Regeringen vil først om tidligst et år begynde at kigge på de danske logningsregler, der tvinger danske telefirmaer til at indsamle data om danskerne. Dermed vil en revision tidligst ske seks år efter, at lognings-direktivet blev kendt ulovligt af EU-domstolen.
Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter
Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.
Tak, lad mig læse den
OK, fortæl mig mere om Premium
Først om tidligst et år vil regeringen indlede en revision af de danske logningsregler, der i dag forpligter teleselskaberne til at registrere og opbevare data om danskernes tele- og internettrafik.
Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte lovprogram fro 2019-2020, der er regeringens ‘menu-punkt’ over de lovforslag, som vi kan vente fremsat i dette folketingsår.
I lovprogrammet skriver regeringen, at ‘tidspunktet for revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om udbyderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold’ udskydes til næste folketingsår.
“Revisionen vil således blive udskudt fra folketingsåret 2018-19 til folketingsåret 2020-21,” hedder det i lovprogrammet, som du finder i sin helhed her:
Lovgivning Folketingsåret 2019/2020I paragraffen i Retsplejeloven hedder det i sin helhed, at:
“Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om denne registrering og opbevaring.”
Det fremgår ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen om at udskyde revisionen af lovgivningen.
Den betyder, at de danske teleselskaber fortsat skal indsamle kundernes data om, hvem de har ringet og sms’et til og hvor fra et år tilbage i tiden.
Tidligere regering ville i gangDen tidligere justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), besluttede ellers for et år siden, at han nu ville sætte arbejdet med en revision af den pågældende lov igang.
Dengang havde regeringen ventet i mere end halvandet år på retningslinier fra EU og efter massivt pres fra en lang række organisationer og eksperter, der alle har slået på tromme for, at den danske telelogning er 'klart ulovligt.'
Det kan du læse mere om her: Top-jurister: Dansk telelogning er klart ulovlig og bør afskaffes omgåendeSagen skyldes EU-domstolens dom i den såkaldte Tele2-sag fra december 2016.
Her slog EI-domstolen fast, at myndigheder ikke må tvinge teleselskaber til at masse-indsamle data om brugernes telefon-samtaler og data-brug.
Det kan du læse mere om her: Ny EU-dom: Myndigheder må ikke tvinge teleselskaber til at indsamle data om dig.Logningsdirektiv kendt ugyldigtEU-domstolen erklærede allerede i 2014 det såkaldte lognings-direktiv for ulovligt.
Det skete hele syv år efter, at direktivet i sit fulde omfang blev indarbejdet i dansk lov. Det skete i efteråret 2007, hvor de danske dataudbydere blev pålagt at gemme data i et helt år for alle danskeres nøjagtige brug af fastnet, mobil, sms, mail og internet.
I 2013 lagrede de danske dataudbydere således 3.500 milliarder oplysninger om danskernes telefon- og internettrafik.
EU-domstolen konkluderede altså efter syv års lagring, at direktivets krav om at logge europæernes digitale gøren og laden er et "alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger."
Spørgsmålet var allerede på dette tidspunkt, om ikke logningsdirektivet havde udspillet sin rolle.
Det kan du læse mere om her: Logning: Løbet er kørt forlængst - 'de' ved allerede alt om dig.Læs også:
Samlet tele- og it-branche i opråb til Pape: Stop anvendelsen af massiv datalogning af danskerne nu.
Justitsminister vil have landsretten til at sætte dansk retssag om masselogning på pause