Morgen-briefing: Kæmpe drone skal patruljere over havet i Danmark / Game of Thrones-premiere fik datatrafikken til at eksplodere / Dansk Microsoft-direktør bliver bestyrelsesmedlem i liberal tænketank

Kæmpe drone skal patruljere over havet i Danmark. Game of Thrones-premiere fik datatrafikken til at eksplodere. Dansk Microsoft-direktør bliver bestyrelsesmedlem i liberal tænketank. En investor fra Løvens Hule køber en ferieportal for et millionbeløb og så henter en dansk it-virksomhed tre nye profiler til bestyrelsen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Her kommer tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld.

Vi lægger ud i det maritime, hvor Søfartsstyrelsen nu tager et helt nyt våben i brug mod skibe, der udleder for meget svovl.

Kæmpe drone skal patruljere over havet i Danmark

I de kommende måneder skal en stor drone bruges til at tjekke den røg, som skibe i danske farvande udleder. Det skriver Søfartsstyrelsen i en nyhed på sin hjemmeside.

Dronen skal bruges til at sikre sig, at skibe overholder grænser for udledning af svovl, og den vil blive taget i brug i området nord for Storebælt, hvor mange store tankskibe sejler igennem.

Ifølge Søfartsstyrelsen fløj dronen sin første mission torsdag den 11. april.

Game of Thrones-premiere fik datatrafikken til at eksplodere

Datatrafikken på teleselskabets 3’s net blev tredoblet, da streamingtjenesten HBO Nordic natten til mandag havde premiere på ottende og sidste sæson af serien Game of Thrones. Det oplyser 3 i en pressemeddelelse.

Serien blev frigivet klokken 3 mandag nat, og i tidsrummet mellem klokken 3 og 4 var trafikken tre gange højere sammenlignet med samme tidspunkt ugen før.

”Det er efterhånden kun sportsbegivenheder, der formår at samle seerne på et bestemt tidspunkt. Vi har vænnet os til at se vores serier on-demand og bingewatche hele sæsoner på én gang, så det er forfriskende, at HBO kun giver en luns ad gangen og på den måde får fansene til at sidde klar – også midt om natten,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3, i pressemeddelelsen.

Dansk Microsoft-direktør bliver bestyrelsesmedlem i liberal tænketank

Den administrerende direktør for Microsoft Danmark, Marianne Dahl, bliver medlem af bestyrelsen for den liberale tænketank Cepos. Det oplyser Cepos i en pressemeddelelse.

”Jeg glæder mig til arbejdet i Cepos’ bestyrelse, og jeg ser frem til at bidrage til en faktabaseret evidens om udviklingen af samfundet,” siger Marianne Dahl ifølge pressemeddelelsen.

Marianne Dahl overtager bestyrelsesposten af Tommy Ahlers, der fratrådte posten, da han blev uddannelses- og forskningsminister.

Før hun blev administrerende direktør for Microsoft var Marianne Dahl privatdirektør for forsikringsselskabet Codan.

Investor fra Løvens Hule køber ferieportal for millionbeløb

Jan Dal Lehrmann, der er kendt fra tv-programmet Løvens Hule, har sammen med to medinivestorer købt 75 procent af den danske ferieboligportal Feriebolig-spanien.dk for et to-cifret millionbeløb. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Udover at være kendt fra det populære tv-program, så er Jan Dal Lehrmann også medstifter Bilbasen, som han tidligere har været administrerende direktør for.

Feriebolig-spanien.dk er også aktiv i udlandet, hvor den er kendt under navnet Spain-Holiday.com.

Dansk it-virksomhed henter tre nye profiler til bestyrelsen

Den danske it-virksomheder IT Optimiser henter tre nye profiler ind i bestyrelsen. Det drejer sig om Pernille Geneser, Martin Börjesson og Henrik Kirkelund Bæk. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Pernille Geneser og Martin Börjesson er begge velkendte navn i den danske it-verden, hvor de har en fortid som it-direktører i henholdsvis Bestseller-koncernen og DSB.

Martin Börjesson er i dag medstifter af virksomhed 2021.AI, mens Pernille Geneser er medstifter af blockchain-virksomheden OurTradeHub.

Dagen i dag

Det er i dag 42 år siden, at Apples store gennembruds-computer Apple II blev præsenteret. Det skete i 1977 i San Francisco til computermessen West Coast Computer Faire, der blev afholdt for første gang dette år.

Den nye Apple-computer blev præsenteret af en dengang blot 21-årig Steve Jobs og hans kompagnon Steve Wozniak.

Udover Apple II blev computeren Commodore PET også introduceret på messen.

Commodore PET dannede grundlaget for en helt ny generation af 8-bit computere fra Commodore. Her i blandt også den legendariske Commodore 64, som blev lanceret fem år senere.

Senere i dag på Computerworld

Følg med på Computerworld i løbet af dagen, hvor du blandt meget andet kan få tips og trick til det populære samarbejdsværktøj Slack.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S