Morgen-briefing: Fårup Sommerland har fået en digital overhaling / Dårlig betjening på cafe i Odense gav ide til millionforretning / Mænd i København er de flittigste podcast-lyttere

Morgen-briefing: Fårup Sommerland har fået en digital overhaling / Dårlig betjening på cafe i Odense gav ide til millionforretning / Mænd i København er de flittigste podcast-lyttere / Endnu en kinesisk telegigant åbner cybersikkerhedslaboratorium i Bruxelles / Den nordiske pasunion blev indført for 67 år siden

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mornings, og velkommen til ugens sidste briefing fra Computerworlds fremskudte lyttepost på Amager. Vi begynder i det digitale sommerland:

Fårup Sommerland har fået en digital overhaling

Fårup Sommerland ved Blokhus i Nordjylland har gennemgået en større digitalisering.

Senest er der lanceret en ny app, der giver gæsterne mulighed for køb og opbevaring af digitale billetter og årskort. Et automatisk flow sikrer, at de besøgende modtager push-beskeder med gode tilbud om for eksempel tilkøb af ekstra dage eller opgradering af dagsbillet til sæsonkort, hvilket alt sammen kan håndteres fra app’en, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Det er lykkedes at skabe en sammenhængende kundeoplevelse hen over billet-og årskortsalg, hotelbooking og hjemmesidens øvrige indhold. Løsningen samler og præsenterer forskellige bagvedliggende systemers data i et brugervenligt udtryk”, siger Jakob Norgaard Mortensen, CEO, Venue Manager A/S, som er en af Fårup Sommerlands leverandører.

Dårlig betjening på cafe i Odense gav ide til millionforretning

Mads Wedderkopp på 23 fik ideen til et digitalt kassesystem til restauranter sammen med en flok venner, da han var på cafe i Odense og ville bestille øl.

“Tjenerne rendte rundt som hovedløse høns, og vi ville bestille endnu en øl, men det kunne vi ikke komme til. Vi tænkte, at det ikke kunne passe, at der ikke var en teknologisk løsning på problemet – men det viste sig, at det var der ikke,” siger Mads Wedderkopp til Finans.

Det blev til selskabet Quick Order, som har 16 ansatte, forventer at omsætte for 10 millioner kroner inden for det næste år, og som for nylig har fået kunde nummer 300 i Danmark.

Virksomheden er på vej ind i Norge. Quick Order fik en investering på 10 millioner kroner i januar.

Mænd i København er de flittigste podcast-lyttere

DR Medieforskning har undersøgt fænomenet podcast i en dansk kontekst.

Det viser sig, at mænd er mere flittige podcastlyttere end kvinder, og at det oftest er indbyggere i København, som kaster sig over det.

Folk i Sønderjylland og på Fyn er de mindst flittige podcastlyttere, skriver DR.

Undersøgelsen viser også, at forbruget af podcast er stigende. 24 procent af befolkningen svarede ved årsskiftet, at de havde hørt en podcast inden for den seneste uge. Året før var tallet 16 procent. Andelen af danskere, der nogen sinde har hørt podcast, er steget fra 44 procent til 52 procent.

Nu findes der en ugentlig hitliste for podcast. Den udkommer hver mandag på podcastindex.dk.

Endnu en kinesisk telegigant åbner cybersikkerhedslaboratorium i Bruxelles

Den kinesiske teleudstyrsproducent ZTE følger nu i Huaweis fodspor og har åbnet et cybersikkerhedslaboratorium i Bruxelles, skriver Reuters.

Her kan kunder, myndigheder og lignende undersøge ZTE’s kildekode og dokumentation og udføre test.

ZTE var tæt på at lukke sidste år, da amerikanske underleverandører blev forbudt at sælge komponenter til ZTE på grund af handel med Iran. ZTE har siden betalt en milliardbøde, og forbuddet blev derfor indstillet.

Den nordiske pasunion blev indført for 67 år siden

Den 12. juli 1952 blev det noget lettere for vi skandinavere at være turist i de nordiske lande. Den nye pasunion betød, at danskere, svenskere, nordmænd og finner ikke længere behøvede at medbringe pas, når de skulle rejse mellem de skandinaviske lande.

Sverige har dog på grund af migrantkrisen indført en midlertidig kontrol ved grænsen til Danmark, så husk lige pas eller kørekort, hvis du kører på sommerferie i eller via vores store naboland, når dagens arbejde er klaret.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Politiets Efterretningstjeneste

GenAI Specialist i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Solution Manager til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S