Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Hvis der er noget, som vi mennesker dybest set ikke bryder os om, så er det forandringer. Især ikke når de påvirker os selv meget direkte.
Det har jeg senest erfaret, da min nye virksomhed for en måneds tid gik ud i offentligheden og lancerede vores Netflix-lignende søgemaskine for billeder.
Takket være samarbejder med en kombination af digitale tjenester og glade amatørfotografer har vi skabt en service, hvor du for 119 kr/måned kan søge og downloade et ubegrænset antal billeder hver måned - lige som man kender det med Spotfiy og iTunes inden for musikindustrien eller Netflix inden for film.
Fra kundernes side har der lydt jubelråb, men den branche, vi går ind og disrupter – billedbranchen – er langt fra ligeså begejstret.
Et udpluk af de mange kommentarer, der er kommet ind via de sociale medier, lyder eksempelvis:
”Det er ikke alle med et kamera, der kan tage flotte billeder.”
”Blot fordi du har en iPhone, så er du ikke fotograf.”
”Arkivbilleder (stock photos) mangler liv og er kedelige.”
Fotografer på barrikaderne
Især er det fotograferne, der er på barrikaderne. De mener, at vi truer deres eksistensgrundlag, men jeg kan forsikre dem om, at dette ikke handler om nogen vendetta i forhold til fotografer.
Vi kommer faktisk slet ikke fra den verden. Vi er blot optaget af at skabe værdi for brugerne.
Men vi havde nok lidt på fornemmelsen, at radikale forandringer som vores altid vil blive mødt af en kombination af fascination og foragt.
Mennesket har altid været fascineret af det nye, men samtidig foragtet det.
Der var lignende opråb for et årti siden, da musik- og filmbranchen følte sig taget ved næsen af iTunes, Spotify og Netflix. 10 år tidligere end dette var det Google, der kom på banen og tillod sig at udfordre online-kataloger som Altavista, Lycos og danske Jubii.
Radikale forandringer vil næsten altid betyde værdiskabelse for nogle og udfordringer for andre.
Faktisk mener jeg slet ikke, at fotograferne behøver at føle sig truet, for vi er langt fra inde og røre ved alle de forskellige produkter og services, de kan sælge til deres kunder.
Omvendt er det meget forventeligt, at man forsvarer sig med det argument, at man kan noget helt særligt og nærmest ophøjet, som ingen andre kan lære, med mindre de øver sig i årtier.
Det var også nogenlunde de samme argumenter, som internet- og bureaubranchen forsvarede sig med for efterhånden mange år siden.
Der var noget helt særligt, der skulle til, hvis man skulle kunne bygge en hjemmeside, og folk tog sig betalt formuer for at gøre det. I dag kan enhver med en internetforbindelse bygge et ganske nydeligt website.
Adgangen til både teknologi og platforme er blevet demokratiseret, og i stedet for at klage sin nød bør man i enhver branche, der føler sig truet, fokusere på forretningsmulighederne frem for truslen.
Ellers ender man netop som dem, der bliver disruptet, frem for at gentænke sine forretningsmodeller og værdiskabelse.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
