Mere end halvdelen af de it-professionelle har problemer med museskader i en eller anden udstrækning. Det viser en uformel undersøgelse, som Computerworld Online har foretaget med deltagelse af mere end 7.700 læsere.
I rundspørgen, der har fundet sted via Computerworld Onlines barometerspørgsmål, mærker 56 procent af Computerworld Onlines læsere til muserelaterede gener i forskelligt omfang.
12 procent af Computerworld Onlines læsere - som hovedsageligt arbejder i it-branchen som enten programmør, konsulent eller chef - er dagligt præget af musegener, mens 22 procent bliver plaget henholdsvist sjældent og en gang i mellem.
Småting forud for skade
Resultatet af den uformelle undersøgelse kommer ikke bag på Niels Honoré, der er fysioterapeut og formand for Fagforum for Muskuloskeletal Terapi under Danske Fysioterapeuter.
- Jeg tror, at den indikation, som undersøgelsen viser, er meget rigtig, siger han.
Han placerer en del af ansvaret hos den it-professionelle selv.
- Det er svært at undgå arbejdet med musen. Man gør det samme igen og igen, og selv om man trapper ned, kan man godt få ondt, når det først er kommet langt ud. Det er umuligt at sætte sig ind i, når man ikke har prøvet det. Det er virkeligt invaliderende smerter, når det er gået galt. Men det er klart, at det er nemmere at se bort fra symptomerne, hvis man er meget optaget af sit arbejde eller er meget stresset, forklarer Niels Honoré.
- De små symptomer som man egentligt godt kan leve med, går jo forud for en egentlig skade. Mine museskade-patienter siger, at det begyndte med ømhed, senere stivhed, og smerter, der allerede begynderm når de rækker ud efter morgenkaffen. Til sidst går det over i konstante smerter, og så er det for sent. Symptomerne skal tages alvorligt, siger han.
Musen gnaver
Når først en museskade har gnavet sig fast, skal der gøres noget.
Hos nogen hjælper det at lave udspænding. Andre har gavn af støttebind, styrketræning, eller udholdenhedstræning. Det skyldes, at musegener er individuelle. Dermed er der ifølge Niels Honoré ikke én fælles løsning.
- Hos en del gælder det ofte om simpelthen at forbedre sin kondition, så musklerne kan få mere ilt. Det er vigtigt ikke at ignorere symptomerne. Du trækker så at sige i elastikken igen og igen. Senen bliver mere og mere sprød, og til sidst siger kroppen simpelthen stop, fortæller Niels Honoré.
Diskussion raser
Debatten om resultaterne i den såkaldte Nudata-undersøgelse har bølget frem og tilbage mellem Prosa, HK, Arbejdsskadestyrelsen og lægerne bag undersøgelsen.
Nudata-undersøgelsen skulle undersøge sammenhængen mellem muse- og tastaturarbejde og symptomer på nerveindklemning i håndleddet. Undersøgelsen konkluderer, at museskader er midlertidige og kan undgås, hvis man bruger mus under tyve timer om ugen.
Konklusionerne har fået HK Privat til at fremhæve muligheden for at stævne arbejdsgivere, der pålagde de ansatte at bruge mus i længere tid. Det får Dansk Handel og Service til at beskylde HK for at ville indføre 'amerikanske tilstande'.
Prosa har helt afvist, at undersøgelsen kan bruges til at få erstatninger ved museskader, og mener ikke, at den kan bruges i det hele taget. Arbejdsskadestyrelsen har netop valgt ikke at optage museskader på listen over arbejdsrelaterede sygdomme.
Imens sidder vore læsere ved skærmen. Og over halvdelen kan mærke, at de gør det.
