Foto: Facebook

Tag med inden for: Så vild er Facebooks nye datacenter i Odense til 6,5 milliarder kroner

Se billederne: Byggeriet blev indledt i 2017, det har kostet 6,5 milliarder kroner og har tiltrukket ansatte fra hele verden. Nu står Facebooks kæmpe datacenter klar. Tag med Computerworld på rundtur i de hellige datahaller.

Premium Kun for abonnenter
Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter

Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.

Tak, lad mig læse den OK, fortæl mig mere om Premium

Det får du i artiklen

  • Få indblik i hvordan Facebooks kæmpe datacenter ser ud
  • Lær hvordan overskudsvarmen anvendes til fjernvarme
1.440
7:15 min
Reportage: Torsdag slog Facebook dørene op for virksomhedens datacenter i Odense.

Det gigantiske center få minutters kørsel fra motorvejen er nu arbejdsplads for 175 medarbejdere men var i byggeperioden omdrejningspunkt for helt op til 1.800 bygningsarbejdere.

Det fortæller Niall McEntegart, som normalt er Facebooks Datacenter Site Operations Director for EMEA, men i dagens anledning er forfremmet til tourguide for den fremmødte presse.

Inden rundvisningen har både klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), været på scenen for at takke Facebook. En tak som fra borgmesterens side selvfølgelig handler om lokale investeringer i både infrastruktur i form af el-net samt lokal kultur i form af samarbejde om at give børn adgang til teknologi.

Klimaministeren fremhævede Facebooks fokus på at holde både byggeriet og driften så klima-neutralt som muligt.

For mens datacenteret, som du kan læse om herunder, på en lang række punkter ligner Facebooks 14 andre datacentre, så er det unikke ved Odense-lokationen, at overskudsvarmen fra datacenteret leverer varme til op til 7.000 lokale husstande.

Det er noget, noget som både Klima- og forsyningsministeren og Facebook nævnte som en verdensnyhed.

Men mere om verdensnyheden senere.

For første del af Computerworlds rundtur begynder i det lokale, hvor Facebook havde sørget for fynske brunsvigere til de fremmødte gæster - og havde udsmykket området omkring buffetten med en række informationsskilte, der fremhævede Facebooks budskaber. Inde i selve datacenteret, hvor turen indledes, er der til gengæld beklageligt kagefrit.

Til gengæld kan vi som journalister frit fotografere alt, hvad vi ser, understreger Facebooks datacenterchef Niall McEntegart.

Med den undtagelse, at eventuelle serienumre ikke fremgår ”af it-sikkerhedsmæssige årsager." Datacenteret, med det officielle navn ”Odense Datacenter”, dækker over i alt 56.000 m2 og har adgang til 290 megawatt energi, der ifølge Facebook er 100 procent grøn strøm fra vindmøller – resultatet af en række Facebook-drevne investeringer i blandt andet Norsk vindenergi.

Strømmen, som ledes ind i datacenteret fra en transformerstation bag centeret, skal selvfølgelig drive det gigantiske antal servere, der er placeret i Odense.

Serverne ankommer via et dedikeret læsseområde. Omkring halvdelen af datacenteret er for tiden fyldt med dem. På mange måder ligner Facebooks center andre datacentre, som Computerworld har besøgt.

Men i kraft af størrelsen ,og fordi der kun er én ejer til stede, er en centeret lidt mere strømlinet, lidt mere designet og med lidt flere motiverende plakater på væggene. Selve størrelsen på centeret kan være svært at vurdere, når man er inden for.

Men Niall McEntegart fortæller, at man hurtigt kommer op på sine 10.000 daglige skridt, når man bevæger sig rundt i centeret.

Der er dog løbehjul til rådighed for de medarbejdere, som ikke føler trang til at trave op og ned af gangene flere gange.

Taget af datacentre er normalt spækket med køleudstyr.

Men fordi Odense Datacenter kun er i ét niveau og kan brede sig i landskabet, er der knapt så pakket.

Samtidig betyder Facebooks samarbejde med Fjernvarme Fyn, at den varme luft fra serverne konverteres til lunket vand og sendes videre, hvilket har givet behov for andre køleløsninger.

