Klokken seks hver morgen kan du i en gigantisk lagerhal for enden af en slidt asfaltvej i Ballerup se 50-60 robotter starte op og summende bevæge sig hen over et gigantisk spindelvæv af aluminium.
Deres opgave? At finde, sortere og klargøre tusindvis af it-produkter til deres resterende menneskelige kollegaer, som møder ind på EET’s lager fra klokken ni og frem.
7.774 kilometer væk og ni timer bagud på 7th Avenue i Seattle er der mere stille. I Amazons Go-supermarked er de fleste mennesker erstattet af en snedig kombination af kameraer, kunstig intelligens og følsomme sensorer.
Begge steder er næsten ærefrygtindgydende i deres stille effektivitet. Det ved jeg, for jeg besøgte dem med få ugers mellemrum for præcis et år siden.
Det var to besøg, der efterlod store indtryk efter en længere dansk debat om disruption, robotdrevet arbejdsløshed og udfordringerne for et fremtidigt samfund uden samme behov for manuel og ofte ufaglært arbejdskraft.
Allerede dengang var det klart, at frygten på kort sigt var overdrevet – og at platformen måske var knapt så brændende.
Platformen var ikke så brændende
Men her midt i valgkampen undrer det mig, at ilden tilsyneladende er gået helt ud.
Godt nok har vi i mellemtiden fået en interessant rapport fra det let hypede Disruptionråd, et par overenskomster og mindre skatteaftaler med en række platforme, udrullet GDPR, holdt et regeringsmøde om kunstig intelligens samt nedsat et såkaldt dataetisk råd.
Forstå mig ret: Etiske råd er nyttige for beskæftigelsen, især for medlemmerne af dem.
På samme måde som den meget løst definerede danske GDPR-implementering, der helt sikkert har løftet samfundsøkonomien ved at skaffe tusindvis af jurister arbejde med at sikre, at de danske virksomheder går med både samtykke-livrem og databehandleraftale-seler.
Min intuition siger mig dog, at etiske overvejelser og regelfortolkning ikke er et sundt grundlag for samfundsøkonomien. Heller ikke i en stadig mere automatiseret og digitaliseret verden.
Det ved folk i de udsatte job godt. Men det ved jurister også.
Jurister i gule veste
For et stykke tid siden havde jeg fornøjelsen af at moderere en digitaliseringsdag blandt jurister.
Her bad jeg dem, der mente, at digitaliseringen betød endnu federe tider og højere timepriser, om at stille sig under en grøn ballon.
Og de noget mere pessimistiske om at vandre til den røde ballon.
Det er vist første gang i nyere tid, at et flertal af jurister har samlet sig under røde bannere
Min fantasi rækker ikke til at forestille mig en hob af advokater, der med gule veste trukket ned over habitjakken drager hærgende gennem Nørrebro.
Men hvor blev den debat og ubelejlige bekymring af i den politiske debat?
Hvor blev bekymringen om konkurrenceevnen, behovet for at kunne dyste på viden og idéer med Kina og irritationen over udflagningen af succesfulde danske it-selskaber til USA af?
Det var måske for meget at håbe på.
Men hvad så med debatten om behovet for en styrkelse af STEM-uddannelserne på universiteterne, om staten kan tvangsovervåge it-firmaer?
Eller om hvem der reelt bestemmer, om kinesiske firmaer må drive vores infrastruktur?
Der er spørgsmål nok at stille. Forhåbentlig får vi svar på bare nogle af dem i valgkampen.
Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatten herunder.
