Artikel top billede

Kæmpe reportage fra byen med de 105 datacentre: Kom med bag facaden hos leverandøren til AWS, Alibaba og Microsoft Azure

Frankfurt har det som danske politikere drømmer om: Massevis af datacentre. Computerworld har besøgt centeret hvor Amazon Web Services, Microsoft Azure, IBM, Oracle, Google, Salesforce og Tencent bor dør om dør. Se fotos og læs reportagen om den eksplosive datacenter-udvikling her.

Premium Kun for abonnenter
Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter

Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.

Tak, lad mig læse den OK, fortæl mig mere om Premium
Det får du i artiklen
  • Se hvordan et moderne datacenter ser ud bag facaden
  • Få indsigt i de trends, som præger udviklingen af datacenter herunder køling og strømforbrug
  • Hvorfor Frankfurt har tiltrukket mange datacentre på et relativt lille område
  • Indblik i sikkerhedssystemerne i et moderne datacenter
  • Lyt også til hele historien her i artiklen
3.158
16 min

Frankfurter Osthafen: Det er en af årets varmeste dage, da jeg ankommer til InterXions store datacenter-område i Frankfurt.

Hele 37 grader når termometeret at snige sig op på, mens jeg trasker rundt på de mange tusinde kvadratmeter og - ironisk nok - hører om hvordan de tusinder og atter tusinder af servere i hallerne omkring os, bliver kølet ned.

Årsagen til besøget er simpelt: År efter år stiger både virksomheder og privatpersoners behov for regnekraft til vores smarte funktioner og plads på vores digitale pulterkamre.

Men uanset om det er Alibaba, Amazon eller Microsoft Azure, der driver din tjeneste, så havner de data i et datacenter. Og datacentre har InterXion hele 13 af placeret langs Hanauer Landstraße i Frankfurt-bydelen Osthafen.

Bydelen ligger cirka 25 minutter i bil fra lufthavnen, som er Tysklands største på trods af, at Frankfurt kun er landets femtestørste by. Alligevel er der ifølge tjenesten Cloudscene hele 105 datacentre i og omkring Frankfurt, hvoraf InterXions såkaldte Campus med sine 45.000 kvadratmeter er et af de største i området - og der hvor Computerworld er blevet inviteret på besøg.

Du kan som forsøg også lytte til reportagen - enten her eller ved at downloade den til din egen enhed. Feedback modtages meget gerne på redaktionen@cw.dk.

At det lige er Frankfurt, de mange datacentre klumper sig sammen om er, ifølge Jens Prautzsch, der er direktør for InterXions Frankfurt-afdeling, historisk.

For i 1995 åbnede det første tyske internetknudepunkt, kaldet DE-CIX, og derfor ligge der i dag nogle af Tysklands stærkeste fiberforbindelser under Hanauer Landstraße få meter væk fra InterXions pigtrådsbeklædte hegn.

Frankfurt er et tysk knudepunkt der tiltrækker tech-giganterne

Kombinationen af god infrastruktur, godt internet og en stabil strømforsyning har altså skabt et tysk knudepunkt - som igen har tiltrukket nogle af de største navne i tech-branchen:

"De er her alle sammen i datacenteret. Både de amerikanske og nogle af de kinesiske. Det er firmaer som Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure, IBM, Oracle, Google, Salesforce - inklusiv Tencent," fortæller Jens Prautzsch til Computerworld.

For at komme på besøg i de store og knapt så smukke bygninger må jeg dog først på den anden side af hegnet – og gennem den officielle og velbevogtede indgang omgivet af omgivet af pigtråd, spidse hegn og en stor port.

Her skal jeg melde min ankomst mellem en masse håndværkere og andre besøgende.

Indskrivningen og registreringen tager 10 minutter og involverer, at jeg bliver fotograferet, får taget mine fingeraftryk og skriver under på, at jeg frigiver mine data til brug for InterXion.

Derefter er jeg klar til en rundtur i de hellige haller, hvilket foregår under kyndig vejledning af bygningsingeniøren David og overvåget af en udvalgt sikkerhedsvagt, der skal sikre at vi kan få adgang til de områder, hvor hverken kunder eller andre besøgende normalt kommer.

