Hollandsk tele-firma overtager danske Ipnordic: Medstifter Charles Ginnerskov afløser sin far som CEO

Det hollandske selskab Within Reach overtager Sønderborg-selskabet ipnordic. Medstifter Charles Ginnerskov indtræder som ny direktør for selskabet, som han stiftede sammen med sin far.

Artikel top billede

Foto: Ipnordic

Det nyetablerede og meget ambitiøse hollandske selskab Within Reach Holding overtager Sønderborg-selskabet ipnordic, der i de seneste otte har leveret forskellige former for telefoni-løsninger.

Det meddeler selskaberne her.

Selskaberne meddeler, at det nye ejerskab betyder, at Ipnordic nu kan sætte øget skub i selskabets vækstplaner på det danske tele-marked.

Ipnordic blev stiftet af Charles Ginnerskov og hans far, Thorben G. Jensen, i 2011 og har i dag omkring 80 medarbejdere.

Charles Ginnerskov har siden fungeret som COO i selskabet. Fremover overtager han tømmerne som CEO i Ipnordic, mens den hidtidige CEO, faderen Thorben G. Jensen nu trækker sig et skridt tilbage.

Støt vækst

Charles Ginnerskov fortæller, at Ipnordic egentlig godt kunne have fortsat som hidtil med det, som han kalder for ‘støt vækst.’

“Det går rigtig godt hos ipnordic, og egentligt kunne vi fortsætte som hidtil med en støt vækst. I en større investorrunde i 2018 har vi dog erfaret, at vi har udviklet et helt unikt servicekoncept her i Gråsten, som med fordel kan udvides til det internationale telemarked,” siger han.

Men en investorrunde i 2018 dokumenterede for selskabet, at der var interesse og at Ipnordics koncept ‘med fordel kan udvides til det internationale telemarked,’ lyder det fra direktøren.

Charles Ginnerskov og Ipnordic har siden været i kontakt med flere både danske og udenlandske investorer.

“Samarbejdet med Within Reach betyder, at ipnordic fremover kan arbejde endnu mere intensivt for at nå ambitionen om at konsolidere det danske telemarked. Within Reach er ved at samle de bedste fra alle kanter i Europa - og vi håber at få flere dygtige samarbejdspartnere fremadrettet, samtidig med at vi glæder os over at være med på holdet,” lyder det fra Charles Ginnerskov.

Den hollandske køber er relativt nyetableret, i det Within Reach blev stiftet sidste år som resultatet af en fusion mellem hollandske Voiceworks, tyske Swyx og franske Centile.

Ifølge selskabet er målet at blive ‘europæisk mester i UC’ - altså unified communications.

Within Reach-gruppen har i dag omkring 500 medarbejdere.

Selskabet meddeler, at Ipnordic vil ‘komplementere vores portefølje og øge det geografiske fodaftryk i Europa.’

“Sammen vil vi accelerere vores vækst-muligheder,” lyder det.

Ifølge parterne ændrer opkøbet ikke umiddelbart noget for Ipnordics kunder.

Ipnordic landede i 2017 en bruttofortjeneste på 56,2 millioner kroner og et overskud på 15,8 millioner kroner.

I forhold til året før svarer det til en vækst på 32 procent i bruttofortjenesten og 81 procent i overskuddet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network