Artikel top billede

Min sommerferie-læsning: "Et utroligt eventyr, der begynder i kulde"

Min sommerferie-læsning: For 15 år siden læste jeg en af de mest rablende og vilde historier, som jeg kan huske. Men med sin glød og humor og mildhed ramte den alligevel noget i mig. Og jeg grinede meget. Nu vil jeg læse den igen.

Det skal jeg læse i min sommerferie: Som skribent færdes man i mange timer hver dag i en verden af ord, og når hverdagene går deres gang, kan det godt være svært at finde både tid og trang til at læse (videre), når man kommer hjem efter fyraften.

Men jeg elsker ord og historier. Og derfor glæder jeg mig altid til sommerferien, hvor jeg - som så mange andre - får lejlighed til at læse for sjov.

Jeg er en ret langsom læser, når jeg læser for sjov, og jeg forventer ikke, at jeg kommer til at læse mere end en eller to bøger i løbet af sommerferien (min hustru kan nemt kværne en bog på en enkelt dag, dunno how).

Men det gør jo heller ikke noget, for tiden er med mig.

Noget af sommerferien skal jeg tilbringe på motorcykel-tur i Østrig, og her har jeg allerede lagt den bog frem, som skal medbringes i saddeltasken og fremdrages på de lune sommeraftener i Alperne efter afsluttede dagsture og endt indtagelse af øl og wienerschnitzel med de andre.

Der bliver tale om en genlæsning af en af de (som jeg husker det) mest underholdende science fiction-bøger, som jeg nogensinde har læst - men jeg har næsten glemt den, for den har stået på boghylden i mange år, da det er nok 15 år siden, at jeg lukkede bogen sidst.

Den hedder Terra! og er skrevet af italieneren Stefano Benni. Og jeg husker den som enormt sjov, gal, vild, skæv og dybt original.

'Et utroligt eventyr, der begynder i kulde'

Handlingen kort: På en ellers fredelig dag udløser en flok mus en atomkrig, der følges op af yderligere fem af slagsen. Det efterlader jorden i evig vinter og totalt anarki.

I 2157, hvor handlingen foregår, indleder en række ret brogede koalitioner og sammenslutninger et kapløb om at finde den forjættede planet Terra II, hvor rygterne vil vide, at alt er som i de gode gamle dage.

Ikke mindst er koalitionerne ude efter den eventuelt nye planets energi-ressourcer, og dermed er der jo lagt an til et af science fiction-genrens helt klassiske temaer.

Det udvikler sig hurtigt til et hæsblæsende rumkapløb mellem de brogede kombattanter, som med alle midler dyster om at finde den nye planet - selv om ingen rent faktisk ved, at den overhovedet eksisterer (hvilket vi jo nok finder ud af).

Sproget i Thomas Harders danske oversættelse er frodigt, musikalsk og poetisk. Det swinger, og det lyder godt, og jeg tror, at det bliver en fryd at læse.

For eksempel begynder selve fortællingen med et kapitel, der hedder ‘Paris: Et utroligt eventyr, der begynder i kulde.’

En hurtig gennembladning viser, at et andet kapitel hedder ‘Kærlighedsbreve i rummet.’ Et tredje kapitel hedder ‘Grisebasse-teoremet’. Et andet igen ‘Manden der købte det hinsidige.’

Jeg har læst andre bøger af Stefano Benni, og hans sprog er i mine øjne helt fantastisk: Det er et festfyrværkeri af sprog, altid overraskende, mildt og musikalsk - ligesom handlingen altid er humoristisk, uforudsigelig og vild - men også kærlig og rar.

Terra-fortællingens heltegruppe (for sådan en er der heldigvis) består af en supercomputer ved navn Genius 5, et 12-årigt kunstigt skabt vidunderbarn, der hedder Einstein, samt den kinesiske vismand Fang og kvinden Mei, som befinder sig i et vrag af et rumskib, som spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Inkaerne spiller også en vigtig rolle. Det samme gør mus.

Så går det ellers deruda. Bogen er opbygget i et hurlumhej af dagsbogsnotater, breve, 'almindelige' beretninger, logbogs-notater og forskellige andre ting.

Det gør både opbygning, handling, sprog og persongalleri til en meget frodig omgang, og det kan lyde rablende og gakkelak, og det er det også.

Der er knald på og fortællingen buldrer og brager afsted, men alting giver forhåbentlig mening til sidst.

Men jeg husker også, at jeg grinede en del, da jeg læste bogen for mange år siden, samtidig med, at jeg blev ramt af denne følelse af, at Stefano Benni også havde fat i noget større, noget vigtigere, noget grundlæggende vigtigt midt i denne rablende fortælling.

Og det er vel det, der dybest set er motoren under rigtig god litteratur og som adskiller de rigtigt gode bøger fra alle de andre.

Det håber jeg, at jeg kan genopleve 15 år efter første gennemlæsning.

Hvad skal du læse i din sommerferie? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Stefano Benni: Terra! Udgivet 1983 og oversat til dansk i 1992.


Loading ikon