Centeret er vokset ud over en vej

Først skal vi dog forlade InterXions Campus, krydse en mindre vej, hvorefter vi endnu engang skal ind ad en port omgivet at pigge og kameraer.

Det skyldes ifølge min guide at InterXtion er vokset ud af det oprindelige område og efterfølgende har måtte bygge nye haller. Men da pladsen er knap i Frankfurt, løber der derfor en vej gennem området, der går ned til en nabo-virksomheden Samson.

Det er med andre ord svært at brede sig yderligere. Og InterXion har derfor valgt at udvide i højden. Så hvor de første af de nye centre var to etager høje, skyder de nye nu fire etager op i landskabet.

Fire etager er også den maksimale højde ifølge lokalplanen. For ud over de fire etager har alle datacentrene deres omfattende kølesystemerne på taget, der tilfører byggeriet en del ekstra meter.

Det er dog ikke kun de lokale regler, der sætter grænser for de halvgrimme hvide bygningers vækst.

For ifølge min guide, der er involveret i byggeriet af de nyere haller, betyder flere etager i et datacenter, at der er behov for mere udstyr, som typisk kun kan placeres på taget. Med de nuværende teknologier giver det derfor ikke mening at bygge højere end fire etager.

Dem får InterXion til gengæld også udnyttet fuldt ud. For der er gang i kranerne på i den ene ende af Campus-området.

Her opfører InteXion de to nye bygninger kaldet FRA14 og FRA15, som hver tilføjer 10.000 kvadratmeter. FRA14 slår efter alt at dømme dørene op midt i september og er allerede næsten fuldt booket. Byggeriet kan derfor, ifølge InterXion, kun lige nøjagtigt holde trit med efterspørgslen.

Det hænger sammen med at efterspørgslen, ifølge InterXion-direktør Jens Prautzsch, har ændret sig voldsomt de seneste fem år i takt med at mange amerikanske firmaer har fundet ud af, at de ikke kan drive hele deres virksomhed fra den amerikanske vestkyst:

"Ser du på de nye datacentre her så er op til 80 procent af dem bygget for at kunne rumme cloud-tjenesterne. Det sker fordi de har fundamentalt anderledes behov. De er ikke på udkig efter et enkelt rackskab - de er på udkig efter et helt rum som minimum. Så med dem taler vi typisk om 600 kvadratmeter og 1,2 til 1,5 Megawatt som standard," uddyber Jens Prautzsch.

150 folk driver både datacenteret og forretningen

Efter endnu en port-sluse er det dog tid til at komme ind i maven på datacenteret.

Gennem endnu en sluse. Men denne gang er en såkaldt "man trap," som er forbundet med sikkerhedscenteret på stedet.

For at komme igennem skal systemet genkende mit fingeraftryk. Samtidig er slusen udstyret med sensorer, der skanner mig for ikke nærmere defineret ulovligt udstyr - og for at se om en ekstra person prøver at snige sig med ind i kulden.

Først skal jeg dog have adgang til slusen med mit gæstekort, og derefter kommer min finger i spil.

Vel inden for er der adgang til en række kontor- og opbevaringspladser reserveret til kunderne, så de kan arbejde tæt på deres udstyr, uden at de skal sidde inde i larmen og kulden inde i selve centeret.

I alt er der ifølge InterXion ansat 150 medarbejdere i Frankfurt. Noget der står i skærende kontrast til de mange tusinde arbejdspladser, som optimistiske borgmestre drømte om, da Apple og Facebooks datacentre i Danmark blev annonceret.

Min guide smiler venligt ved tanken om de mange lovede arbejdspladser. Men bemærker samtidig at byggeriet af de nye bygninger, vejene, strømmen og de mange besøgende er med til at løfte hele området omkring centeret. Men nej, det kan nok ikke tælles i tusinder.

Kæmpe batteripakke og seks generatorer

Der er dog ingen bløde sofaer og loungemusik til os. I stedet skal vi besøge datacenterets infrastruktur, der er placeret i stueniveau.

Min guide David fortæller, at alle bygningerne i princippet er udstyret med de samme faciliteter, men der er ændringer hver gang et nyt center bygges i takt med at teknologier, eller miljøkravene ændrer sig.

I stueetagen er en af bygningens seks dedikerede nødgeneratorer placeret. Og i modsætning til resten af bygningen er generatorens rum direkte varmt, da varmen gør det nemmere for generatoren at starte med få sekunders varsel.

