Dataeksperten Matthias skal hjælpe Brøndby med at vinde mesterskaber: "I øjeblikket forsøger alle de store fodboldklubber at knække koden til brug af data"

I en fodboldkamp bliver der indsamlet op mod én million data. Kunsten er at finde frem til de data, der tæller. Hos Brøndby IF er det tyske Matthias Borst, der har den opgave, og i denne sæson har han fået et nyt våben i form af SAP-systemet Sports One.

Premium Kun for abonnenter
Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter

Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.

Tak, lad mig læse den OK, fortæl mig mere om Premium

Det får du i artiklen

  • Indblik i Brøndbys brug af data under kampene
  • Konkrete eksempler på, hvordan spillerne får tilsendt udvalgte data
  • Indsigt i hvorfor Brøndby ikke kan bruge data på samme måde, som det er kendt fra baseball-verdenen
  • Se fremtidsperspektiverne for brug af data i fodboldverdenen
1.654
8:30 min
“Fortsæt presset!”

Omtrent sådan lyder ordren til Brøndbys spillere i slutningen af Superliga-kampen mellem Hobro og Brøndby.

Stillingen er på dette tidspunkt 1-1. Og det er derfor ikke en usædvanlig ordre, hvis man kender Brøndbys spillestil, der siden tyske Alexander Zorniger overtog trænerposten, har baseret sig på aggressivt og offensivt presspil. Overfaldsfodbold er det sågar blevet kaldt.

Men denne søndag er der en særlig årsag til ordren.

For oppe på tribunen sidder Brøndbys tyske dataanalytiker Matthias Borst, og han har set noget interessant i sine tal.

Under kampen har han adgang til data om både Brøndbys egne spillere og modstanderes, og i slutningen af 2. halvleg viser hans data, at Hobros spillere er ved at blive trætte.

De løber ganske enkelt færre meter, end de gjorde tidligere i kampen, hvilket er en klar indikation på, at Brøndbys spillere har fået et fysisk overtag. Noget som kan udnyttes ved at Brøndby fastholder et højt presspil.

Mathias Borsts data viser endnu en interessant ting.

Han har identificeret, at en af Hobro-spillerne har særligt mange boldtab. Endnu en svaghed som Brøndby kan ydnytte i slutminutterne ved at lægge ekstra meget pres på spilleren med henblik på at fremprovokere et kampafgørende boldtab.

En sport i forandring
Alt dette er muligt, fordi fodbold i lighed med mange andre brancher i disse år bliver forandret af data.

Data om kampe, træningspas, skadehistorik og potentielle spillerindkøb bliver i alle de store klubber indsamlet og knust elektronisk.

En tendens der nu også har bredt sig til den danske Superliga, hvor Brøndby tidligere på sommeren meddelte, at klubben har indgået en aftale med den tyske it-gigant SAP om brug af systemet SAP Sports One. Et system der i dag bliver anvendt af de fleste klubber i den tyske Bundesliga.

Ifølge Matthias Borst erstatter systemet et sandt kludetæppe af løsninger, der hidtil er blevet brugt i klubben.

“Indtil nu har alle dele af den sportslige afdeling brugt hver deres system, og de var ikke forbundet med hinanden. Det vil sige at vores talentspejdere brugte ét system, mens træner-teamet brugte et andet til at planlægge træningen, og vores fysioterapeuter brugte et tredje og så videre,” fortæller han.

Men i dag bruger de alle sammen SAP Sports One, og det har nogle helt konkrete fordele i dagligdagen.

“Hvis fysioterapeuten konstaterer en skade, så skriver han det ind i systemet. Lige så snart det sker får Alex (cheftræner Alexander Zorniger, red.) øjeblikketligt en besked på sin smartphone, hvor der eksempelvis står ‘Kamil er skadet og træner ikke med i dag’,” fortæller han.

Læs også: Sticks'n'Sushis usynlige optimering henter 10 procent ekstra på bundlinjen: "Det er mere end rigeligt til både at betale systemet og give et afkast"

Væld af forskellige datakilder
I dag anvender Brøndby data, der kommer fra et væld af forskellige kilder.

Nogle data bygger på observationer fra personalet, som bliver indført i systemet manuelt. Det kan være fysioterapeutens skadesoplysninger eller analyser af en kommende modstandere.

Andre data bliver systematisk indsamlet via sensorer. Det er eksempelvis tilfældet, når spillerne træner. Her er alle spillerne udstyret med særlige veste, der måler spillernes positioner og løbemønstre.

En tredje type data kommer fra tredjepartsleverandører. Her har den danske Superliga indgået en samlet aftale med data-virksomheden Opta, der leverer data til alle klubber i ligaen.

