Det er i dag præcis 35 år siden, at forskere fra Californiens Universitet med bævende hjerter første gang satte strøm til netværket Arpanet, som regnes for at være forløberen til nutidens internet.
Arpanet-projektet - det står for The Advanced Research Projekt Agency Network - blev sat igang af det amerikanske forsvarsministerium og gik i luften 2. september 1969 under ledelse af forskeren Len Kleinrock.
Det blev anvendt til at teste nye netværks-teknologier, som skulle anvendes til at sende store datamængder via netværk - en dengang helt ny og revolutionerende ting.
To computere og et kabel
Den første model bestod af to computere og et fem meter langt gråt kabel, hvor igennem der på en ret udramatisk flød mindre mængder af ret ligegyldig data.
Hurtigt derefter blev hastigheden og kapaciteten dog øget drastisk.
Og siden er det gået slag i slag med forbedringer, fordoblinger, forstærkninger og forbløffende teknologiske kvantespring til vi er nået til det internet, som vi kender i dag og som har forandret processer, virksomheder og mennesker i hele verden.
Få år efter de første sitrende data blev sendt gennem det grå kabel, blev den første e-mail afsendt. Det skete i 1971.
Siden kom kommunikations-protokollen TCP/IP i slutningen af 1970'erne, dernæst domænenavne-systemet i 1980'erne og endelig World Wide Web i 1990.
The rest is history, som man siger.
Dengang i 1969 havde ingen regnet med den enorme udbredelse, der senere skulle blive netværks-tanken til del.
Det begyndte for alvor at ske, da netværks-tanken gik fra at være forbeholdt universiteter og militæret til erhvervslivet og de private hjem.
Det er naturligvis et åbent spørgsmål om, hvorvidt internettet vitterligt blev født 2. september 1969, da strømmen første gang blev sluttet til Arpanet, eller om det for eksempel var 1. januar 1983, da Arpanet første gang blev sluttet til TCP/IP-protokollen. Eller var det 21. november 1969, da den første dataforbindelse mellem to punkter på Arpanet blev åbnet?
Uanset hvad blev en grundsten lagt 2. september 1969 af den lille gruppe teknologers ide om at sende data mellem de to computere.
Ukendt indhold
Det er uklart, hvilken type data, der blev sendt gennem det grå kabel denne første gang.
Dermed adskiller verdens første net-transimission sig ikke fra den første gang, der blev sendt en e-mail. Opfinderen af e-mailen, amerikaneren Ray Tomlinson, aner nemlig ikke, hvad han skrev, da han sendte den første e-mail engang i efteråret 1971. Han husker heller ikke den nøjagtige dato.
Det ændrer dog ikke på, at kommunikations-teknologierne bringer os alle tættere på hinanden og har gjort det i flere hundrede år.
Den elektroniske kommunikations historie tog nemlig på mange måder sin begyndelse, da Samuel Morse sendte verdens første telegram i 1844. Det indeholdt teksten "What hath God wrought!" (Hvad Gud har skrevet!).
Den første telefonsamtale fandt sted 32 år senere i 1876, da Alexander Graham Bell ringede til sin assistent Watson og sagde: "Mr Watson, come here. I want to see you".
