DSB opsiger kæmpe-aftale med DXC: Har mistet tilliden til, at DXC kan løfte opgaven

DSB sætter DXC på porten som leverandør af stort it-projekt. "DSB har mistet troen på, at DXC indenfor en rimelig tidshorisont kan løfte kvaliteten til det nødvendige niveau,” lyder det fra DSB, der nu selv vil løse opgaven.

Artikel top billede

DSB sætter DXC på porten som leverandør af DSB’s Servicedesk-projekt.

“Opgaven med at supportere DSB’s brugere i forhold til problemer med pc’er, printere og billetautomater samt telefon og lokal support har vist sig at være mere end DXC har kunnet håndtere,” lyder det fra DSB.

DSB underskrev aftalen med DXC i slutningen af 2017 efter EU-udbud.

Af udbudsmaterialet fremgår det, at den samlede fire-årige aftale med DXC havde en værdi af op mod 150 millioner kroner.

DSB oplyser til Computerworld, at opsigelsen gælder 'en del af service-aftalen.'

DSB vil dog ikke oplyse til Computerworld, hvor stor en del af de 150 millioner kroner, som den oprindelige aftale var værd, som DXC nu må vinke farvel til - og heller ikke, om det drejer sig om en væsentlig del eller en lille del af den oprindelige aftale.

"Det vil vi ikke fortælle. Det bliver mellem os og leverandøren," lyder det fra DSB's pressemand, Morten Tjerrild.

Han meddeler, at opsigelsen gælder 'en delaftale af den supportaftale, vi lavede."

Denne oprindelige aftale finder du her.

Forsinket - og ikke leveret

Det var planen, at DXC efter en indkøringsfase skulle have overtaget opgaven i begyndelsen af februar i år, meddeler DSB.

Men overdragelsen blev hurtigt udskudt til begyndelsen af juli, hvor DXC så overtog opgaven.

Men siden har der været store problemer, lyder det nu fra DSB, der har mistet tilliden til, at DXC kan løfte opgaven.

DSB peger blandt andet på, at kvaliteten efter tre måneders indkøring ‘fortsat er alt for lav.’

“Kvaliteten har hverken levet op til kontrakten eller vores forventninger. Vi kan konstatere, at DXC ikke har leveret de nødvendige fremskridt – hverken i serviceniveau eller tidsplaner for at færdiggøre overgangen fra vores tidligere leverandør. Vi har ikke længere tillid til, at DXC kan levere en ServiceDesk på et acceptabelt niveau. Derfor ser vi ikke anden mulighed end at opsige aftalen,” siger DSB's it-direktør, Michael Moesgaard.

Michael Moesgaard, der tidligere er blevet kåret til Årets CIO, tiltrådte som CIO DSB i 2016.

Du kan læse mere om hans it-vision for DSB her: CIO Michael Moesgaards store it-plan skal sikre DSB besparelser for to milliarder kroner om året: "Vi er nødt til at få bulldozet de gamle systemer og få konsolideret vores ting"

Den oprindelige aftale mellem DSB og DXC Technologies omfattede "leverance af desktop management, end user computing, print og field services samt outsourcing af DSB’s interne Service Desk. Aftalen cementerer DXC’s position som en af Danmarks førende uafhængige IT-leverandører til private og offentlige virksomheder," lød det dengang fra DXC i denne meddelelse.

DSB vil nu selv overtage opgaven og selv 'hurtigst muligt' opbygge egen Servicedesk internt i organisationen.

Med opsigelsen fortsætter nedturen for DXC, der i de seneste tre år har tabt ikke mindre end halvanden milliard kroner i Danmark, mens omsætningen i den danske forretning er blevet halveret i løbet af de seneste fem år.

Selskabets nye mand i chefstolen, Peter Winther-Schmidt, har fået til opgave at vende den mangeårige vækstkrise.

Du kan læse mere om, hvordan han vil gribe den opgave an, her: Ny barsk DXC-boss skal vende selskabets massive vækstkrise: Han fyrede alle de dårligste sælgere i hele Norden

Det åbne spørgsmål er, om redningsforsøget af det kriseramte selskab kommer for sent.

Det kan du læse mere om her: Har DXC ramt bunden? Ulmende opgør i det offentlige kan trække tæppet væk under selskabet

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S