Politiet har haft rod med backup-løsning: Gemte ulovligt nummerpladedata i dobbelt så lang tid som tilladt

I over seks måneder har politiet gemt data fra automatisk nummerpladegenkendelse (ANGP) i dobbelt så lang tid, som loven foreskriver.

Artikel top billede

Politiet har haft rod mod en midlertidig backupløsning.

Data fra automatisk nummerpladegenkendelse (ANGP) - det vil sige de personoplysninger, der er knyttet til en nummerplade - er ulovligt blevet gemt hos Politiet i dobbelt så lang tid, som de må.

Personoplysningerne kan være blevet gemt i op til 60 dage, mens politiet ifølge loven kun har lov til at gemme dem i det halve, hvorefter data skal slettes.

Det fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Folketingets retsudvalg 24. september 2018, skriver Version2.

Der er specifikt tale om data, filmet af politiets ANGP-kameraer i en fokuseret indsats mellem 5. december 2017 og 17. juni 2018, hvor politiet havde en midlertidig backup-løsning i drift.

Læs også: Politiet erkender problemer med anmeldelsesportal: “Ellers må man jo printe det ud eller tage det med på en USB-stik og aflevere det fysisk til politiet”

21 millioner nummerplader på en måned

Alle nummerplader blev i perioden registreret, herunder såkaldte no-hits, som ikke figurerede i Politiets systemer.

Version2 skriver, at der på bare en måned i år blev indsamlet over 21 millioner nummerplader (gengangere er medtaget) via det automatiske system.

Rigspolitiet oplyser, at ingen fra politiet tilgik data, der var ældre end 30 dage.

Til efteråret vil partierne bag aftalen ifølge Justitsministeriet drøfte de nuværende regler om opbevaring af personoplysninger fra automatisk nummerpladegenkendelse.

Version2 ansøgte i oktober om en aktindsigt om den midlertidige backupløsning hos Politiet. Den har mediet dog fået afvist.

Læs også: Rigspolitiet opruster massivt på antallet af it-medarbejdere: “Vi er i gang med en massiv it-transformation af hele politiet”

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,