Det er de sidstnævnte data, som Matthias Borst har adgang til under kampen.

Her har han fra sin placering oppe på tribunen via et headset kontakt med trænerbænken, som han kan delagtigøre i sine observationer. Med tiden vil det ifølge Matthias Borst også blive muligt for ham at sende udvalgte videoklip fra kampen direkte ned på bænken.

I fremtiden forventer han desuden, at denne type datanalyser i stigende grad vil blive automatiseret.

“Der bliver eksempelvis arbejdet på en løsning, der vil gøre muligt at modtage en alarm, hvis dataene under kampen viser noget uventet, som vi ikke nødvendigvis selv bemærker. Det kan være, hvis dataene viser, at modstanderen i overvejende grad benytter sig af den ene kant frem for den anden i det opbyggende spil,” siger han.

Spillere får tilsendt personlige videoklip
Når kampen er færdig får spillerne tilsendt en liste med videoklip af deres egne personlige aktioner fra kampen. Det giver dem mulighed for selv at nærstudere deres afleveringer, boldberøringer, målchancer og lignende, forklarer Matthias Borst.

Samtidig giver SAP Sports One-appen spillerne indsigt i deres næste modstander.

Her kan hver enkelt spiller gå ind og se modstanderens formodede opstilling, læse en analyse og se videoklip af deres direkte modspillere.

I kampanalysen op til Hobro-kampen kunne Brøndby-spillerne eksempelvis læse, at Hobro ofte er ustrukturerede i det opbyggende spil, og derfor ofte er nødt til at sætte deres lid de individuelle kvaliteter hos de tre teknisk stærke offensiv-spillere Edgar Babayan, Emmanuel Sabbi og Quincy Antipas.

Ny strategi: Digitalisering skal skabe økonomisk balance
Når man træder ind i receptionen ved Brøndby Stadion, mødes man af klenodier og fotografier fra klubbens største øjeblikke, hvor af de fleste er flere årtier gamle.

Men på den ene væg finder du en plakat, der skiller sig ud af.

Den beskriver klubbens såkaldte strategi 6.4. Det er en fire-årig strategiplan, der blev iværksat for to år siden og har som mål, at Brøndby igen skal etablere sig i toppen af dansk fodbold og dermed tilføje flere nye klenodier til væggen.

To af strategiens hjørnesten er, at Brøndby skal øge digitaliseringen samt at klubbens økonomi skal bringes i balance efter, at Brøndby i en 10-årig periode har tabt over en halv milliard kroner.

Og den nye datasatsning passer som fod i hose med den strategi, forklarer Matthias Borst.

“Det, at vi nu kan reducere 10 til 12 forskellige it-systemer til ét, bliver enormt tidssparende, og det vil gøre os mere effektive,” siger han.

Men potentialet for besparelser er ifølge Matthias Borst endnu større på den lange bane, hvor systemet blandt andet kan medvirke til reduktioner af skader, hvilket er en af de helt store udgiftsposter i en professionel fodboldklub.

Han forklarer, at spillernes træningsdata bliver lagret i systemet, og kombineret med data om spillernes skadehistorik kan det bidrage til, at træningen bliver tilrettelagt på en måde, der sænker skadesfrekvensen.

Amerikansk eksempel er svært at gentage
Et af de mest berømte eksempler på, hvor stor en forskel, data kan gøre i sportsverdenen stammer fra den amerikanske baseball-liga, hvor manageren Billy Beane mod alle odds i starten af 00'erne fører det økonomisk pressede baseball-hold Oakland Atletics til succes ved at indkøbe spillere på baggrund af data.

En historie der senere hen har dannet baggrund for Hollywood-filmen Moneyball.

Matthias Borst fortæller, at Brøndby ligeledes arbejder på mere systematisk at implementere data i virksomhedens jagt på nye spillere og talenter.

“Data-scouting er en af de ting, som vi kigger på. I øjeblikket tester vi en række forskellige løsninger, der kan tilbyde data fra 30 til 40 forskellige ligaer i verden. Det vil give os mulighed for at filtrere data på en masse spillere, så de passer til vores behov,” fortæller han.

Læs også: Tysk fodbold-landshold forsøgte sig med avanceret datanalyse fra SAP - men floppede alligevel ved VM

Alle forsøger at knække koden
Matthias Borst tvivler dog på at det er muligt at replikere den datadrevne tilgangen fra baseball. En sportsgren hvor det ifølge ham er lettere at kvantificere en spillers præstationer.

Før han kom til Brøndby, har han i fem år arbejdet som analytiker i den tyske bundesligaklub VFB Stuttgart. Samlet set har han arbejdet med databrug i fodboldverdenen i knap ni år.

