Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Et PIM-system skal kunne mange ting, men jeg vil hævde, at én af de vigtigste egenskaber for et PIM-system er evnen til at nedbringe transaktionsomkostningerne.
Teorien om transaktionsomkostninger blev udviklet af Ronald Coase i 1937 og sidenhen konkretiseret af Oliver Williamson i 1970’erne og defineres som ”en omkostning, der er forbundet med overførsel af ejerskab, herunder ved organisering, tilpasning og regulering af ydelser på markedet”.
Det betyder med andre ord, at en hvilken som helst handel skal ses i lyset af de omkostninger, det kræver for kunderne at finde information om en vare, indgå en aftale og endeligt sikre, at den pågældende vare leveres som forventet. Det er det, PIM skal kunne i en nøddeskal!
Selvom vi bliver stadig mere effektive og intelligente i vores anvendelse af data, skal vi huske at holde fokus på at reducere bøvl i alle transaktioner.
Vi skal have fokus på dem, der anvender vores data, så vores målgrupper både kan finde og forstå data og får tillid til dem. Hvis det modsatte er tilfældet, kortslutter vi værdien.
Her er et af de bedste eksempler
Et af de bedste eksempler, jeg har oplevet, er hos L’Oreal Nordic, som fungerer som regionalt kontor for alle nordiske lande.
Herfra styrer man en række kendte mærkevarer, som spænder fra luksusbrands som Armani og Ralph Lauren til hverdags shampoo fra Garnier. Målgrupperne er både professionelle frisører, skønhedseksperter og hverdagens forbrugere.
Alle produkter deler det fælles budskab om en verden af skønhed.
Men vejen til skønhed er ikke altid let.
Salget går nemmere, når det er kombineret med gode budskaber, smukke modeller og kampagner, der flugter med årstidens farver.
Det er en kompliceret proces, hvor hvert enkelt produktområde har sin egen stil og position, som oversat til forskellige sprog indebærer utallige dataformater, processer og domæneejerskaber.
Derfor opbyggede L’Oreal et PIM system, som skulle fungere som en fælles marketing dataHub, hvor alle budskaber, billeder og marketingmaterialer blev samlet i et fælles format og med en ensartet arbejdsgang.
Der var plads til forskellighed i udtryk, men datastrukturen blev samlet i en fælles model.
Den blev integreret med det centrale SAP-system, så der var synergi mellem produkterne på hylderne og alle de data, der skal berige produktoplevelsen og overbevise kunden om produkternes skønhedsfremkaldende effekt. Og i sidste ende give kunden alle de nødvendige oplysninger, som vedkommende har brug for til at træffe en købsbeslutning.
Fokus blev på at dele data, så de kunne reducere omkostningerne i hele salgsprocessen.
L’Oreal har derfor stillet en data-portal til rådighed for sine forhandlere.
Klienten ligger i clouden og udgiver en række services, hvor forhandleren selv kan definere krav til format, struktur og opdateringer af produktinformation. På den måde kan en opdateret beskrivelse af en L’Oreal Paris’ læbestift få øjeblikke senere ligge på Boozts webshop.
PIM har effektivt reduceret alle transaktionsomkostninger, som ellers gjorde det tungt at være forhandler for L’Oreal.
Det har nedsat den tid, det tog at oprette nye forhandlere, og det forenkler adgangen til opdateret produktdata.
I stedet for vedligeholdelse af enkeltstående silointegrationer har L’Oreal fået en fælles metode for services på produktinformation.
Det giver mulighed for skalering, hvor omkostningerne ikke samtidig stiger i samme tempo. Summa summarum har PIM gjort det lettere at være kunde hos L’Oreal.
Det er en case til lærebøgerne, som jeg tror, Coase og Williamson ville påskønne.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
