Mandagens aviser om it

Elselskaber ændrer telestrategi. Banker strides om gebyrdatabase. Aarstiderne.com rykker til Sverige. Dyremose: Priskrig på mobiltelefoni er slut.

Elselskaber ændrer telestrategi

Elselskaberne er i fuld gang med at justere deres drømme om at udvide forretningen med tele, internet og tv, vurderer branchefolk. Det sker, selv om lysten til at gå ind på de nye områder er intakt. "Min vurdering er, at der tænkes meget i branchen i øjeblikket. Nogle har stadig planer om at lave det hele selv, men mange er tilsyneladende på vej væk fra selv at ville lave deres eget totaltprodukt", siger Kin Sonne, administrerende direktør i Dansk Bredbånd. (Børsen)

Banker strides om gebyrdatabase

Jyske Bank truer på forhånd med at boykotte en ny database til sammenligning af bankpriser, ligesom også andre banker er skeptiske. Dermed kan det reelt vise sig umuligt at lancere databasen, som vil lade forbrugeren klikke sig frem til den billigste bank. "Vi vil gå loyalt ind i samarbejdet med at udvikle en prissammenligningsdatabase. Men det er en meget svær opgave at proppe individuel prisgivning ned i et søgesystem. Derfor har vi taget det forbehold, at vi ikke vil levere priser til databasen, hvis resultatet ender med at give et helt fejlagtigt billede af Jyske Banks priser", siger Anders Dam, administrerende direktør i Jyske Bank.

Aarstiderne.com rykker til Sverige

Den økologiske netbutik Aarstiderne.com udvider til også at dække Malmø og nærmeste omegn. Det skyldes ifølge grundlægger Søren Ejlersen, at der har været flere forespørgsler fra Skåne. "Derfor er det kun naturligt, at vi nu udvider, så vores svenske naboer også kan nye godt af økologiske fødevarer, Med broen er det ligeså nemt at levere i Malmø som i København", siger han. Firmaet har i løbet af sine fem år opnået en kundekreds på omkring 30.000. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Dyremose: Priskrig på mobiltelefoni er slut
Priskrigen er forbi. Nu skal der tjenes penge, lyder det fra TDC's topchef, Henning Dyremose som en reaktion på, at der kommer stadig færre teleselskaber herhjemme. TDC har købt Telmore, Sonofon har købt CBB Mobil, Telia har købt Orange."Jeg forventer nu, at der vil komme mere ro på prisudviklingen herhjemme. For det må være oplagt, at Telia efter overtagelsen af Orange vil tjene penge i Danmark, og at det samme vil gælde vores andre konkurrenter", siger Henning Dyremose. (Berlingske Tidende)

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S