Billedet nedenfor viser størrelsen på datacenteret.

Taget, som Niall McEntegart står på, strækker sig over indgangen, læssehallen og administrationen.

I baggrunden ses et udsnit af den endnu ikke færdige blok. Ifølge Facebooks papirer er kølesystemerne på taget i stand til at genindvinde 100.000 MWh hver år – eller nok til at varme knapt 7.000 lokale husstande op.

Systemet fungerer på den måde, at varmen fra de mange mange maskiner i hallerne under ledes på taget og til en række vandbaserede varmevekslere. Overskudsvarme slippes ellers normalt bare ud, men i samarbejde med Fjernvarme Fyn har Facebook været i stand til genindvinde varmen og udnytte den.

Selve processen kræver selvfølgelig strøm at drive, men den strøm kommer ifølge Facebook fra grøn vindenergi.

Det hele afhænger dog af, at der er servere til at omdanne strømmen til likes, selfies, tvivlsomme politiske kampagner, Instagram posts og overskudsvarme.

Men netop servere mangler der ikke i hallerne under varmevekslerne. Her er faktisk rigtigt rigtigt mange af dem. Ud over støjen fra de mange tusinde blæsere, er der overraskende behageligt i datahallen, somvi besøger.

Men det er en stakket frist. For det er i første omgang kun forsiden af skabene, som vi besøger.

På bagsiden, som er lukket af med en dør i hver ende for at optimere luft-flowet, er der varmt. Og det er den overskudsvarme, som ledes op til taget over os. Ifølge Niall McEntegart er Facebooks server-udstyr specialiseret og 30 procent mere effektivt end det, som man ellers anvender.

Facebook har samtidig valgt at gøre det open source, så du selv kan bygge dit eget datacenter i baghaven.

Odense Datacenter er Facebooks 15. datacenter i verden og ligger blandt andet i Danmark på grund af de gode internetforbindelse, den grønne strøm og den stabile forsyningssituation.

Men de mange andre datacentre betyder også, at Facebook kan vælge andre løsninger, når det kommer til for eksempel brandslukning.

For nogle måneder siden besøgte undertegnede Interxions store datacenter i Frankfurt, hvor brandslukningen foregår med gasarten Argon.

Argon har den fordel, at den ikke skader komponenterne, men er til gengæld meget dyrt og giftig.

Facebook har derfor ifølge Niall McEntegart valgt at slukke eventuelle brande med vand.

Det kan potentielt koste it-udstyret livet, men er det mindre problem for Facebook, der har kopier af data i et andet datacenter – sandsynligvis i et andet land. Niall McEntegart forklarer at centeret er dimensioneret efter den eksisterende efterspørgsel - og så lidt til.

For Facebook kigger hele tiden på, hvordan brugerne skifter adfærd.

Det kan for eksempel være at kameraerne får flere megapixels, at en bestemt type billeder bliver populære eller at video deles mere.

Alle de målepunkter indgår derfor i beregningerne i behovet for fremtidig datakraft.

Facebooks repræsentanter svarer generelt åbent om alt, hvad der har med datacenteret at gøre - og giver gerne adgang til hele centeret.

Dog ikke det såkaldte MDF-rum, kaldet netværksrummet, hvor forbindelserne mellem de mange servere er forankret.

Her er ikke noget hemmeligt, understreger Niall McEntegart, som lader os tage fotos gennem glasset, men der er til gengæld potentiale for at gøre alvorlig skade, hvis en kluntet journalist skulle ramme noget af udstyret. Efter besøget på taget, i datahallen og kigget ind i netværksrummet er næste stop på turen en hurtig tur gennem det administrative område.

Igen er vi velkomne til at tage fotos så længe indholdet af folks store skærme ikke er med på billedet.

I alt arbejder der 175 mennesker på Odense Datacenter og Niall McEntegart forklarer, at mens en del er fra Odense om omegn, så er det folk fra hele verden, der udgør staben.

Samtidig understreger han, at Facebook ikke har haft problemer med at rekruttere til Odense-centeret, selv om Odense med sine 200.000 indbyggere ikke kan betegnes som en storby. Odense Datacenter er som beskrevet unikt, da overskudsvarmen fra datacenteret anvendes til at opvarme husstande i området.

Det sker i et samarbejde med Fjernvarme Fyn, som har opført en dedikeret central cirka 800 meter fra datacenteret på den anden side af vejen.

Vandet, der kommer over til centeret, er ikke varmt nok til at blive sendt ud til forbrugerne.

Men via en række varmevekslere kan Fjernvarme Fyn hæve temperaturen til det nødvendige.

Det betyder, at hvor forholdet mellem el og varme normalt er, at én dele el giver tre enheder varme, kan Fjernvarme Fyn nu hæve effektiviteten, så en dele el giver fire til fem enheder varme.

Fjernvarme-enheden kan desuden fungere uden medarbejdere,og dens udstyr arbejder den samme grønne strøm som Odense Datacenter anvender. Dele af datacenteret bliver der stadig bygget på, men selve området er nu fuldt funktionsdygtigt, forklarer Facebooks PR-repræsentant efter turen.

Det betyder også, at der bliver passet godt på bygningerne - blandt andet med et solidt hegn hele vejen rundt om den kæmpe grund og ved et stor tjek-point med dobbelte bomme, vagter og sving, som skal forceres når man skal ud eller ind.

Vores tur afsluttes dog med et venligt vink fra vagterne, da vi kører derfra.

Kunne du lide, hvad du netop har læst?

Artiklen er en del af Computerworld Premium

Med Premium får du adgang til eksklusivt indhold for abonnenter

Se mere Premium indhold

Med Computerworld Premium får du

Øget indsigt i it og digitalisering. Premium klæder dig på til at træffe bedre beslutninger.

Et konkret overblik over it-markedet, nye tendenser samt konkrete råd og erfaringer fra danske beslutningstagere.

Råd og erfaringer fra danske CIO'er, analytikere og it-beslutningstagere. Samlet i 10-15 unikke artikler hver uge.

Eksklusivt Premium-indhold for abonnenter

0 Premium-indhold

Test af super-NAS og 10 gigabit netværk: Flyt terabyte af data med op til 1.000 megabyte i sekundet

0 Premium-indhold

Forsinket inddrivelsessystem har nu kradset skattegæld ind for 10 milliarder kroner - 400 offentlige kreditorer koblet på

0 Premium-indhold

Martin Thorborg frygter, at vi knækker internettets rygrad i klapjagten på Facebook: “Det er måske mere relevant at kigge på, hvordan vi får nogle skattekroner ud af de røvhuller“

0 Premium-indhold

Faxe Kommune prøver igen efter to kuldsejlede forsøg: Sender ERP-udbud i markedet for tredje gang

0 Premium-indhold

Coronakrisen satte ild under den danske e-handel i 2020: Rekord-omsætning på 154 milliarder kroner


Computerworld
Trump bønfalder Helle Thorning: Giv mig min Facebook-konto tilbage
Facebooks tilsynsråd, der har Helle Thorning-Schmidt i spidsen, har modtaget en erklæring fra Donald Trump, som ønsker at få genoprettet adgangen til sin Facebook og Instagram-konto.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
Job & Karriere
IBM Danmark trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for stort antal ansatte: "IBM har taget røven på sine ansatte"
Som led i IBM Danmarks store fyringsrunde fik 130 ansatte grønt lys til at forlade selskabet på en frivillig fratrædelsesordning. Men nu har IBM Danmark trukket det oprindelige tilbud tilbage for størstedelen af de ansatte.
White paper
Infrastruktur: Byg et velfungerende Data Estate i otte trin
Mange virksomheder trækker på så mange og righoldige datakilder, at det bliver stadig sværere at holde rede på alle de informationer, man har. Samtidig lever et traditionelt data warehouse sjældent op til hverken de aktuelle eller – i særdeleshed – fremtidige krav fra forretningen. Løsningen er at udvide til en egentlig Data Estate; et stykke kritisk infrastruktur som gør det muligt at opbevare, organisere, konsolidere og analysere organisationens samlede datamængde. Denne hvidbog giver et samlet billede af, hvordan man gennem otte trin bevæger sig mod at implementere og drage nytte af en Data Estate. Samt hvordan du prioriterer indsatsen, så den giver størst værdi for forretningen.