Huawei gør brug af ulovlig arbejdskraft men leverer udstyr til dansk politi og forsvar

Selvom Huawei gentagne gange har brugt illegal arbejdskraft, leverer selskabet netværksudstyr til blandt andet Rigspolitiet, politikredsene, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. Det viser en kortlægning foretaget af Politiken.

Artikel top billede

Huawei er tre gange blevet afsløret i at bruge illegal arbejdskraft i Danmark. I 2015 udløste det bøder på 40.000 og 60.000 kroner

Dengang lovede selskabet bedring, men det blev alligevel i 2016 idømt en bøde på 20.000 kroner for at have haft en medarbejder uden tilstrækkelig arbejdstilladelse.

Læs mere: Illegale medarbejdere hos Huawei deltog i forhandlinger med TDC

Nu viser en kortlægning foretaget af Politiken, at Huawei leverer hardware til flere statslige organisationer.

Ifølge kortlægningen leverer Huawei netværksudstyr og mobiltelefoner til Rigspolitiet og politikredsene samt netværksudstyr til Forsvarsministeriet og Statsministeriet.

Det sker ifølge Politikens oplysninger blandt andet igennem en statslig rammeaftale under Moderniseringsstyrelsen. Her er Huawei leverandør sammen med det danske selskab Netnordic.

Læs også: Huaweis kontor i København ransaget af dansk politi: To personer udvist af Danmark

Moderniseringsstyrelsen har på baggrund af Politikens oplysninger igangsat en undersøgelse.

"Vi har på baggrund af Politikens dækning bedt leverandøren (Netnordic, red.) om at redegøre nærmere for sagen," lyder det fra kontorchef i Moderniseringsstyrelsen, Anders Tuxen, til Politiken.

Han også gør det klart, at der er et krav i aftalen om, at både leverandører og underleverandører overholder alle love samt bestemmelser om samfundsansvar.

Moderniseringsstyrelsen skriver om aftalen 'Rammeaftale vedrørende indkøb af netværkskomponenter', der blev indgået 6. januar 2017 og som kan forlænges frem til 31. december 2020, at den er forpligtende for staten.

Herudover kan en række andre statslige organisationer benytte aftalen.

Det gælder kommuner, regioner, Danmarks Nationalbank, Folketinget, Dansk Institut for Internationale Studier, Institut for Menneskerettigheder, Grønlands Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre (for lokationer i Danmark) samt en række selvejende institutioner vil også kunne gøre brug af aftalen.

Netnordic har ingen kommentarer til Politiken.

Myndigheder kan straffe arbejdsgivere, der ikke overholder loven, ved at fratage dem muligheden for en fast track-orden, der gør det lettere at få tilladelser til udenlandsk arbejdskraft igennem. Denne ordning mistede Huawei sin certifikation til i 2015.

Læs også: Huawei-stifter raser over anholdelse af datter: ”USA vil på ingen måde være i stand til at knuse os”

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse