Morgen-briefing: Lenovo indgår aftale med dansk softwarehus / Cepheo har ansat ny CFO / Netcompany vinder endnu en opgave i Holland

Lenovo indgår aftale med dansk softwarehus. Cepheo har ansat ny CFO. Netcompany vinder endnu en opgave i Holland. Paven er bekymret for AI’s udvikling.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til tirsdagens morgenbriefing.

I dag kan du læse om endnu en opgave til Netcompany, et Lenovo-samarbejde med et dansk softwarehus, en ny CFO i Cepheo og pavens AI-bekymringer.

God læselyst.

Hilsen Kristoffer Ingemand Petersen, journalist på Computerworld.

Lenovo indgår aftale med dansk softwarehus

Danske Rejoose, som holder til på Frederiksberg, har indgået et samarbejde med verdens største pc-producent Lenovo.

Det skriver selskaberne i en meddelelse.

Rejoose leverer løsninger, som automatiserer distributionen af ​​CO2-data fra it-forhandlere til deres kunder.

Nu skal Lenovo og Rejoose samarbejde om at give it-indkøbere indsigt i CO2-data i realtid.

Integration med Rejoose øger nøjagtigheden af Lenovos CO2-data og muliggør mere bæredygtige indkøbsbeslutninger på tværs af over 500.000 Lenovo-enheder.

”Gennemsigtighed er nøglen til at skabe reel klimaindsats,” siger Virginie Le Barbu, Global Sustainability Director for internationale markeder hos Lenovo, i meddelelsen og fortsætter:

”Ved at samarbejde med Rejoose giver vi vores kunder de CO₂-indsigter, de har brug for, til at fremskynde deres rejse mod net zero.”

Matthew Ruskin, CCO hos Rejoose, tilføjer:

”Dette samarbejde afspejler Lenovos fortsatte lederskab i at tackle klimaforandringer gennem datagennemsigtighed. Ved at automatisere adgangen til validerede CO₂-data hjælper vi organisationer med at træffe smartere indkøbsbeslutninger – hvad enten målet er at reducere CO₂-omkostninger, styrke miljøprofilen eller tilpasse it-indkøb til bredere forretningsstrategiske mål.”

Netcompany vinder endnu en opgave i Holland

I gårsdagens morgenbriefing kunne du læse, at Netcompany havde vundet en opgave for det hollandske udenrigsministerium, og nu har selskabet igen fået en opgave i landet.

Selskabet har nemlig vundet en opgave om at udvikle et samlet registreringssystem på vegne af de tre samarbejdende kriminalforsorgsorganisationer (3RO) i Nederlandene.

Der er tale om organisationerne Reclassering Nederland, Stichting Verslavingsreclassering GGZ og Stichting Leger des Heils Jeugdbescherming & Reclassering.

Det skriver Netcompany i en meddelelse.

Netcompany får også ansvar for systemets udvikling, implementering, vedligeholdelse og brugernes oplæring.

Systemet skal understøtte udførelsen af kriminalforsorgsarbejdet og samarbejdet i straffesagskæden, og systemet bliver baseret på AMPLIO-sagsstyringsplatformen, skal erstatte IRIS (Integrated Probation Information System), som i dag har mere end 3.300 aktive brugere og over 300.000 klientjournaler.

Netcompany får også ansvar for data- og brugermigrering, undervisning og bidrag til den fortsatte digitale transformation af 3RO.

Cepheo har ansat ny CFO

Dynamics-huset Cepheo har fundet en ny CFO. Der er tale om Sven Müller-Holberg.

Det skriver selskabet i et opslag på LinkedIn.

Den nye CFO kommer blandt andet med erfaring fra Man Diesel & Turbo, Ecolab, FFW og senest mGroup. Han har også en ph.d. fra Brunel University.

”Vi er meget glade for at få Sven med på holdet hos Cepheo. Hans dybe internationale finansielle erfaring, operationelle tilgang og dokumenterede lederevner vil styrke vores ledelsesteam og hjælpe os med at skalere forretningen, samtidig med at vi fortsætter med at levere enestående værdi til vores kunder,” udtaler Jørgen Jakobsen, co-CEO for Cepheo i selskabets udmelding.

Den nye CFO tiltrådte 1. oktober.

Paven er bekymret for AI’s udvikling

Pave Leo XIV har udtalt, at selvom han ser mange gode ting ved AI, er han bekymret for teknologiens udvikling. Det drejer sig om AI’s “misbrug til egen vinding,” dets evne til at “nære konflikter” og “de mulige konsekvenser for menneskehedens åbenhed over for sandhed og skønhed samt vores særlige evne til at forstå og bearbejde virkeligheden.”

Det skriver Bloomberg.

Samtidig har han opfordret medier til at være påpasselige med brugen af AI.

“Kunstig intelligens ændrer den måde, vi modtager information og kommunikerer på, men hvem styrer den, og med hvilket formål?”

“Vi må være årvågne for at sikre, at teknologien ikke erstatter mennesket,” sagde paven ifølge Reuters.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job