Og det er hans erfaring, at det er i forbindelse med standardsituationer som straffespark, frispark og hjørnespark, at databrug har den største effekt i fodbold.

Eksempelvis har han identificeret et særligt område i straffesparksfeltet, hvor hovedparten af alle mål efter hjørnespark bliver scoret fra, og han henviser også til en undersøgelse, der tidligere har vist, at der bliver scoret på 98 procent af alle straffespark, der sparkes i halvanden meters højde eller derover.

“Men i det åbne spil er fodbold en mere kaotisk sport med langt flere variabler end baseball. I baseball starter alle situationer med den samme situation – en bold bliver kastet, og bagefter bliver der slået til den med et bat. I fodbold er der derimod 22 spillere banen, der bevæger sig rundt på banen i forskellige mønstre,” siger han og tilføjer:

“Vi får knap én million data per kamp, og den store udfordring er, at finde frem til hvilke af de datapunkter, der er de vigtigste. I øjeblikket forsøger alle de store fodboldklubber at knække koden til brug af data.”

Er der nogen, der har haft held med at knække koden?

“Nej, det er der ikke. Problemet er, at opskriften afhænger af hvordan du spiller, og derfor kan det være forskellige fra klub til klub."

“Vi spiller på en måde, der betyder, at vi har stor fokus på kompakthed. Derfor har vi brugt positionsdata til at lavet et indeks, der er baseret på, hvor stor afstand der er mellem spillerne på banen."

“Det er nu blevet en indikator, der kan bruges til at beskrive kvaliteten af vores spil, mens et hold der spiller på en anden måde leder efter andre indikatorer,” fortæller han.

Læs også: Har alverdens data til rådighed - men topcheferne bruger mavefornemmelsen til at drive forretning



Kunne du lide, hvad du netop har læst?

Artiklen er en del af Computerworld Premium

Med Premium får du adgang til eksklusivt indhold for abonnenter

Se mere Premium indhold

Med Computerworld Premium får du

Øget indsigt i it og digitalisering. Premium klæder dig på til at træffe bedre beslutninger.

Et konkret overblik over it-markedet, nye tendenser samt konkrete råd og erfaringer fra danske beslutningstagere.

Råd og erfaringer fra danske CIO'er, analytikere og it-beslutningstagere. Samlet i 10-15 unikke artikler hver uge.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Eksklusivt Premium-indhold for abonnenter

0 Premium-indhold

Bestikkelsessagen kostede Atea store millionbeløb og kunder i 2018 - men 2019 skal være comeback-året: "Nu har vi afsonet vores straf"

0 Premium-indhold

"Huawei vil ikke have, at man begår en fejl. Det er helt ekstremt rigidt. Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Så nej, jeg er slet ikke urolig for, at Huawei skulle spionere"

0 Premium-indhold

Ny udbudslov kan kun løse en lille del af problemet for it-branchen: "Tilgangen i det offentlige er ofte stadig meget lukket"

0 Premium-indhold

Her er KL's nye direktør for digitalisering: Christian Harsløf nåede at være i Deloitte i blot 18 dage, inden han sagde op igen

0 Premium-indhold

Hackere kræver løsepenge af Norsk Hydro i omfattende ransomware-angreb: "Hele vores globale netværk er nede"


Premium
Bestikkelsessagen kostede Atea store millionbeløb og kunder i 2018 - men 2019 skal være comeback-året: "Nu har vi afsonet vores straf"
Interview: "Nu har vi afsonet vores straf. Hvis man bliver ved med at forfølge dem, der har afsonet deres straf, så er det, det samme som at sige, at man skal lukke Atea." I et stort interview med Computerworld fortæller Ateas danske topchef, Morten Felding, hvorfor det nu er på tide at komme videre efter den store bestikkelsessag ramte virksomheden.
Computerworld
Google slipper første version af Android 10 løs: Her er de vigtigste nyheder
Tiende version af styresystemet Android er ude i sin første betaversion: Her er de nye funktioner, som systemsoftwaren vil byde på.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Her er alt hvad du skal være opmærksom på ved den Microsoft cloud-baserede suite
Microsoft Office 365 fortsætter med at blive bedre og bedre og Office 365's kommercielle indtjening alene er steget med 38% i Q4 i 2018. Dette er måske ikke så overraskende, med styrken og fleksibiliteten in mente, men mange organisationer er stadig uvidende om begrænsningerne af Office 365, specielt når det gælder backup. I dette whitepaper kigger vi nærmere på, hvorfor Litigation Hold er en rigtig dårlig idé at bruge som backup.