Sonofon-chef: Hedt efterår på vej

De ansatte i Sonofon kan se frem til et hedt efterår, hvor mobilselskabet skal sænke omkostningerne og skærpe konkurrenceevnen. Sådan lyder den direkte advarsel fra Sonofons administrerende direktør, Tage Reinert, i selskabets medarbejderblad oven på et skuffende første halvår.

En skuffende indtjening hos Sonofon får nu selskabets administrerende direktør, Tage Reinert, til at advare medarbejderne om et hedt efterår med masser af udfordringer.

- Vi skal forsætte arbejdet med at sænke omkostninger, slanke arbejdsgange og i øvrigt effektivisere, hvor det er muligt, skriver han således i medarbejderbladet Airtime.

Sonofon præsenterede for nylig et halvårsregnskab, der viste, at mobilselskabet tjener færre penge trods både flere kunder og større omsætning.

Nettoomsætningen gik i første halvår en smule frem til 2,16 milliarder kroner, som blev hentet fra lidt over 1,2 millioner mobilkunder.

Tage Reinert peger i medarbejderbladet Airtime på, at indtjeningen før renter, afskrivninger og skat i Danmark kun udgør det halve af omsætningen i forhold til søsterselskabet i Norge.

Sonofon er ejet af norske Telenor og indgår derfor i den nordiske organisation Nordic Mobile.

Telenor skal næste år spare 200 millioner kroner, og Tage Reinert mener, at Sonofon skal stå for under halvdelen af de besparelser.

Sonofons udgifter til medarbejderne udgør i dag omkring en tredjedel af de samlede omkostninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S