogens Elsbergs eneste rolle hos it-virksomheden fra Vejen.

Bestyrelsesformanden, der er operations manager hos Marlin Equity Partners og også har en fortid hos selskaber som e-conomic, GN Netcom, Microsoft, IBM og Aston, træder også ind i ejerkredsen.

Emailplatform har allerede salgsselskaber i USA, Canada, Spanien, Peru, Polen, Sydafrika, Tyskland og Norge, men den viden og kapital, som Mogens Elsberg kommer med, skal bruges på at erobre flere nye markeder over hele verden.

Derfor har selskabet også afvist en række købstilbud på over 100 millioner kroner for virksomheden allerede nu for i stedet at satse på Mogens Elsbergs kompetencer.

Det skriver Jydske Vestkysten.

"Der har været nogle rigtige gode tilbud, men mavefornemmelsen har ikke været rigtig. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har indgået en aftale med Mogens Elsberg om at indtræde i ejerkredsen og samtidig blive formand for bestyrelsen," lyder det fra selskabets stifter og medejer, Kim Østergaard, til avisen.

Gazelle-virksomhed i 2017

Kim Østergaard startede Emailplatform, der leverer leverer et abonnementsbaseret system til markedsføring via e-mail, i 2012.

Og siden er det gået stærkt.

I 2017 blev selskabet udnævnt til at være gazelle-virksomhed.

Virksomheden råder i dag over 60 medarbejdere, hvor hovedparten sidder i Makedonien.

Det skyldes blandt andet, at Kim Østergaards hidtige partner er makedoneren Neno Angelov.

Åbner for salg

At Mogens Elsberg indtræder i ejerkredsen betyder dermed også, at ejerduoen bliver til en ejertrio, og på længere sigt er det meningen, at Mogens Elsbergs kompetencer også skal føre til et muligt salg af virksomheden.

Det slår Kim Østergaard fast over for Jydske Vestkysten, hvor han gør det klart, at han "godt kan forestille sig, at virksomheden på et tidspunkt bliver solgt."

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S