Oprindeligt var generatorerne ret store, men i takt med at hele datacenteret bliver mere energieffektivt reduceres behovet for nødstrøm og dermed generatorens størrelse.

Det kan umiddelbart lyde som en lille forbedring i en kæmpe bygning. Men når man har seks eller otte generatorer i en bygning, betyder størrelsen og dieselforbruget en hel del.

Generatorerne er selvfølgelig kun til nødstilfælde. Men ryger strømmen, så tager de over.

De skal dog have cirka 60 sekunder til at starte op og koble sig på bygningens elnet. Derfor er der på hver etage dedikerede store batterisystemer, som kan fungere som en buffer, indtil generatorerne er oppe i omdrejninger.

Batterisystemerne kan drive rummene og kundernes udstyr i etagerne over os i cirka fem minutter.

Generatorerne testes hver måned for at være sikker på, at de altid er klar. I bygningen, vi besøger, fortæller min guide, at der faktisk kun er behov seks generatorer pt., men de to ekstra giver en ekstra sikkerhed.

Hver bygning har sine egne dedikerede generatorer, da det er imod loven i Tyskland at forbinde bygninger. Samtidig sikrer man, at alle bygningerne kan arbejde helt uafhængigt i tilfælde af uheld.

Den kommende FRA14-bygning, som står klar til september, får i alt ni generatorer.

I det hele taget, fortæller min guide, betyder små ændringer i datacenterets køling og energieffektivitet en hel del. Ikke bare lokalt, men i hele fødekæden fra strømproducenten over el-nettet til selve datacenteret og dermed også nødgeneratorerne.

Min guide forudser desuden, at over de næste 10 til 15 år vil hele markedet handle endnu mere om energieffektivitet i takt med, at prisen på strøm stiger og stiger - samtidig med, at efterspørgslen efter datakraft også vokser.

Vand, strøm og hundedyrt it-udstyr

Som udgangspunkt er vand, strøm og hundedyrt it-udstyr en dårlig kombination.

Men i et moderne datacenter er vand en central del af bygningernes kølesystem. Derfor er der i stueetagen et rum dedikeret til at filtre og genbruge vand.

Datacenteret i Frankfurt opsamler og renser derfor regnvandet fra tagene. Vandet filtreres og opbevares derefter i store bassiner under bygningen.

Fra kælderen pumpes vandet efter behov op til taget, hvor det indgår i kølingssystemet. Det er dog afhængigt af temperaturen, om der er behov for vandet, da bygningen alt efter omgivelsernes temperatur automatisk anvender forskellige kølesystemer.

Bygningen er dog ifølge min guide dybest set automatisk, og det gælder ikke kun kølingen. Også generatorerne og brandslukningssystemet arbejdet stort set autonomt, hvis der er behov for det.

Argon-gasflasker kan automatisk slukke to brande

I gangene bag kulisserne i det store datacenter hænger der med jævne mellemrum skriggule skilte, der på både tysk og engelsk advarer om højspændingsfare, gas, åben ild og høje lyde.

En del af årsagerne til det findes i det næste rum på vores tur. For udbryder der brand et sted i bygningen, spiller dette rum fyldt med grønne gasflasker.

Flaskerne er fyldt med ædelgassen Argon, som effektivt kan slukke ild ved at fortrænge ilten i rummet. Dermed kan eventuelle brande slukkes med minimale skader på bygninger og uden risiko for, at vandet kommer i kontakt med højspændingsledningerne i bygningen.

Bagsiden er, at Argon-baserede systemer ikke er billige i drift. Ifølge InterXion koster det 90-100.000 euro at aktivere gas-slukningen.

Alligevel mener min guide David, som er med til at konstruere bygningerne, ikke at vandbaseret brandslukningssystemer er en bedre ide:

"Vi oplever af og til kunder, som efterspørger vandbaserede slukningssystemer. Det sker fordi de har et redundant system - hvis du er en stor cloud-udbyder, så har du typisk et redundant setup, som er i en helt anden bygning. I sådanne tilfælde kan man lige så godt slukke med vand som med gas - fordi gas er meget dyrere end vand," forklarer han, men understreger at det ikke pt. er deres løsning.

