Når en ny drone fra de kinesiske drone-specialister fra DJI anmeldes, plejer jeg altid at tage bestik af, hvordan landet ligger hvad angår forbrugerrettede droner.
Og virkeligheden er igen igen, at der ikke er nogen, der når selskabet til sokkeholderne, når det gælder de små kompakte droner med kameraevner.
Det stærkeste bevis på det er selskabets stærkeste drone i den ultralette C0-kategori, som ikke kræver noget dronebevis: Den kompakte, men mægtige, DJI mini 5 Pro.
En fintunet opskrift
DJI mini 5 Pro er som navnet antyder den femte generation af droner i selskabet mini-lineup, en familie af droner, hvor selskabet forsøger at levere mest muligt hvad angår kamera- og sensor-evner i et sammenklappeligt format på under 250 gram.
Som mangeårig ejer og bruger af flere generationer af DJI-minier kan jeg godt se, at der er tale om en opskrift, som er blevet forædlet igennem tiderne.
Det er nu tydeligt at se, at der er snedige tanker gemt i designet, såsom et plast-cover, der nu effektivt beskytter både kamera, gimbal og propeller under transport, samt nogle længere arme foran, så kamera og gimbal er bedre beskyttet under start og landing.
Hvad DJI dog har overset i udviklingsarbejdet er, at vægten er krøbet over de 250 gram, der gør, at den kan flyve de fleste steder uden behov for et dronebevis.
Min køkkenvægt viser da også, at min testenhed vejer 252 gram, hvilket teknisk set rykker den op fra at være en C0-drone til en C1-drone.
I praksis tillader EU dog en smule slør i vægtangivelserne, hvilket gør, at den kan flyve under C0-reglerne. Uden for EU skal du dog være opmærksom på, hvad de lokale regler dikterer.
Sensorisk overdrev
DJI har da også været rundhåndet, når det gælder både sensor og kameraevner i Mini 5 Pro.
Hovedattraktionen er utvivlsomt kameraet, som nu er af 1” typen – den samme slags som hidtil har været forebeholdt langt større og tungere droner såsom DJI Air 2S/3S eller Mavic 2 Pro.
Her tilbydes en omtrent 70 procent større sensor end i de mere forbrugerrettede Mini 3/4 eller Lito X1, mens der samtidig bydes på en lysstærk f/1,8 optik.
Den fine sensor og drone er samtidig beskyttet i realtid af en række sensorer af både optisk og aktiv (lidar) karakter, som beskytter i både dagslys og mørke.
Lidaren styrker særligt dronens overlevelsesevne, når det bliver mørkt, og de optiske sensorer lettere kan blive snydt.
I praksis giver alle sensorerne en høj grad af tryghed, når man indstiller dronen til automatiserede flyvemønstre såsom ’follow-me’ eller ’orbit’.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen, så nogle gange kan de systemer dog alligevel snydes.
Der er allerede meldinger om skæbnesvangre kollisionerne med grene og lygtepæle til trods for antikollisions-assistenterne var slået til.
Mægtigt kamera
Hovedattraktionen er som nævnt kameraet, som tilbyder en større sensor end i nogen mini-drone og leverer 50 megapixels opløsning.
De 50 megapixels lyder imponerende, men kommer med det forbehold, at det er en særlig sensor, der optager detaljer i 50 megapixels og farver i 12 megapixels. I praksis giver det lidt færre detaljer.
Sammenlignet med mini 3/mini 4/ Lito X1 dronerne er man dog ikke i tvivl om, at fotoresultaterne kvalitetsmæssigt er en liga over.
Man oplever generelt små skønhedsfejl her og der, hvor detaljer i områder med lav kontrast har det med at forsvinde.
Det ændrer dog ikke på, at der generelt leveres godt med detaljer, fin dynamik og flotte farver. Og hvis man ønsker den helt ekstreme opløsning, kan man overveje dronens panorama-indstillinger.
De små fotoskavanker forsvinder i øvrigt, når man optager video, da 4K-opløsningen er langt lavere. Den gode dynamik og kontrast er dog stadig til stede og kan udnyttes til fulde med Log-profiler og 130 mbps HEVC-optagelser.
Dertil komme en stribe fine ’nice-to-have features, såsom slow-motion op til 120 fps ved 4K og 240 fps i Full HD, foto og video i portrætformat samt 42 gigabyte indbygget lager, så man slipper for at fedte med micro-SD kort.
Forbedrede flyvefærdigheder
Mini-droner er i sagens natur skabt til at være fjerlette, hvilket gør det nemmere, når den skal i luften, men samtidig gør den mere udsat for kastevinde og andre vindstød, mens der samtidig ikke er plads til den store motorisering og batteri til at komme omkring.
Mini 5 Pro gør dog igen en god figur her ved at hurtigt at korrigere for vindstød og de pludselige bevægelser, der medfølger.
Den samlede flyvetid er opgjort til 36 minutter, hvilket er noget optimistisk. Jeg får det til omkring 20 minutters flyvetid i frisk vind, før dronen rammer de kritiske 20 procent og søger hjem igen.
Er det ikke nok, kan dronen teknisk set udstyres med et større batteri, hvilket vægtmæssigt bringer dronen op i den tungere C1-klasse med de krav, som det fører med sig.
Batteriet er dog ikke tilgængeligt i EU, så du er nok bedst tjent med et ekstra batteri i stedet.
Markedets bedste drone
Jeg må gentage mig selv: Markedets bedste drone er igen signeret af DJI og er af mini-typen.
Mini 5 Pro kan ganske alt det, som man kan ønske sig af en drone til dato.
Den tager flotte fotos og superflotte videoer, og den giver resultater som både nybegyndere og inkarnerede brugere kan være stolte af.
Den kan qua sin lave vægt og avancerede sensorpakke komme med allevegne, hvorfor det bliver fantasien mere end dronen, der sætter begrænsningerne.
Prismæssigt debutterer den dog nu lige under de 6.000 kroner – præcis det dobbelte af, hvad jeg i sin tid ofrede på min første mini drone tilbage i december 2019.
Det var markedets bedste (og eneste) kameradrone under 250 gram dengang. I dag er mini 5 Pro langtfra den eneste drone i kategorien – men det er stadigt den bedste drone, som du kan få.
Det bliver derfor til fem store stjerner herfra.
