176 milliarder danske kroner.
Det var den svimlende markedsværdi, som den amerikanske kørselstjeneste Lyft havde, da selskabet i sidste uge kunne afslutte sin første dag som et børsnoteret selskab.
Lyft kan bedst betegnes som Ubers lillebror, og alt peger på, at Uber også i løbet af ganske kort tid selv vil gå på børsen til en markedsværdi på mellem 600 og 700 milliarder danske kroner.
Voldsomme underskud
De to selskaber bygger på en næsten enslydende forretningsmodel, hvor de formidler kontakt mellem brugere og chauffører via en app-baseret platform.
For den service tager selskaberne i omegnen af 20 procent af fortjenesten, mens chaufførerne beholder de resterende 80 procent.
Men alene sidste år havde Lyft et underskud på én millliard dollar eller knap 6,5 milliarder kroner.
Det svarer ifølge det amerikanske tech-medie Recode til, at Lyft har tabte omkring 10 kroner per tur sidste år, og hos Uber ser det ikke bedre ud.
Her tabte tjenesten sidste år 1,8 milliarder dollar eller knap 12 milliarder kroner i hele 2018.
Med andre ord er denne type kørselstjenester dundrende underskudsforretninger, og det skyldes hovedsageligt, at størstedelen af fortjenesten fra tjenesternes i forvejen billige ture ender i chaufførernes lommer.
Alene via Ubers platform blev der således sidste år skabt en omsætning på 12 milliarder dollar, hvor af chaufførernes beholdte de otte milliarder.
Når selskaberne på trods af gigantiske tab gennem årene har fået tilført enorme mængder af venturekapital til gigantiske værdiansættelser, skyldes det blandet andet en forhåbning om, at det i løbet af en årrække vil være muligt at erstatte chaufførerne med selvkørende teknologi.
En udvikling som folk indtil for ganske få år siden antog var nært forstående.
Så sent som i 2015 forudså både Google og Tesla-stifteren Elon Musk således, at vi allerede i 2018 ville have fuldstændigt selvkørende biler på vejene.
Og som vi tidligere har beskrevet her i spalterne, har flere danske kommuner på baggrund af lignende optimistiske vurderinger også været parate til at investere i selvkørende transportløsninger.
I dag står det dog klart, at de optimistiske spådomme ikke viste sig at holde stik, og stadig mere tyder på, at udviklingen vil tage væsentligt længere tid om at blive realiseret end først antaget.
Venstresving volder problemer
Det Google-ejede selskab Waymo er en af pionerne indenfor selvkørende teknologi, og sidste år lancerede Waymo rent faktisk en selvkørende kørselstjeneste i den amerikanske by Phoenix.
Men tjenesten er kun tilgængelig for få nogle få hundrede udvalgte brugere og dækker kun et ganske lille område af Phoenix, hvor der er et simpelt gadenet og et pålideligt klima, der kun sjældent byder på regn, frost eller sne.
Samtidig har Waymos biler som udgangspunkt stadigvæk et menneske siddende bag rattet, der er klar til at gribe ind, hvis bilen eksempelvis skal foretage et vanskeligt venstresving.
Selvkørende vision er langt væk
Udsigten til førerløse biler, der frit tøffer rundt på gader og stræder over hele verden, har derfor efter alt dømme lange udsigter.
Udsigter der er betydeligt længere end de tidshorisonter, som børsnoterede selskaber med dundrende underskud kan tillade sig at arbejde ud fra.
Derfor må vi formode, at Uber og Lyft i de kommende år vil forsøge at blive profitable af andre veje.
Vi vil formodentligt se en øget satsninger på alternative tjenester, som ekesmpelvis Ubers madudbringstjeneste Uber Eats samt på de såkaldte micro-mobility-tjenester, der består eldrevne løbehjul og eldrevne cykler.
Samtidig vil de to selskaber gå benhårdt efter at opnå total dominans over markedet. For som det lød i filmen Highlander: "There can only be one."
Og når det sker, så kan du som forbruger godt forberede dig på prisstigninger.
