Artikel top billede

Måderne hvorpå man sammensætte sine helt strækker sig nærmest mod det uendelige i Path of Exile, og man gør fra starten bedst i at finde sig en guide eller to.
Foto: Grinding Gear Games

Tre gratis spil til test: Gode spiloplevelser behøver ikke at koste penge

Det har aldrig været så nemt eller billigt at finde spiloplevelser af høj kvalitet som nu, og vi har taget et kig på tre af de bedste.

Man kan hurtigt købe sig fattig, hvis planen er at holde sig opdateret med den stime af spiludgivelser som lige for tiden rammer de mest populære platforme.

Tendensen bliver kun værre når juleræset begynder, og derfor kan det hele være lidt overvældende som spilfan.

Men man behøver heldigvis ikke altid at hive pengepungen frem blot fordi man søger noget godt spilunderholdning, for der findes flere og flere udgivelser af høj kvalitet som er ganske gratis at nyde, og kun kræver betaling hvis man ønsker bonusser som nye udklædninger eller lignende. Vi har taget et kig på dem og er her klar med tre anbefalinger til PC’en, der ikke inkluderer de mest populære som Fortnite, League of Legends eller Dota 2.

Path of Exile

For de der havde deres første møde med Blizzards populære Diablo-serie via dets tredje kapitel, kan det være lidt svært at forstå hvorfor så mange stadig snakker om den forspildte mulighed for at lave en mere direkte efterfølger til Diablo II. Men seriens to første spil var en anderledes størrelse end det Diablo III der først efter et år fuld af patches begyndte at finde dets egen stemme, og mange savnede mængden af spillervalg og større fordybelse fra de tidligere udgivelser.

Det gjorde sig også gældende for den New Zealandske udvikler Grinding Gear Games, der med meget lille erfaring inden for spiludvikling, tilbage i 2007 gik i gang med at udvikle deres eget bud på en slags spirituel efterfølger til Diablo II, med det simple mål at lave et spil altid ville byde på noget nyt.

Den egentlige udgivelse fandt sted i 2013 og siden da har udvikleren tilføjet en svimlende mængde af indhold, finpudset de mange mekanikker og lyttet nøje til deres publikum der har været så støt voksende, at spillet nu er mellem de populæreste gratis-spil på markedet.

Path of Exile kan virke overvældende som nybegynder, hvilket ikke kun skyldes mængden af indhold, men også det afsindigt dybe karaktersystem, der lader eventyrere nørkle med selv de mindste detaljer. Og håndsudrækninger er der ikke mange af, hvilket betyder at man fra tid til anden gør bedst i at starte forfra.

Belønningen er til gengæld stor, for de mange måder at strikke evner og magiske våben sammen på, giver et system som fleksibelt og åbent, at det ofte virker som om det bliver til et ”spil i spillet” at kigge efter kraftfulde synergier som end ikke udvikleren selv havde set komme.

Alt dette behøver man naturligvis ikke bekymre sig om hvis det virker for overvældende, og her kan man i stedet hente en af de mange guides som spillets fans har lavet, og bygge sin karakter herefter med sikkerhed om at man ikke pludseligt står med en vattet helt der hverken kan det ene eller andet.

Selve spilbarheden funger forbilledligt, og monstre af alle størrelser skal have tæv med et væld af våben og besværgelser, mens jagten på de mest sjældne magiske dingenoter holder hele maskineriet kørende.

Betaling er komplet frivillig og giver udelukkende adgang til mere skattekiste-plads, same visuelle bonusser som nye grafiske effekter.

Apex Legends

Den korte historie om den talentfulde udvikler Respawn Entertainment, er at den blev startet af nogle af de personer som i sin tid udviklede Call of Duty: Modern Warfare – serien som senere hen skulle gå sin sejrsgang over hele verden.

Med Respawn blev der dog ændret retning fra moderne verdenskrig, til en futuristisk verden hvor gigantiske kamprobotter var det bedste værktøj til at sikre sejr på. Salgstallene var af uransagelige årsager aldrig på de to Titanfall spils side, til trods for at rosen fra pressen var stor.

Statussen som hit-udvikler blev dog cementeret med udgivelsen af Apex Legends, der bedst beskrives som en mutering af de bedste elementer fra battle royale-genren, der inkluderer giganter som Fortnite og PUBG.

Med Respawns flair for højt tempo, fabelagtig action og et originalt karaktergalleri, er Apex Legends dog sit helt eget og har siden udgivelsen tryllebundet et stort publikum.

Teamwork er i højsædet og man gør derfor bedst i at slå sig sammen med et par ligesindede spillere, hvis man ønsker nogen chance for at være mellem de sidste i den konstant skrumpende krigszone.

Udvikleren har tilføjet det hele et par små fornyelser hist og her som får det hele til at flyde bedre end hos de fleste af de konkurrerende udgivelser (og som siden er blevet ”lånt” af stort set dem alle sammen), men i sidste ende bliver man hængende grundet den fængende spilbarhed.

Våbengalleriet er stort, og alligevel føles hver og et af de mange våben helt rigtige at affyre, samtidigt med at de mange figurers evner gør dem alle vidt forskellige at lære og senere at mestre.

Betaling går i Apex Legends til enten at låse op for to karakterer eller til visuelle opgraderinger, og det er ikke muligt på anden vis at opnå en fordel fordi man er villig til at bruge flere penge.

Paladins

Man kommer ganske simpelt ikke uden om at Paladins i første omgang blev lanceret som et semi-sørgerligt afkog af Blizzards populære hold-actionspil Overwatch. Det kom da heller ikke som den store overraskelse, da udvikleren tidligere havde fundet stor succes med afkog af andre populære titler.

Men siden da har kursen ændret sig for Paladins, der i mellemtiden har fundet tilføjet flere originale systemer, der ikke kun har givet det dets egen personlighed, men også i højere grad giver spilleren lov til at sætte sin egen finger på det hele, end det er muligt i titlen der har fungeret som inspiration for det hele.

Et kortsystem giver for eksempel mulighed for at lave flere forskellige varianter af den samme figur, som således kan skræddersyes så denne kan udgøre forskellige roller, alt efter hvordan modstanderens hold er sammensat. Ligeledes er det muligt at købe opgraderinger mens kampen i er i gang, hvilket giver det hele en smule mere dybde når først man har fået sat sig ind i hvad de forskellige bonusser gør.

Figurgalleriet er stort og så er det endda muligt at åbne op for dem alle, uden at betale noget som helst. Som i de andre nævnte spil i denne artikel, bruges penge kun hvis man ønsker at købe nye visuelle bonusser til sine figurer, til trods for at der tidligere har været lidt udfordringer med forskellige spil-tilhørende virtuelle valutaer som altså efterfølgende er blevet udbedret.


Loading ikon


Premium
Den store app-bombe fra Microsoft og Amazon: Tilbyder Android-apps i Windows 11
Alt om Windows 11: Et uventet samarbejde mellem de to største cloud-giganter bringer nu millionvis af apps til Windows-økosystemet.
Computerworld
I aften går det løs: Windows 11 slippes løs – følg med her
Det er intet mindre end 'årtiets opdatering', som Microsoft forventes at løfte sløret for senere på dagen.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Salesforce er blevet populær hos IT-kriminelle – luk sikkerhedshullerne før det går galt
Mange bygger en stor del af deres IT-strategi på Salesforce, men glemmer at sikre cloudplatformen. Læs her, hvordan du forebygger ødelæggende angreb og kritiske datatab.