Mandagens aviser om it

Mobilselskabet 3 på farlig kurs. Telia-spil om milliarder. Simcorp styrket til ekspansion. Danskeres Google-fusk snyder net-brugere. Friske telemuligheder bremses af overpriser. Gylden fremtid for teleklager.

Mobilselskabet 3 på farlig kurs

Analytikerne er overraskede over, at mobilselskabet 3's direktør i Skandinavisen, Shlomo Liran, ikke vil fokusere på, hvor mange penge kunderne lægger i hans kasse. I stedet er han mere interesseret i at tilbyde billige eller næsten gratis minutter for at få kunderne til at droppe fastnettelefonen. Analytikerne mener, at det er en ejendommelig strategi, som i værste fald kan vise sig livsfarlig for selskabet. (Børsen)

Telia-spil om milliarder

De store leverandører af tele-udstyr holder vejret, mens Telia overvejer, om selskabet skal bygge videre på dets eget mobilnet, eller om det i stedet skal satse på det, som selskabet får ved overtagelsen af Orange. Dermed kan Telia nemlig afgøre, hvem der får en lang næse, og hvem der får kontrakten på at bygge Telias 3G-net, som vurderes at koste mellem 1,5 og 2,0 milliarder kroner, når det er fuldt udbygget. (Børsen)

Simcorp styrket til ekspansion

Børsnoterede Simcorp, der sælger it-systemer til kapitalforvaltere over det meste af verden, har for tredje kvartal i træk forbedret både salg og indtjening markant. Det danske selskab fordoblede allerede i 2003 overskuddet til 35 millioner kroner ud af en omsætning på omkring en halv milliard kroner. Væksten er fortsat i første halvår af 2004, hvor overskuddet landede på 16,9 millioner kroner ud af en omsætning på 257 millioner kroner. (Børsen)

Danskeres Google-fusk snyder net-brugere

En række danske firmaer har specialiseret sig i at manipulere med søgemaskinen Google. Firmaerne tjener millioner på at sikre, at deres kunders hjemmeside popper op som den første blandt de 4,2 milliarder mulige, når netbrugerne søger med Google. Det kan gøres ved at narre Googles hemmelige søgeformel. Jesper Dichmann fra M&P mener, at der er mellem fem og 10 firmaer herhjemme, som arbejder med søgeoptimering. "Men der er også en underskov af firmaer, der bruger ufine metoder og grodt sagt forsøger at snyde Google", siger han. (Berlingske Tidende)

Friske telemuligheder bremses af overpriser
Danskerne betaler adskillige milliarder for meget, når de ringer til en mobiltelefon fra fastnettet. De kunstigt høje priser på tværs af telefonnettene forhindrer samtidig udbredelsen af nye og langt billigere måder at telefonere på, mener Lars Netterstrøm, administrerende direktør i Song Networks. Song Networks har klaget over de høje priser, som TDC tager, når Songs kunder ringer til telefoner, der ikke er på Songs eget telenet. Konkurrencenævnet ventes at afgøre sagen til efteråret. (Berlingske Tidende)

Gylden fremtid for teleklager

Klagelystne danskere står overfor et sandt eldorado i forbindelse med overgangen fra det offentligt finansierede Telebrugernævnet til telebranchens selvfinansierede Teleankenævn. For mange selskaber vil der nemlig være tusindvis af kroner sparet ved uden videre at imødekomme en klage fremfor at risikere, at klagesagen går i hårdknude og siden ender i Teleankenævnet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S