Samtidig fortæller han, at strøm gør alt brandslukning både besværligt og farligt. og ild. Er du i tvivl opfordrer han til at du Youtube og ser et klip som dette, hvor der er massive kræfter på spil.

Mid-voltage rum til 30.000 Volt

De massive kræfter finder vi i stueetagens næste rum, som der dedikeret til strøm.

Vi kigger bare forsigtigt ind ad døren med sikkerhedsvagten få meter væk, for det er kun specialisterne, der arbejder med strøm, som må færdes her.

Rummet kaldes et mid-voltage-rum, og det dækker over, at her kommer der 30kV (30.000 volt) ind i bygningen. For en sikkerheds skyld er der to af sådanne rum i bygningen.

"Elektriske systemer er ikke noget, som man skal lege med. Det er virkeligt farligt," siger min guide næsten andægtigt – og meget passende begynder en alarm i samme øjeblik, da vi har ladet døren stå åben for længe.

Fra infrastruktur til de kølede områder

Fra stueetagen bevæger vi os op i bygningen. Op til en etage med to store datahaller. Her er kunderne velkomne, så længe de er godkendt, tjekket ind og bevæger sig i de rigtige områder.

På hver etage er der i denne bygning to rum. I nogle er hele det store rum dedikeret til én stor kunde, men hvor vi er lige nu, er det delt mellem flere.

På grund af aftalerne med kunderne kan vi ikke besøge kundernes dedikerede områder. Områderne har desuden deres egen låsesystem, hvor InterXtions folk heller ikke selv kan få adgang. Vi nøjes derfor med at besøge nogle delte områder, som er mindre følsomme.

Inde i hallen finder vi brandalarmen og sensorerne, som kan aktivere det anlæg, vi besøgte tidligere. Systemet er baseret på lasere og kan detektere virkeligt små røg- og støvpartikler i luften.

Registrerer sensorerne røg, er der typisk tre niveauer: Først får du en alarm, men hvis antallet eller størrelsen af partikler vokser, så aktiveres næste niveau der er en stor alarm - både hos brandvæsenet, hos sikkerhedscenteret og i selve rummet.

Forsætter udviklingen bliver gas-slukningssystemet, vi besøgte tidligere, aktiveret. Samtidig starter en meget høj alarmtone og lyset blinker. Og så kommer, fortæller min guide, gassen.

Min guide understreger, at de ikke har oplevet ild i den bygning, vi besøger. Men fortæller åbenhjertigt, at de havde en mindre brand i FRA12 - hvor en kundes switch langsomt smeltede, og derfor aktiverede alarmen.

De kolde områder bliver varmere

Ud over brandalarmen er der også et antal kolde "kolde områder" i hallen, vi besøger. Det er rum med et antal server-racks, som kunderne ønsker særligt kølet.

For at gøre dem mere effektive er forsiden af rack-skabene lukkede. Det betyder, at de kan pege den kolde luft derhen, hvor der er varme, og på bagsiden bliver den varme luft blæst ud.

I bunden er der desuden ventilationsrister, som kan vinkes for at gøre det mest effektivt.

Over de næste 10-15 år vil vi dog, ifølge min guide David, se at den ekstra køling vil blive faset ud. Derfor ser han allerede nu, at switches kan arbejde ved højere temperaturer og derfor være mere energieffektive, da de ikke behøver ekstra køling

Samtidig ser han også en udvikling, hvor der er et bredere spænd af temperaturer i samme bygning - noget der har udviklet sig de seneste 10 år, i takt med at kunderne er blevet mere specifikke med deres forventninger.

Vagt bevogter særligt sikrede data-rum

Sidste stop er øverst oppe på datacenteret: På taget hvor kølesystemerne bor.

På vej op passerer vi dog først et rum, hvor en enkelt vagt sidder foran en anonym hvid dobbeltdør. Der er ingen vinduer i gangen, hvor vagten sidder, ingen computere eller et bord. Bare en vagt der keder sigt bravt og en dør uden navn på.

Det aparte setup skyldes, at den anonyme kunde, som har råderet over rummet bag vagten, har valgt at supplere låsen og den elektroniske adgang med en fysisk vagt. Noget som InterXion af og til ser hos firmaer, der skal garantere sikkerheden i deres date med dette ekstra lag.

