Det er ikke svært at afsløre svindel. Men det kræver vilje. Og er viljen tilstede?

Klumme: Vi danskere skal være glade for vores indbyggede tillid til hinanden. Men er vi som danskerne i virkeligheden et naivt folkefærd, der lever i et samfund, der er bygget på tillid. Og et samfund, der ikke er gearet til et globalt samfund med mange it-kriminelle?

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Denne klumme handler ikke om udbryderkongen Lorentzen. Men Carl August Lorentzens flugt fra Horsens Statsfængsel i 1949 blev alligevel til et stykke danmarkshistorie, der har efterladt et meget kendt citat: "Hvor der er en Vilje (og teknologi), der er der ogsaa en Vej!"

Jeg arbejder i en gennemreguleret virksomhed, hvor korruption, sexisme, racisme etc. er helt utænkeligt. Og der er en konsekvens, hvis disse regler bliver overtrådt.

Samtidig er der meget høje krav til etik, troværdighed, integritet og respekt. Respekt både for individet, lokalsamfundet og for den verden vi lever i.

Man kan så spørge sig selv, om vi alle har ovenstående karakteristika indbygget fra naturens hånd, eller om det er noget, der skal trænes kontinuerligt? Og skal misbrug af disse håndhæves og sanktioneres?

Når jeg skriver disse ord, så er det fordi vi i Danmark har været ramt af adskillige – it-funderede – skandaler.

Om det så er svindel med udbytteskat, hvidvask af penge eller svindel i et ministerie, er i og for sig ligegyldigt.

Spørgsmålet er bare, om vi som danskerne i virkeligheden er et naivt folkefærd, der lever i et samfund, der er bygget på tillid. Og et samfund, der ikke er gearet til et globalt samfund med mange it-kriminelle?

Når jeg bruger ordet ”naiv”, så skal måske tænke ”godtroende”.

Ikke det samme som at være dum

At være naiv er nemlig ikke det samme som at være dum. Danskerne er først og fremmest humanister, der tror på det bedste i andre mennesker. Men passer denne holdning og kultur til en moderne globaliseret verden?

Min pointe er, at moderne discipliner som data mining, big data eller fraud management ikke er særlig svære discipliner.

Faktisk er disciplinerne heller ikke nye. Tidligere kaldte man det datakorrelation. Og helt tilbage i 1980’erne hed det bare samkørsel af registre.

Men målet har altid været det samme, nemlig at overvåge, finde og handle på mistænkelige mønstre i transaktioner. Data bliver således aggregeret.

Eller sagt på en anden måde: Samlet til en forståelig helhed.

Det er således ikke svært at afsløre svindel. Men det kræver vilje. Og er viljen tilstede?

I sagen om udbetaling af udbytteskat til udenlandske selskaber, er der svindlet for over 12 milliarder kroner.

Det er et helt ufatteligt stort beløb. Men er det rimeligt, at en stor virksomhed som Skat lader en enkelt medarbejder have ansvaret for dette?

Helt utænkeligt i min virksomhed

I min egen virksomhed ville det være helt utænkeligt at lade en enkelt medarbejder have ansvaret for udbetaling af så store beløb.

Og man behøver i princippet ikke at have nogen form for hardcore Data Mining-teknologi for at opdage, at noget var galt. Alle udbetalinger bør som minimum dobbelt-checkes og helst trippel-checkes.

Og sådan kunne jeg fortsætte med svindlen i Socialstyrelsen. Hvorfor har en enkelt medarbejder haft solo-ansvar for store udbetalinger? Igen kunne denne svindel have været opdaget, længe før beløbet blev enormt.

Med udgangspunkt i de ovenstående sager, kan jeg ikke lade være med at fokusere på netop data.

Data er renset for alle agendaer

Data skal selvfølgelig fortolkes, men er at betragte som fakta, der er renset for alle agendaer. Og data lyver ikke.

Alle har ret til deres egne meninger og holdninger. Men ingen har ret til deres egne fakta.

Vi danskere skal være glade for vores indbyggede tillid til hinanden.

Men i visse situationer, så er kontrol altså bedre end tillid.

Når du skal ud og flyve, så hedder det altså et kontroltårn og ikke et tillidstårn.

Det er således kontroltårnet, der altid bestemmer hvor og hvornår et fly skal lande og lette.

Og når det drejer sig om store beløb – indbetalt af skatteyderne vel at mærke – så drejer det sig ikke om tillid, men om kontrol. Men handling kræver vilje. Og mangler den personlige vilje, så kan teknologien hjælpe dig.

Vi skal således acceptere, at nogle ting kræver kontrol og ikke kun tillid. Kun på denne måde kan vi skabe et effektivt samfund. Det er lidt lige som at være et socialdemokratisk samfund. Vi er ikke rene socialister og vi er ikke rene demokrater – vi er det bedste fra begge verdener.

I det hele taget, så er demokrati en sjov størrelse.

Hvis man skal opereres, så vil man gerne have den bedste kirurg der findes og ikke en, der er demokratisk valgt.

Og hvis man skal ud og flyve, så vil man gerne have den bedste pilot og ikke en, der er demokratisk valgt.

Uanset hvad, så er der visse ting der egner sig til demokrati og visse ting der ikke egner sig til demokrati.

Og husk så, at kontrol ikke nødvendigvis er noget negativt.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S