De danske kommuners it-fællesskab Kombit lander et underskud før skat på 109 millioner kroner.
Det viser Kombits nyligt aflagte regnskab for 2018.
Men trods det store millionunderskud fremgår det af ledelsesberetningen, at "årets resultat er bedre end forventet og skyldes forsinkelser af enkelte projekter."
Regnskabsteknisk vil de forsinkede projekter først vise sig af regnskabet senere, når de er afsluttet.
For 2018 omsatte Kombit for 185 millioner kroner, hvilket er en stigning fra året før, hvor tallet lød på 179 millioner.
Læs mere om Kombit: Udrulningsplan af forsinket KY-system bliver fremrykket med et halvt år: "Kombit ønsker at minimere perioden, hvor KY og KMD Aktiv sameksisterer"
Der står yderligere i årsrapporten, at Kombit i 2018 har fokuseret på at "koordinere leverandørernes kontraktuelt aftalte fremdrift mellem de nævnte udviklingsprojekter i monopolbrudsprogrammet."
Det har været med fokus på at afslutte implmenteringen af Støttesystemerne (STS) og færdiggøre Sadsoverblik/Partskontrakt (SAPA).
Der er blevet arbejdet for at indhente tabene af udsættelserne af programmet og eksekvere monopolbruddet, som er et af det offentlige Danmarks største it-projekter til dato.
Udsættelserne af disse projekter har både direkte og indirekte påvirket de finansielle resultater for 2018, fremgår det.
Forventer endnu større underskud
Kombit forventer et endnu større underskud for 2019.
Forventningen er et minus på 190 millioner kroner før skat, står der i årsrapporten.
"Som en naturlig følge af KOMBITs forretningsmodel forventes de kommende år, herunder også 2019, at udvise et akkumulerende, negativt resultat," står der.
Læs mere: Fire it-virksomheder med i opløbet om Kombit-ordre på en halv milliard kroner
Det er meningen på længere sigt, at når flere løsninger sættes i drift, så akkumuleres indtægterne til et niveau, hvor underskuddet neutraliseres.
Den strategi forventes at trække på pengekassen i de kommende år.
"Idet prognoserne foreskriver en nødvendig, periodevis tilførsel af ekstern likviditet, foreligger der en aftale med Kombits ejer, KL, der netop sikrer likviditetstilførsel i nødvendigt omfang, således at der i perioden med udlæg sikres en sund likviditet," står der i årsrapporten.
De store monopolbrudsystemer skal gerne være i drift i 2021, hvor målet efterfølgende bliver at levere regnskaber, der har en neutral bundlinje omkring nul.
Det store monopolbrud
Det kommunale it-marked har været præget af monopollignende tilstand efter kommunerne solgte KMD tilbage i 2008.
Det gjorde det vanskeligt for andre leverandører at vinde markedsandele i et marked, der igennem mange år har været domineret af kun én leverandør og præget af høje priser.
Tilbage i 2014/2015 skete der for alvor noget, efter at Kombit havde tildelt kontrakter på Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes sygedagpengesystem (KSD), Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA) og Støttesystemerne (STS), står der i ledelsesberetningen.
Kombit finansieres ved, at kommunerne tilslutter sig it-projekterne. Kombit har alle omkostningerne til systemerne i udviklingsperioden og bliver kompenseret ved kommunal støtte i forvaltningsperioden. Det betyder, at Kombit først får betaling på længere sigt, efter systemerne er implementeret.
Derfor forventes der også et underskud i de kommende år.
Læs mere: Kombit annullerer kæmpe-udbud til op mod en halv milliard kroner