Min guide forklarer, at InterXion ikke ved, hvad der er i rummet. Det kunne, som vi joker om mens vi fortsætter op ad trappen til taget, i princippet være Tysklands dyreste tempererede opbevaring af kontormøbler – bevogtet af Tysklands mest søvndyssende job.

På taget er udsigten måske ikke pænere, men i hvert fald mere spændende.

På trods af dagens meget høje temperatur er det er kun blæsere og køleribber, der er i brug, da vi kommer op.

Ved andre temperaturer vurderer datacenteret, at en anden form for køling skal anvendes - for eksempel ved at øge køleeffekten ved at sprøjte en tynd vandtåge ud over køleribberne.

Vandet kommer fra det renseanlæg, som vi så i starten af turen, og det, som ikke fordamper, ledes ned og genbruges efter filtrering.

Hvis der er for varmt, kan det, ifølge min guide, ikke betale sig at anvende systemet.

Her vil det klassiske elektriske kølesystem tage over, kaldet chillers eller varmevekslere. De bruger mere strøm, derfor kører de såkaldte drycoolers for det meste - og gennem hele vinteren er de fuldt tilstrækkelige til at køle de kritiske rum i centeret.

Mens vi er på taget, kan vi se en søjle af sort dieselrøg stige i vejrs fra en af skorstenene på et af de andre bygninger.

Min guide forsikrer mig om, at der blot er tale om en generatortest og ikke noget kritisk. Samtidig fortæller han, at de sorte små røgskyer er ren rutine - for der er i alt opsat 42 generatorer på området. De skal alle testes efter et fastlagt skema, der betyder, at mindst en af generatorerne testes hver dag.

Fra vores bygning kan vi sidst på turen kigge over til nybyggerierne - som når de står færdige bliver dobbelt så store, som den bygning, vi står på. Det betyder, at der bliver 10.000 kølige kvadratmeter til kunderne, når områderne til gas, generatorer og strøm er trukket fra.

I alt er der 45.000 kvadratmeter fordelt på InterXions 13 datacentre i Frankfurt. Og inden for de næste fire til fem år vil det areal være fordoblet.

”Det bliver vi nødt til” fortæller direktør Jens Prautzsch mig efter turen.

For min guide David, som er med til at planlægge byggeriet af de nye centre, er det også en lidt speciel følelse:

"Når jeg taler med mine venner, så siger de altid, at deres data er hos Google eller Amazon. Men i realiteten, så havner det jo her. Når de så kører forbi, tænker de nok ikke over, hvad det er for nogle grimme bygninger. Men så kan jeg fortælle dem, at de bruger dem hver eneste dag året rundt. Og det kommer kun til at vokse og vokse i takst med at behovet for AI, industri 4.0 eller selvkørende biler stiger," slutter han.

Computerworld var inviteret til Frankfurt af InterXion. Læs mere om Computerworlds principper for rejser her.

Husk du kan også lytte til denne reportage. Artiklen er indtalt af Lars Jacobsen.


Kunne du lide, hvad du netop har læst?

Artiklen er en del af Computerworld Premium

Med Premium får du adgang til eksklusivt indhold for abonnenter

Se mere Premium indhold

Med Computerworld Premium får du

Øget indsigt i it og digitalisering. Premium klæder dig på til at træffe bedre beslutninger.

Et konkret overblik over it-markedet, nye tendenser samt konkrete råd og erfaringer fra danske beslutningstagere.

Råd og erfaringer fra danske CIO'er, analytikere og it-beslutningstagere. Samlet i 10-15 unikke artikler hver uge.

Eksklusivt Premium-indhold for abonnenter


Premium
Den nye kulørte iMac er så Applesk at det næsten gør ondt – og derfor ville jeg ikke selv købe en
Apple-dyderne lever i allerbedste velgående i selskabets nye, lækre og farverige iMac – og det bør få dig til at se dig om efter noget andet.
Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
White paper
Hvordan ser kundetilfredshed ud i det moderne kontaktcenter?
Det er simpelt: Dine kunder får de svar, som de har brug for, gennem deres fortrukne kanal, med forbløffende hastighed. Gå ikke glip af denne e-bog, hvor vi gennemgår alt hvad du behøver at vide omkring Cisco Webex Contact Center.